Dansk

Udslidt- billedeanalyse

12. februar 2022 af ANIDA01 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej: Er der nogen, der vil være så søde at læse min billedeanalyse af Udslidt, og rette for eventelle fejl mm.

På forhånd mange tak.

Teksten kommer her:
 

Fakta

Maleriet ”Udslidt” er malet af den fynske kunstner, H. A. Brendekilde i 1889. Maleriet er et oliemaleri. Selve størrelsen på maleriet er: 207 X 270 m.


 

Kunstneren

Hans Anders Brendekilde blev født d. 7. april 1857 på Fyn og døde d. 30. marts  1942 i Jellinge. H. A. Brendekilde var gift af to omgange: Første gang med, Ida Juliane Antonie, som han fik 3 døtre med: Maren, Kamma og Erna. Senere blev han gift med Maren Kristine Hansen, som han fik sønnen, Arne, med.

H. A. Brendekilde var uddannet træskærer og stenhuggersvend, men kort efter forfulgte han sin drøm og tog da på Kunstakademiet for at uddanne sig til modellerer (skulptur), hvor han senere blev til en stor dansk kunstmaler. Han blev først rigtig kendt i 1882 med sit debutværk “Fra Landsbyen”, hvor han senere lavede socialrealistiske værker såsom “Udslidt”, som i dag er et meget kendt værk, og bl.a. kan ses på Brandts i Odense. 

H. A. Brendekilde malede primært under socialismen, typisk forestillende landsbymiljøer. 


 

Beskrivelse af billedet

Det første man ser på maleriet er to mennesker: En ældre mand og en lidt yngre kvinde. Kvinden holder om mandens hoved samt i hans højre arm.

Selve billedet finder sted på en stor øde mark med forskellige størrelse sten, og små visne planter. I venstre hjørne ses et par hvide huse med brunt tag. Omkring husene er der nogle træer, buske og en lille sø. Selve himlen er helt grå, som er dækket af skyerne, men i horisonten kan der ses, at det begynder at lyse op.

Kvindens påklædning er sandfarvet og lidt rød nogle steder, hvor manden er iført noget blåt og lidt hvidt, dog er alt deres påklædning snavset til.  


 

Analyse

Diagonalerne i billedet skærer gennem kvindens bryst i billedets midte. De lodrette og vandrette midterlinjer skærer kvindens: Hoved, arme, hænder og mund og ligeledes også mandens arme, mund og hans ene træsko. 

Der hvor “Det gyldne snit “ ses i dette maleri er: Marken og den udpinte stenede jord, mandens arm som ligger på den udpinte jord, mandens træsko og damen der råber ud i intetheden, mens hendes hånd ligger på mandens krop, hvor vi ligeledes kan se mandens ansigt, der viser, at han er død.

Trekantskompositionen ses der, hvor kvinden er foroverbøjet, derefter glider vores øjne automatisk ned mod manden, og da dannes en trekant. 

Den virkning trekantskompositionen har på os er, at forfatteren vil have os til at fokusere på det område og finde budskabet med billedet.

Billedet er blevet taget i vinklen “total”, da man ser de fulde omgivelser, og fordi billedet er “totalt” kan man se, hvor man befinder sig henne - ment med at vi kan se, hvilket miljø de befinder sig i.

Ligeledes er maleriets synsvinkel malet ud fra “normalperspektiv”, da maleriet hverken ses oppe eller nede fra, men fra øjenhøjde (lige ud).

Det første vi lægger mærke til på maleriet er de to mennesker: En dame og en mand. Det vi kan se med dem er, at manden ligger helt stille på jorden, hvoraf vi går ud fra, han er bevidstløs/død. Ved mandens side ses en lidt yngre kvinde, der holder om hans arm samt hoved. Kvindes ansigt ser vi vendt mod højre, hvor hun “råber” efter muligvis hjælp (går vi ud fra). 

I baggrunden ses horisontlinjen, hvor man lægger mærke til tingene omkring. Vi kan se nogle hvide huse med brunt tag omringet af nogle store træer og buske.

Der ses primært dynamiske linjer, da der er noget bevægelse på billedet. Det ses, at damen råber efter hjælp, da manden ligger bevidstløs på jorden, men der ses også “?statiske linjer”, da der ingen bevægelse er på selve marken eller i baggrunden (ved husene). Ligeledes er der få lodrette linjer, som automatisk fører os hen mod horisontlinjen.


