Dansk digt

Dette er et vers fra Benny Andersens digt "Vort Muddermål er hæsligt" og er en parodi på en strofe fra et andet digt fra 1870, dvs. fra Romantikken,  af Edv. Lembcke med titlen "Vort Modersmål er dejligt", som lovpriser det danske sprog. Benny Andersens sang, som er fra samlingen "Svantes Viser",1973 og skrevet i det samme versmål og som derfor kan synges på den oprindelige (folke)melodi, er udtryk for en stor kærlighed til dansk, men forstår at dansk for nogle fremmede virker mærkeligt og faktisk komisk og skal måske mane os til lidt mindre selvglæde end den som danskerne nok  -p.gr.a. deres store  mindreværdskompleks jo generelt lider af.

Den oprindelige strofe lyder således:

Vort Modersmål er dejligt                                                                                                                                det har så mild en klang.                                                                                                                              Hvormed  skal jeg dog ligne  og                                                                                                                        prise det i sang?                                                                                                                                                  -En højbåren jomfru, en ædel kongebrud                                                                                                        :men hun er så dejlig og  så yndig ser hun ud:

Når du læser hele sangen, vil du se de små ændringer som B.A. har lavet  af de oprindelige ord for at få den komiske virkning frem. Han tager kort sagt voldsomt gas på Lembckes nationalromantiske og højstemte digt   ......samtidigt med at han giver udtryk for  en stor og ægte kærlighed til sit eget sprog. 

Det fuldemandskor som synger sangen på cd'en med Svantes Viser, understreger den (selv)ironiske tone i digtet.

Nej, hovsa. Det oprindelige vers lyder sådan:

Hun lægger os på læben                                                                                                                                    hvert godt og kraftigt ord                                                                                                                                      til elskovs sagte bønner                                                                                                                                    til sejrens stolte ord.                                                                                                                                                Er hjertet trangt af sorgen                                                                                                                                    og svulmer det af lyst,                                                                                                                                      //:hun skænker os tonen som lette kan vort bryst//: