Mikroskopi vs dyrkning af bakterier

#0. Hvad er forskellen mellem 1) Mikroskopi og 2) dyrkning af bakterier ??

1) Man tæller bakterierne ved hjælp af et mikroskop.

2) Man fortynder væsken med bakterier og poder bakterierne på en gel. Derefter tæller man de bakterie kolonier der opstår i løbet af ca. et døgn.

Med ved dyrkning af bakterier kommer tiden vel an på hvilken mikroorganisme man har med at gøre? Og hvad kan fordele og ulemper ved de forskellige metoder være??

Der må være et eller andet som du misforstår ved opgaven. Mikroskopi og dyrkning af bakterier er jo ikke to "forskellige metoder", og derfor kan man heller ikke beskrive forskellen.

På et døgn vil nok de fleste slags mikroorganismer have formeret sig.

Men ved mirkoskopi kan man da se bakterien med det samme, og hvis man dyrker bakterien kan man først se den efter nogle dage, måske uger. Er der noget jeg har misforstået??

Det tror jeg. Når en bakterie dyrkes, er det ikke som fx at dyrke en gulerod. Man observerer altså ikke den enkelte bakteries vækst, men hvordan antallet af bakterier vokser. Så når du efter et par døgn kan se "dem", er det kun fordi, at du ser en hel masse af dem.

Indenfor sundhedsvæsenet var det tidligere sådan, at først tog man en mikroskopi for at se hvilken
eller hvilke mikroorganismer, der var på spil. Dernæst dyrkede man dem i en petriskål ved at stryge
dem henover et næringssubstrat, hvor der blev lagt små tabletter med antibiotika. Hvis der efter
en tid i varmeskab kunne ses en upåvirket zone omkring tabletten, var dette præparat virksomt
overfor mikroorganismen.
 

Ved mikroskopi kan man 'screene' for bakterier. Det vil typisk være forudgået af en gram farvning. Du kan slå denne farvning op hvis det har interesse.

Som opfølgning på dit spørgsmål om man stadig gør som anført i svar #6:

I sundhedsvæsenet er det tit praktiserende læger der mikroskopierer urin for at be- eller afkræfte mistanke om urinvejsinfektion. Dette kan gøres uden en forudgående dyrkning. Hvis synptombilledet passer med at der i mikroskopet findes bakterier vil man så videre lave en dyrkning. Her spredes den ønskede undersøgte substans - i dette tilfælde kunne det være en urinprøve - ud over en agarplade der er et gunstigt vækstmedie. Uden for sundhedsvæsenet vil man så kunne opformerer og dyrke en fin koloni af bakterier og efterfølgende identificere arten. I sundhedsvæsenet vil man altid lave et resistogram - altså en resistensbestemmelse af bakterien. Det gøres på den måde Capion1 så fint herover har anført. På den måde finde man let ud af hvilket antibiotikum man skal behandle infektionen med, da bakterierne ikke gror i en randzone uden om de(n) type(r) antibiotika bakterien er sensistiv over for.

Efterhånden er der mange stedet hvor man 'stixer' urinen i stedet for at mikroskopiere. I virkeligheden tror jeg faktisk ikke man bruger mikroskop ret mange steder mere. Med stix afsløres biprodukter man ser ved infektion. På den måde har man indirekte et mål for at der er bakterier tilstede hvorfor mikroskopi overflødiggøres.

Ved andre typer infektion vil man lave en podning som dyrkes på samme måde som ovenfor. Disse mikroskopieres ikke.

Hvordan dyrkninger helt nøjagtig foregår på et hospitals-laboratorie kan jeg ikke sige, men det bygger helt sikkert på principperne som allerede anført.