Studievalg og videregående studie

Økonomi (polit)

07. juli 2020 af MatieA
Kære alle,

Jeg går med tanken om at skifte uddannelse til økonomi på ku. Jeg har mat A samf A engelsk A fra gymnasiet samt en naturvidenskabelig bachelor.
Jeg er usikker på om jeg vil komme til at klare mig “dårligt” i matematik, hvis man ikke har høje karakterer i matematik fra gymnasiet.
Mine karakterer lå på 7 og 4 i både mat A og B.
Jeg vil høre hvad jeres erfaringer er med matematik på uddannelsen. Jeg er nervøs for om jeg er god nok til matematik delen, ellers lyder uddannelsen rigtig god og meget interesant.

Tak på forhånd.

Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juli 2020 af armedS

Find en bog som bruges på universitetet, og se om det er noget for dig. På polit bliver matematikken ikke særlig avanceret, så hvis du kan forstå det matematik som man lærer på de første semestre, så skal du også nok kunne klare dig senere hen.

Tror vist nok de brugere denne på polit:

https://www.google.com/search?client=firefox-b-d&ei=vdkFX4utJpC0kwW094qgDA&q=Essential+Mathematics+for+Economic+Analysis+pdf&oq=Essential+Mathematics+for+Economic+Analysis+pdf&gs_lcp=CgZwc3ktYWIQAzICCAAyAggAMgYIABAWEB4yBggAEBYQHjIGCAAQFhAeMgYIABAWEB4yBggAEBYQHjIGCAAQFhAeMgYIABAWEB4yBggAEBYQHjoECAAQRzoECAAQQ1DwCljFDGDQDWgAcAF4AIABeogBnwOSAQMyLjKYAQCgAQGqAQdnd3Mtd2l6&sclient=psy-ab&ved=0ahUKEwjL_9at8L3qAhUQ2qQKHbS7AsQQ4dUDCAs&uact=5


Brugbart svar (0)

Svar #2
10. juli 2020 af Anders521

# 0 Matematik på politstudiet kan godt være svært, men overkommelig. Gå ind på hjemmesiden og læs de enkelte kurser på bacheloruddannelsen. 


Svar #3
11. juli 2020 af MatieA

Tusinde tak for svar.

2# Tak for det, jeg har også læst det, jeg ville bare høre fra nogen der går eller har gået på skolen hvad deres erfaringer er.


Brugbart svar (0)

Svar #4
11. juli 2020 af Mathias7878

Nu læser jeg ikke selv polit, men læser selv matematik-økonomi på Århus Universitet. Fra mit studie ved jeg, at der lægges stor vægt på, at man er nødt til at bevise noget, før man kan bruge det. 

Sådan har jeg hørt fra andre, der læser ren økonomi, at sådan er det IKKE. Man må således bare bruge matematikken uden at bevise det først. Det gør matematikken en del lettere, primært i de økonomiske fag vil jeg tro. Jeg har f.eks. lige haft mikroøkonomi 1, hvor det egentlig ikke handlede særlig meget om økonomi, men meget mere om matematikken bag det.

Man kan desuden sagtens gøre det semi-dårligt i gymnasiet og så brilliere på universitet - det er set før. Man kan også sagtens brilliere i gymnasiet og så få knap så gode karakterer på universitet. En fra min klasse på universitet fik et gennemsnit på ca. 12 i gymnasiet, men lægger med et gennemsnit efter første år på 2,8. Jeg fik derimod et snit på 9 eller sådan noget og har et snit på 5.8 efter første år, hvilket jo i sig selv heller ikke er det pæneste snit, men universitet er bare generelt sværere at få gode karakterer i. Specielt i økonomi fag indtil videre, hvor nærmest ingen har fået karakteren 12 i nogle af de økonomiske fag fra min årgang.

