Dansk

Startkomma hjælp

25. marts 2020 af Anonymus2244 - Niveau: 7. klasse

Hej

Jeg har før haft problemer med komma. Nu har jeg øvet mig en del, og jeg kan generelt godt sætte det rigtigt. Dog har jeg to spørgsmål. 

Eks. 

"I det tidlige morgengry spejdede jeg ud gennem vinduet på det guddommeligt smukke hav foran mig for at undslippe mine ulykkelige overvejelser."

Jeg har læst mig frem til, at der altid skal være komma mellem to helsætninger hvis der er et bindeord i mellem. I sætningen foroven står der "for". Dette er et bindeord, men er ikke efterfulgt af en helsætning. Betyder det, at kommaerne er sat rigtig, og at der altså ikke skal være et bag "for"?

Eks. 2

"Derefter vil jeg trippe ned til opholdsstuen og hænge billedet midt på en af de askegrå vægge (,) frit udstillet for min moder at se."

Jeg synes altså, at det lyder som om der skal være et komma før frit. Dog om der rent faktisk skal det, ved jeg ikke. Derfor har jeg markeret det i håb om, at der er nogen, der kan hjælpe mig. Lige endnu et spørgsmål til delen efter det marekrede komma: er det en tilføjelse eller en ganske almindelig "sætning" ?


Brugbart svar (0)

Svar #1
25. marts 2020 af Eksperimentalfysikeren

Der skal ikke komma i noget af tilfældene. Du skal se efter verballedet. Der er kun ét, så der er kun én helsætning. Det gælder i begge tilfælde.


Svar #2
25. marts 2020 af Anonymus2244

#1

Der skal ikke komma i noget af tilfældene. Du skal se efter verballedet. Der er kun ét, så der er kun én helsætning. Det gælder i begge tilfælde.

Tusind tak for hjælpen! Det giver mening ((:


Brugbart svar (0)

Svar #3
25. marts 2020 af Germanofil

#0, 1 og 2:

I det andet eksempel er det faktisk ikke forkert at sætte komma (du bør sætte et komma). - Der sættes også komma ved såkaldte selvstændige sætningsdele, nemlig ved forklarende el. præciserende tilføjelser (fuldstændig som i min sætning hér). I dit andet eksempel er der tale om en præcisering (el. forklarende) tilføjelse, og derfor kan et komma faktisk være en fordel for evt. at formindske misforståelser, jf. § 47 (4) i Retskrivningsordbogen.
 


Brugbart svar (0)

Svar #4
26. marts 2020 af Stygotius

Anonymys2244

Hvis du sender mig din mailadresse, kan jeg sende dig min oversigt over dansk tegnsætning.

Der står alt hvad du behøver vide om det emne.

Du kan skrive til [email protected]


Brugbart svar (0)

Svar #5
26. marts 2020 af Stygotius

I eks. 1 i #0 kan der ikke være noget komma hverken før eller efter ordet "frit". Som "germanofil" skriver, eftefølges det af en forklarende tilføjelse, der er et frit prædikativ og står i ekstraposition, dvs. uden for sætningens egen struktur men ikke af en hovedsætning.  Anonymus2244 har tilsyneladende misforstået reglerne om komma i forb.m.ordet "at". Det sættes aldrig foran en infinitiv, men kun foran en ledsætning.

I eks. 2 bør der helt klart sættes et komma før ordet "frit". Dette komma erstatter så at dige ordene "så det er" og gør tlføjelsen elliptisk. Sådanne forklarende tlføjelser afgrænset normalt med et komma.da de er elliptiske af natur. Det er nu svært at se at de kan give anledning til misforståelser. 


Skriv et svar til: Startkomma hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.