Religion

Tese 36

12. november 2020 af MatteTeenDk (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Tese 36. Enhver kristen, som ret er knust, har fuld syndernes forladelse af straf og skyld, for den gives også uden afladsbreve.

Hvordan skal den analyseres ?


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. november 2020 af mathon

Aflad er et begreb i den romersk-katolske kirke der betyder eftergivelse af timelig straf for synd, det vil sige af bodsstraf eller af straf i skærsilden. Begrebet forudsætter den katolske opfattelse af synd og tilgivelse: når man har syndet, bør man bekende det for sin præst, som kan give én syndernes forladelse.


Brugbart svar (1)

Svar #2
12. november 2020 af MaiiDevon

GUD TILGIVER SYNDER GRATIS

Imod afladshandlen indvendte Luther, at Paven ikke kan sælge syndstilgivelse, for han har ikke har magt til at tilgive synder. Det har kun Gud.

Tese 6: Paven kan ikke eftergive nogen skyld, men kan kun erklære og fastslå, at den er eftergivet af Gud.

Derfor mente Luther, at afladsbreve var unødvendige, for man kan ikke købe sig til Guds nåde. Den gives altid gratis:

Tese 36: Enhver kristen, som ret er knust, har fuld syndernes forladelse af straf og skyld, for den gives også uden afladsbreve.

Kilde: https://www.folkekirken.dk/om-troen/reformation/luther/luthers-skrifter/95-teser-mod-afladen


Brugbart svar (1)

Svar #3
12. november 2020 af mathon

                                                   Reformatorernes væsentlige træk

Oprøret mod kirkens timelige velstand og gejstlighedens verdsliggørelse, opfordringen til en moralsk livsførelse,
desavouering af kirken til fordel for den den hellige skrift og af Thomas Aquinas under fremhævelse af Augustin,
forkastelse af læren om viljens frihed og om frelse gennem gode gerninger, antagelse af Guds frie nådevalg, 
afstandtagen fra aflad, skriftemål, transsubstantiation og af den præstelige mæglerrolle mellem Gud og
menneske, protesten mod overførsel af nationale rigdomme til pavemagten samt opfordringen til staten om at underlægge sig kirken.

 


Skriv et svar til: Tese 36

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.