Fysik

Spektrallinjer

08. januar 2022 af Stxelev02 - Niveau: B-niveau

Hej Alle

Jeg sidder og skriver fysikaflevering, og vi skal sammenligne vores målte bølgelængder for de forskellige spektrallinjer, med tabellens, og så beregne procentvis afvigelse.

Jeg kan se, at der er flere forskellige bølgelængder for samme farve i tabellen... Skal man så tage gennemsnittet af disse, og anvende til sammenligning med vores målte, eller hvordan skal man gribe det an?

På forhånd tak for hjælpen


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. januar 2022 af ringstedLC

Nu kan vi jo ikke se tabellen, men en farve er et længdeinterval og har derfor ikke en bestemt bølgelængde.

Så ja, brug middelværdi/gennemsnit.


Svar #2
08. januar 2022 af Stxelev02

Hej

Ok, tusind tak

Svar #3
08. januar 2022 af Stxelev02

I tabellen står der ud for de forskellige bølgelængder for samme farve, "relativ intensitet". Hvordan skal det forstås?


Svar #4
08. januar 2022 af Stxelev02

Når jeg har bølgelængden er en spektrallinje, hvordan er det så at man beregner foton-energien?


Brugbart svar (0)

Svar #5
08. januar 2022 af Eksperimentalfysikeren

Det er ikke sikkert, det er en god idé at tage gennemsnittet. Tabellen kan inddeholde data for flere grundstoffer, så nogle af tallene er fra andre spektre.

Vis os tabellen,.


Svar #6
08. januar 2022 af Stxelev02

Ja, men det er for samme grundstof, og samme farve. Men hvad vil "relativ intensitet" sige? Har det nogen betydning. Kan det være den med højest intensitet jeg skal tage, da det er den, jeg måske har set. Eller skal jeg bare tage den værdi, inden for den pågældende farve, som passer bedst?


Brugbart svar (1)

Svar #7
08. januar 2022 af Eksperimentalfysikeren

Det er ret svært at give dig et fornuftigt råd, når vi ikke kender tabellen, og ikke ved noget om, hvordan dit forsøg har været opbygget.

Den relative intensitet angiver hvor meget lys, der udsendes for hver bølgelængde. En høj værdi svarer til kraftigt lys, mens en lav værdi svarer til svagt lys. Det kan bevirke, at nogle spektrallinier kan være svære at se. Noget andet er, at man kan få et spektrum frem på flere forskellige måder. Man kan benytte en spektrallampe, en kulbuelampe eller en gasflamme. Nogle spektrallinier ses ved én metode, men ikke ved en anden. Nogle af de linier, der er i tabellen kan være usynlig ved den metode, du har benyttet. Du kan ikke stole på, at du kan se forskellen i relativ intensitet. Natriumspektret har to gule linier, der ligger tæt ved hinanden. De ser lige kraftige ud, men den ene er faktisk dobbelt så kraftig som den anden.

Jeg har tænkt lidt over idéen med gennemsnit, og er kommet til det resultat, at det ikke giver mening. Hvis man har flere målinger af den samme størrelse, kan man forbedre nøjagtigheden ved at tage gennemsnit, men det er ikke det, du har. De forskellige værdier i tabellen er ikke fra flere målinger af den samme gølgelængde, men meget nøjagtige målinger af flere forskellige bølgelængder.


Svar #8
08. januar 2022 af Stxelev02

Tak for svar

Det handler om, at vi har skulle arbejde med en spektrallampe med kviksølv, en H2 lampe og en ukendt lampe som var zink.

Vi skulle så, for hver lampe, måle de forskellige spektralinjers bølgelængder ved de forskellige ordener. Der var mange farver ved især kviksølv, men vi får at vide i opgaven, at vi skal nøjes med at tage de 4 tydligste farver. Disse bølgerlængder, vi så har beregnet via gitterligningen, skal vi sammenligne med tabellens værdier i vores databog. Men det viser sig at der flere bølgerlængder for samme farve, og de har alle forskellig intensitet. Mit spørgsmål lyder så på, hvordan man ved, hvilken af disse man skal tage og sammenligne sit resultat med? Jeg har indtil videre blot taget de værdier som er nærmest mine egne beregninger, og ikke nødvendigvis dem hvor den relative intensitet er højest.