- - -

 

 


Brugbart svar (0)

Svar #5
13. juli 2020 af Anders521

#3 Matematik udgør en vigtig del på politstudiet, men er ikke rettet mod at være bevistung. Matematik er anvendelsesorienteret på studiet. Det kan godt være, at matematiske resultater/sætninger gennemgås i forelæsningerne og stilles i timerne, men der lægges der vægt på at kunne udføre økonomisk ræssonnement, hvor matematik er et redskab dertil. Prøv at se følgende links:

1) Eksamensopgaver&rettevejledninger                                                                                                              2) Specialer                                                                                                                                                          3) Note1                                                                                                                                                              4) Note2


Brugbart svar (0)

Svar #6
14. juli 2020 af Mathias7878

#5 svar er nok mere brugbart end mit. Hvis du kigger nogle af de tidligere eksamenssæt igennem, kan du se, at matematik udgør en vigtig del af politstudiet.

Men i forlængelse af det, jeg skrev i mit opslag, så skal du altså ikke være bange for at gøre det dårligt i matematik på politstudiet, hvis du "kun" har fået 4 og 7 i matematik på A-niveau i gymnasiet. Hvis du klør på (det er en forudsætning for at klare sig godt på universitet, medmindre man selvfølgelig bare forstår alt første gang), så tænker jeg, at det nok skal gå. 

F.eks. kan jeg fortælle, at jeg ikke var særlig god til matematik, da jeg startede på gymnasiet. Jeg var rigtig god i folkeskolen (primært til at færdighedsregning), men på gymnasiet kunne jeg slet ikke finde ud af det, det første år. Det blev dog lige så stille bedre og bedre i løbet af 2. g, og da jeg træk matematik op på A-niveau endte jeg med topkarakterer. Så man kan, hvad man vil (for det meste).

Så jeg synes altså, at hvis du tænker uddannelsen er noget for dig, så skal du søge ind. Du kan jo altid bare starte og se, hvordan det er. Husk dog mindst at give det et semester (altså det første halv år), inden du træffer nogen beslutning om at droppe ud. Jeg har selv erfaret, at forelæsningerne, i hvert fald på mit studie, virkelig kan virke uoverskuelige, men det er jo lidt ligemeget, når eksaminer er fine nok. Det er jo dem, der betyder noget og ikke, hvorvidt du forstår alt, hvad der bliver sagt til forelæsningerne (som primært går rigtig stærkt).

- - -

 

 


Svar #7
14. juli 2020 af MatieA

Mange tak for svarene, det var en stor hjælp :-) 


Brugbart svar (0)

Svar #8
29. juli 2020 af mettemettemette

#5

#3 Matematik udgør en vigtig del på politstudiet, men er ikke rettet mod at være bevistung. Matematik er anvendelsesorienteret på studiet. Det kan godt være, at matematiske resultater/sætninger gennemgås i forelæsningerne og stilles i timerne, men der lægges der vægt på at kunne udføre økonomisk ræssonnement, hvor matematik er et redskab dertil. Prøv at se følgende links:

1) Eksamensopgaver&rettevejledninger                                                                                                              2) Specialer                                                                                                                                                          3) Note1                                                                                                                                                              4) Note2


Det er ikke helt rigtigt, desværre. Matematikken er meget rettet mod matematik i sig selv og slet ikke så brugsorienteret som i gymnasiet eller HHX. Jeg læste økokonomi og nød den meget teoritunge matematik. Jeg skiftede kun fordi jeg blev optaget på mit drømmestudie istedet. Du kan sagens klare det hvis du dukker op til alle timerne hvor der hyggeregnes og tager noter i forelæsningerne. Og ja, det går stærkt til forelæsningerne så et godt råd er: køb en recorder så du ikke behøver at skrive noter men kan koncentrere dig om at forstå hvad der siges.


Svar #9
30. juli 2020 af MatieA

Tak for hjælpen :) Det vil jeg tage til mig.
Jeg har nu sagt ja til studiepladsen, nu håber jeg på det bedste.

Skriv et svar til: Økonomi (polit)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.