 

Tolkning

Maleriet “Udslidt” og den historiske tid, den er malet i, har faktisk en stor sammenhæng. Maleriet “Udslidt” er malet i perioden Realismen, som helt sikkert også afspejles i selve maleriet samt budskabet. Årene omkring perioden handlede om den virkelige verden, hvor det ikke gik så godt for folket.

Det ses tydeligt, at maleriet er virkelighedstro, da det er taget lige ud fra den virkelige verden, og man i den periode lagde mere fokus på realiteten i stedet for den fantasifulde verden, som var det centrale i den forrige periode, altså Romantikken.

Maleriet fortæller en historie om en mand, der hele sit liv har arbejdet hårdt for at forsørge sin familie. Han er blevet ældre og selve arbejdet er blevet hårdere og hårdere. Han har arbejdet så længe og hårdt, at han har slidt sig selv op, og derfor er død

Symboler i maleriet “Udslidt” findes der mange af heriblandt:

Den tabte træsko, udtrykker symbolsk, at han er død, eller i det mindste står med det ene ben i graven.

Ligeledes er lyset på himlen meget lyst, som betyder, at manden skal op i himlen- han er død.

Både manden og kvinden er iklædt simpelt bondetøj, der afslører, at de kommer fra en lav social stand.

Manden er klædt i kolde farver. Hans tøj er blåt, hvidt og gråt. De kolde farver underbygger indtrykket af, at han er død. 

Kvinden er derimod klædt i brune og rødlige nuancer. Den brune farve understreger, at hun er bundet til jorden under sig. Den røde farve kan tolkes som et symbol på den omsorg/kærlighed, hun viser for manden. Hun holder en hånd under hans hoved og holder i hans højre arm.

Ud over kvinden og manden på maleriet ses en mark, der er helt tom. Det er et symbol på, at det var det sidste, hun (de) havde. Nu er hun (kvinden) helt alene. Hun har ingen udsigt til noget godt. Intet håb.

Når man hurtigt tager et kig på selve billedet, ser man, at der er brugt en hel del forskellige nuancer af brun, hvilket giver en lidt hyggeligere stemning, da skyerne på himlen er helt grå. Ligeledes er der damens tøj som er rødt både i kvindens skjorte og hår,som forstærker indtrykket af billedets vrede. Grunden til hun er vred, er på grund af deres uretfærdige skæbne.  

Maleriet indeholder ligeledes nogle rødlige og gyldne farver, som skaber en form for varme. Helt overordnet er der brugt mange naturlige og neutrale farver, men ud over dem, er der også brugt farver såsom: Rød, blå og grå.

Himlen er malet i grå, som balancerer mellem den gyldne brune farve fra selve marken, til den triste himmel som er grå, som symboliserer ulykke og tristhed - dette gør, at selve maleriet ikke er så mørkt og trist. 

Konens kjole er samme farve som jorden, hun sidder på, hvilket kan symbolisere, at hun er bundet til jorden og ingen vegne kan komme.

Der ses i venstre side på himlen 2 måger, som symboliserer personernes sjæle, da fugle ofte er et symbol på sjælen. Ligeledes symboliserer de to mågers flugt, at de to personernes sjæle vil forlade verden inden længe - altså de snart dør. Dvs. de to måger symboliserer deres triste og tragiske skæbner. 

Til venstre i baggrunden ses et lille hvidt hus. Det er formentlig det husmandssted (mindre landejendom), de to personer i billedets forgrund bor. Det er et, ydmygt, lille og fattigt hjem. Til husmandsstedet hører et stykke jord, som sandet og stenet, som ikke ser særligt frugtbart ud.

Lidt mere centralt på maleriet ses en anden hvid bygning, som er noget større og har flere længder. Bygningen tilhører højst sandsynligt den bonde, som husmanden og hans kone arbejder for/under. 



 

Perspektivering

Man kan perspektivere "Udslidt" til "Ligfærd fra det nordlige Sjælland", i og med at begge malerier minder meget om hinanden på en række punkter, heriblandt den tomhed begge malerier afspejler.

Hvis vi tager og ser på maleriet “ Ligfærd fra det nordlige Sjælland”, så ses det, at der både står og sidder fire personer i midten af billedet. De sørger over noget. Jeg kan se, de har mørkt tøj på, og så har de nedslåede blikke.

