Dansk

kim fupz pragtfuldt pragtfuldt

23. april 2020 af bob05 - Niveau: 8. klasse

Læs kapitel 2

Læs kapitlet Glem den skide bil.

Mens du læser, skal du holde øje med kapitlets komposition.

Skriv ned, hver gang der er en ny begivenhed i kapitlet.

Læs kapitel 3

Læs kapitlet Du må jo kunne lide det?

Mens du læser, skal du holde øje med det miljø, som romanen foregår i.

Reflekter overmiljøet:

I begyndelsen af kapitlet ser Morten på gamle familiefotografier.

Hvad fortæller fotografierne om Mortens barndom og de voksne i hans liv?

Læs kapitel 4

Læs kapitlet Det sagde hun også.

Mens du læser, skal du holde øje med personerne.

Skriv navnene på de personer, du møder i kapitlet, i noten Personer, efterhånden som navnene dukker op i kapitlet.

Du skal kun udfylde kolonnen med navne. Den sidste kolonne, skal du udfylde med dit læseteam.

Læs kapitel 9

Læs kapitlet Hvad siger vi så?

Mens du læser, skal du holde øje med personernes udvikling.

Hvilken rolle spiller reparationen af den gamle Austin Haley for udviklingen af Morten? Hvad bliver bilen et symbol på?
Hvordan vil I beskrive forholdet mellem de tre M’er. Hvordan vil I beskrive Mortens rolle i forholdet mellem de tre? Er forholdet statisk eller dynamisk? 
Forklar hvad der står mellem linjerne i følgende tekstudsnit fra samtalen mellem Michael og Morten: 

Han lænede sig mod mig, skubbede til mig med sin skulder. Og så var jeg pludselig ved at tude, jeg måtte vende mig, gå tilbage til min pedalboks og lige komme mig. 

Hvorfor er Morten lige ved at græde?

Læs kapitel 10

Læs kapitlet Nu ligner det snart en bil.

Mens du læser, skal du holde øje med stemningen i kapitlet.

Skriv 5 linjer fra teksten ned, der beskriver stemningen i kapitlet godt.

Snak med en klassekammerat og diskutér følgende:

Hvorfor er det så vigtigt for Morten at få drukket sig igennem forældrenes barskab? 
Hvorfor kysser Morten sin ven?
Hvad mener Malene, når hun siger, at det er til grin at drømme om ting, der aldrig sker? Er Morten enig med Malene?
Hvordan adskiller Michael og Malene sig fra Morten? Og hvordan adskiller de sig fra de voksne i Mortens verden?
Hvorfor vælger Morten at ville fortælle, hvad der er sket?
Hvorfor tror I, Morten kommer til at tænke på noget med et barn, da han tørrer sin fars ansigt?


Hvad er bogens tema? Find to centrale temaer? Husk at argumtere for dem. 
Diskuter, hvad der ifølge romanen skal til, hvis man vil ændre sin situation: 

Hvad er det, der får Morten til at udvikle sig og gør ham voksen? 
Hvor i romanen vil I sige, at han har fundet sin egen identitet og derfor er i stand til at træffe de valg, der er rigtige for ham?
Hvem er de egentlige vejvisere i Mortens liv?
Hvad er det gode liv ifølge romanen?


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. april 2020 af OliverHviid

???? Ja... og? Det er jo dine opgaver. Studieportalen er et sted hvor du kan få hjælp til selvhjælp. Det er ikke et sted hvor folk laver alle dine opgaver for dig.


Skriv et svar til: kim fupz pragtfuldt pragtfuldt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.