Tysk

Kendeord, ordstilling og tillægsord

02. april 2020 af Laurahf2004 - Niveau: 9. klasse

Jeg har en sætning på dansk, som jeg er i tvivl om jeg har oversat korrekt.

"Det er meget gammeldags at skrive et brev" 

"Es ist sehr altmodisch einen Brief zu schreiben"

Først og fremmest er jeg meget i tvivl om jeg har skrevet tillægsordet "Altmodisch" korrekt, for det andet er jeg ikke sikker på om mit kendeord "einen" er korrekt bøjet, hvordan bøjer man i navneform? Og sidst er jeg i tvivl om ordstillingen, jeg mener at når man har en navneform som "zu schreiben" står den til sidst i sætningen men jeg er langtfra sikker???

Tak på forhånd


Brugbart svar (2)

Svar #1
02. april 2020 af Germanofil

#0

Din sætning er grammatisk korrekt. På tysk kan der sættes et komma foran eller efter en (oftest) udvidet infinitiv, især hvis dette letter forståelsen, eller hvis man ønsker at undgå misforståelser. Du kan sætte komma i sætningen, eller du kan lade være. Jeg ville dog anbefale, at du sætter komma, dvs.
"Es ist sehr altmodisch, einen Brief zu schreiben".

Dine spørgsmål kræver en lidt længere forklaring for at svare fyldestgørende på dem.
Du skal være velkommen til at henvende dig igen, såfremt du ønsker en forklaring (ellers er jeg sikker på, at du kan finde forklaringerne i din grammatikbog).

 


Brugbart svar (0)

Svar #2
02. april 2020 af Stygotius

Hvilket sætningsled er "et brev" ?  er det det ikke genstandled (direkte objekt) for "at skrive" (det var jo det han skrev). Et genstandsled står normalt i akkusativ, og eftersom "Brief " er hankøn, kan det kun hedde "einen". Dit forslag er altså, som det er blevet sagt, ganske rigtigt. 

En infinitiv (navnemåde) og en p.p. (kort tillægsform) står normalt sidst i en tysk hovedsætning og næstsidst i en tysk ledsætning. (hovedsætn.: "Er konnte meine Worte nicht verstehen")   -   (ledsætn..: "Er missverstand meinen Bescheid, weil er meine Krakelei nicht lesen konnte"


Skriv et svar til: Kendeord, ordstilling og tillægsord

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.