Mvh og tak for hjælpen på forhånd


Svar #9
08. januar 2022 af Stxelev02

Her er tabellen for kviksølv

Vedhæftet fil:Tabel.Kviksølv.jpg

Svar #10
08. januar 2022 af Stxelev02

Og et andet spørgsmål:

Når man har med flere ordener at gøre, skal man så finde et gennemsnit af bølgelængderne for samme farve, eller skal man have data til at stå i sin rapport både for 1. og 2. orden?


Brugbart svar (0)

Svar #11
08. januar 2022 af Eksperimentalfysikeren

I rapporten angiver man først de rå data, hvor hver orden vises. Derefter laver man beregningerne, herunder gennemsnit af de bølgelængder, der hørr til samme spektrallinie.

#8 De bølgelængder, I har udeladt ved målingen, optræder i tabellen, hvilket er medvirkende til, at du er i tvivl.

Du kan lave et koordinatsystem, hvor du med en blyant med én farve markerer de målte værdier og med en anden farve tabelværdierne. De relative intensiteter kan du angive i y-retningen, dog ikke de nøjagtige værdier, blot f.eks. antallet af cifre. Du kan så se, hvor godt dine målinger passer med nogle af tabelværdierne. Der er et mønster i afstandene for de målte værdier. Du skal prøve at finde det samme mønster mellem tabelværdierne. Her lægger du vægt på intensiteterne. Hvis en svag og en kraftig linie ligger tæt på samme målte værdi, er det nok den kraftige, I har målt

Bemærk iøvrigt, at en svag linie i det gule og grønne område er meget tydeligere end en kraftig linie tæt ved det ultraviolette eller infrarøde område. Det skyldes de store varitioner i øjets spektrafølsomhed.


Svar #12
08. januar 2022 af Stxelev02

Tusind tak for svar

Jeg tror ikke, vi er blevet bedt om at gøre andet, end at vise afvigelserne i procent, pr. måling.

Men nu jeg har dig, kan du måske prøve at hjælpe mig med en anden opgave angående energiniveaudiagram og fotoner. Jeg vedhæfter et billede af opgaven. Jeg har bare lige brug for at få det forklaret, for de vi fotonenergiværdier jeg har fået, synes jeg er ret små.


Svar #13
08. januar 2022 af Stxelev02

Her er opgaven

Vedhæftet fil:Opg.fotoner.png

Brugbart svar (0)

Svar #14
08. januar 2022 af Eksperimentalfysikeren

Jeg ved ikke, hvad du sammenligner fotonenergierne med.

De linier, I har målt på ligger formodentlig i den synlige del af spektret. Det er i sig selv en nyttig oplysning.

De spektrallinier, der svarer til spring til grundtilstanden, ligger alle i det ultraviolette område. Den næste serie linier svarer til spring til 2, skal. Det er Balmerserien. Spring til 3. eller højere skal giver infrarødt lys. Der er fire synlige linier i Balmerserien


Svar #15
08. januar 2022 af Stxelev02

Hvordan ved man hvornår en "serie" stopper og en ny begynder?


Brugbart svar (0)

Svar #16
08. januar 2022 af Eksperimentalfysikeren

Slå Rydbergformlen op.

For de første serier ligger spektrallinierne indenfor et interval med en klar afstand til den næste serie.Så vidt jeg kan se gælder det for alle serierne.


Svar #17
08. januar 2022 af Stxelev02

Jeg tror ikke, at jeg kan mindes vi har haft om det der i undervisningen. Gemmer det til sidst.

Men tak for svar, især en lørdag aften!


Svar #18
09. januar 2022 af Stxelev02

I forhold til spektrallinjer, har vi både ved 1. og 2. orden målt og beregnet en grøn på hhv. 495 og 499 nm. Tabellen i bogen har en grøn med relativ intensitet på 8 på 491,61nm, og en med relativ intensitet på 110 på 546,074.

Hvilken en skal jeg sammenligne med i tabellen?


Skriv et svar til: Spektrallinjer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.