Dansk

De gale

17. august 2020 af phil0502 (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Hej 

Kan nogen hjælpe mig med at skrive i tredjepersonsfortæller? De gale- KIM FUPZ AAKESON

Teksten:

Jeg vil aldrig glemme dengang jeg mødte Topper. Vi var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest, hvor vi skulle dele kabine og skiftes til at stille spørgsmål og svare. Jeg hilste på ham og sagde at jeg hed Steff.
         – Mine forældre har lige kørt sig ihjel i Californien, sagde han og så brød han helt sammen. Pludselig stod jeg med den der tynde fyr i armene og han tudede og rystede over det hele og jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, jeg anede ikke engang hvad han hed, jeg holdt ham bare til det var slut.
         Sådan mødte vi hinanden.
         Vi var fjorten og bagefter blev vi venner. Han skulle bo hos en eller anden onkel han dårlig nok kendte, men jeg begyndte at tage ham med hjem til Helsingør når vi var færdige med prøverne og snart var han mere hos os end hos den der onkel. Mine forældre kunne lide ham og min lillesøster kunne lide ham. Alle kunne lide Topper fordi han altid var skæg, og han flyttede ind i vores gæsteværelse og var hos os når vi havde fri. Onklen var vist ligeglad, og jeg kan huske at jeg næsten var stolt af mine forældre, af at de bare syntes det var i orden at Topper kom med ind i vores familie. Det var mere end fire år siden.

På forhånd, tak:)


Brugbart svar (0)

Svar #1
17. august 2020 af MandenMedMangeHatte

Hvad forhindrer dig i at gøre det?

Brugbart svar (0)

Svar #2
18. august 2020 af Moderatoren

#0

Når du skal fortælle historien som en 'Tredjepersonsfortæller', så optræder fortælleren ikke som "jeg" i teksten.


Svar #3
18. august 2020 af phil0502 (Slettet)

Hvad nu hvis der stå "vi" hvad skal man så skrive?


Brugbart svar (0)

Svar #4
18. august 2020 af Moderatoren

Hvad tænker du umiddelbart selv? Hvad har du at vælge mellem?


Svar #5
18. august 2020 af phil0502 (Slettet)

Altså hvis der sår "vi" skal man så skrive at det er to personer som siger det?

fx

Vi var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest

Eller er det:

Topper og Steff var blevet koblet i et eller andet sproglab til en engelsk niveautest

SKRIVES I TREDJEPERSONFORTÆLLING


Svar #6
18. august 2020 af phil0502 (Slettet)

hvordan omskriver man vi til tredjepersonfortæller?


Svar #7
18. august 2020 af phil0502 (Slettet)

hvilke ord kan man skrive i tredjepersonsfortælling?


Brugbart svar (0)

Svar #8
19. august 2020 af Moderatoren

Prøv at se, om du ikke kan finde et ord, som du kan skrive i stedet for deres navne. Tænk over at du skal skrive om nogle andre.


Skriv et svar til: De gale

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.