Dansk

Adverbier

06. juni 2020 af mariestuart - Niveau: 9. klasse

Hej!
Jeg har læst, at adverbier beskriver adjektiver, verber, adverbier og sætninger. Dog mangler jeg nogle eksempler på disse 4 ting, før jeg forstår det helt. 

Det er de rene adverbier, som jeg har problemer med. 

På forhånd tak!


Svar #1
06. juni 2020 af mariestuart

Jeg har selv nogle bud, men jeg ved dog ikke, om de er rigtige.

Adverbium beskriver adjektiv: Hun var kun sød.

Adverbium beskriver verbum: Hun løb sommetider

Adverbium beskriver adverbium: Hun var desværre derhjemme

Adverbium beskriver sætning: ??


Brugbart svar (0)

Svar #2
06. juni 2020 af Stygotius

Alle disse adverbier er sætningsadverbier. De beskriver ikke enkelte ord men en hel sætning.  

De fem tilfælde af hvad adverbier kan beskrive, er helt rigtige.

Eksempler er:

(et verbum)  "Hun opfører sig dumt"  (Hun opfører sig på en dum måde)      -Mådesadv.

(et adjektiv) "Hun er sjældent smuk".  (Hun er ikke sjælden men smuk i en sjælden grad.)    -Gradsadv. 

(et andet adverbium)   "Hun synger utroligt smukt"   (Hun synger ikke utroligt men smukt i en utrolig grad" Gradsadv.

(en sætning)  "Heldigvis mødte jeg min lærer før eksamen"   (Det var heldigt at jeg mødte......)  -Sætn.adv.


Svar #3
06. juni 2020 af mariestuart

Tusinde tak!
Er "smukt" så et adverbium, der beskriver et verbum, i denne sætning?

Hun synger smukt


Brugbart svar (0)

Svar #4
06. juni 2020 af Stygotius

Ja, netop. Det er det.

Det er naturligvis et mådesadverbium. Det beskriver den måde som noget foregår på.


Svar #5
06. juni 2020 af mariestuart

Super, tak for hjælpen!

Har du en oversigt over, hvornår der skal være -t på et adverbium? Jeg har læst mig frem til, at der aldrig skal -t på rene adverbier, men jeg har ikke kunnet findet noget præcist om afledte adverbier. 


Brugbart svar (0)

Svar #6
06. juni 2020 af Stygotius

Selvfølgelig. Jeg kan gøre det om ½ time.


Brugbart svar (1)

Svar #7
06. juni 2020 af Stygotius

At man ikke sætter et -t på et rent adverbium er helt rigtigt.

Ved  adjektiver der ender på  -ig  eller -lig og betegner graden af noget) er det valgfrit at tilføje et -t når de bruges som (forstærkende eller formindskende) gradsadverbier.

Eks.:  Han er utrolig(t) dum" eller "Hun er mig forfærdelig(t) ligegyldig" eller  "Hans problemer er  inderlig(t) uinteressante for de fleste mennesker

Når disse adverbier optræder som mådesadv., skal der tilføjes et -t.

Eks. (forstærkende) "Han er lige lovlig(t) fræk i sin måde at tale til piger på."  (= graden af 'fræk')

        (som mådesadv.) "Hun undersøgte om kontrakten var lovligt indgået"    (= på en lovlig måde)


Svar #8
07. juni 2020 af mariestuart

Tusinde tak - du har været til stor hjælp.


Brugbart svar (0)

Svar #9
07. juni 2020 af Stygotius

Selv tak, -du er velkommen  igen


Skriv et svar til: Adverbier

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.