Ligeledes ses det, at en af kvinderne der står op holder et hovedtørklæde, mens hun græder.

Ligesom maleriet “Udslidt”, er maleriet “Ligfærd fra det nordlige Sjælland” fyldt med tomhed, tomhed og atter tomhed - alt er bare så tomt, trist og sørgeligt. Ligesom der i maleriet “Udslidt” ingen værdi er tilbage i hverken manden eller jorden. Der ses intet håb nogen steder.


 

Budskab

Maleriet “Udslidt” fortæller helt sikkert noget om de barske forhold fra Det moderne Gennembrud. Billedet afspejler kønsrollerne: Manden ligger døende på jorden efter rigtig hårdt arbejde (heriblandt rigtig dårlige arbejdsforhold, som slider hårdt på en). Billedet fremstiller virkeligheden, som den virkelig var dengang, og er karakteristisk for Det moderne Gennembrud i modsætning til perioden før, altså Romantikken, hvor man kun var optaget af: Det gode, det sande og det skønne, og ikke det realistiske, som b.la. maleriet “Udslidt” helt sikkert viser.  


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. februar 2022 af ElevenCaro

Jeg har kigget, og kunne ikke finde fejl i din tekst. Jeg er nysgerrig, hvad er din billedeanalyse til? 


Svar #2
12. februar 2022 af ANIDA01 (Slettet)

#1
Super - tak skal du have :)
Det er til en dansk aflevering, jeg b.la. skal have karakter for.

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. februar 2022 af ElevenCaro

Held og lykke :D 


Brugbart svar (0)

Svar #4
12. februar 2022 af ringstedLC

#0

Fakta

Maleriet ”Udslidt” er malet af den fynske kunstner, H. A. Brendekilde i 1889. Maleriet er et oliemaleri. Selve størrelsen på maleriet er: 207 X 270 m.

 et meget stort billede...

#0

Beskrivelse af billedet

Kvindens påklædning er sandfarvet og lidt rød nogle steder, hvor manden er iført noget blåt og lidt hvidt, dog er alt deres påklædning snavset til.  

Tolkning

Kvinden er derimod klædt i brune og rødlige nuancer.

Brunt sand...

#0

Tolkning

Til venstre i baggrunden ses et lille hvidt hus. Det er formentlig det husmandssted (mindre landejendom), de to personer i billedets forgrund bor. Det er et, ydmygt, lille og fattigt hjem. Til husmandsstedet hører et stykke jord, som sandet og stenet, som ikke ser særligt frugtbart ud.

Lidt mere centralt på maleriet ses en anden hvid bygning, som er noget større og har flere længder. 

Huset i baggrunden synes blot mindre fordi det ligger længere væk og lidt lavere i terrænet.

Det forreste hus ligner mere en lade eller en stald. Der er bredder i gavlen, mens det bagerste hus har helmuret gavl.

#0

Til husmandsstedet hører et stykke jord, som sandet og stenet, som ikke ser særligt frugtbart ud.

Bygningen tilhører højst sandsynligt den bonde, som husmanden og hans kone arbejder for/under

1) Man samler sten i forbindelse med såning. Det er altså forår og derfor ser jorden bar ud.

2) Efter 1850 steg antallet af selvejere og antallet af fæstehusmænd var på retur.


Svar #5
12. februar 2022 af ANIDA01 (Slettet)

#4
Hm...jeg tror ikke helt, jeg forstår, hvad du mener? 
Det du har skravet med fed sort skrift, er det noget, jeg skal ændre på eller hvordan?
 

Brugbart svar (0)

Svar #6
13. februar 2022 af ringstedLC

#4, 3: "Der er brædder i gavlen, mens...".

#5: Ja, det synes jeg da.

- Billedet er ikke 207 x 270 meter

- Påklædningen kan ikke både være sandfarvet (≈ grå) og brunlig.

- Jeg synes, at du overfortolker på de to huse.

- Jeg synes, at du fejltolker på jordstykket.

- Jeg synes ikke, at det er "højest sandsynligt", at han er fæstebonde.

NB. Du kunne i "Analyse" anføre, at der ikke er nogen synlige skygger.


Brugbart svar (0)

Svar #7
13. februar 2022 af Annicca (Slettet)

#6

Når, på den måde. Nu forstår jeg.
Tak.

Skriv et svar til: Udslidt- billedeanalyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.