Dansk

Pia Juul: af HELT I SKOVEN kan ikke forstås

15. februar 2022 af lauhan (Slettet) - Niveau: A-niveau

hej er der en, der kan forklare mig digtet. Jeg har prøvet at sætte mig ind i det, men jeg har svært ved at forstå det helt konkret. Det ville være en kæmpe hjælp, hvis en gad, forklare hver strofe.

Tusind tak på forhånd 

Svar #1
15. februar 2022 af lauhan (Slettet)

pls jeg har virkeligt svært ved at forstå det. 

Brugbart svar (0)

Svar #2
16. februar 2022 af Moderatoren

Hvis du gerne vil have hjælp strofe for strofe, så må du skrive strofe for strofe, det du ikke forstår.

Svar #3
16. februar 2022 af lauhan (Slettet)

I den første forstår jeg ikke, at jeg'et gruer for kirsebærblomsternes skønhed. Og hvordan den vil tigge jeg'et om et digt fra de gamle dage. Derudover forstår jeg ikke, hvordan græsset kan dugge. 

i Den anden forstår jeg ikke præcis, hvad der menes med, at skoven ligner en katedral. Og de "samtaler" jeg'et har med skoven/naturen. 

I tredje strofe forstår jeg ikke, hvordan en poppel og en storm har med noget at gøre. Og metaforiske trækninger ved jeg heller ikke hvad skal betyde 

Svar #4

Brugbart svar (1)

Svar #5
17. februar 2022 af Stygotius

1  At græset "dugger" betyder at der, meget naurligt, falder dug på græsset  

2  Skoven ligner en (gotisk) katedral i og med at de lange,slanke, højr stammer ligner de høje,                              himmelstrræbende søjler i en gotisk kirke. Det er et billede som er brugt så ofte at det næsten er blevet en       kliché.

3  metaforiske trækninger er vel nogle trækninger der bruges metaforisk, dvs. i en anden sammenhæng end      den oprindelige/naturlige

Svar #6
17. februar 2022 af lauhan (Slettet)

tusind tak!!.

Hvad betyder
"Jeg gruer
for kirsebærblomsternes skønhed
Den vil tigge mig om et digt som fra
de gode gamle dage"

og at det er forår igen har det også en betydning. 

Svar #7
17. februar 2022 af lauhan (Slettet)

hvis jeg skulle beskrive kompositionen eller om der er billedesprog i teksten, hvordan ville jeg så gøre det i og med den er meget svær for mig at forstå stadig ift. at se den i et større perspektiv

Brugbart svar (1)

Svar #8
17. februar 2022 af Stygotius

At digteren gruer for kirsebærblomsternes skønhed, kunne betyde at man forventer af ham/hende at der skal skrives et traditionelt  (naturromantisk) digt (fra "de gode, gamle dage") om det, og det vil/kan "digteren" ikke.

Dette har intet med et digt at gøre men er blot alm. prosa, som er knækket over i korte linjestumper. Det kunne lige så godt være skrevet ud i én lang linje.

Svar #9
17. februar 2022 af lauhan (Slettet)

nårh okay. Så det handler om, at digteren er utilfreds med klischeen eller hvordan?

Brugbart svar (0)

Svar #10
17. februar 2022 af Stygotius

Man er vel aldrig glad for en kliché

Svar #11
18. februar 2022 af lauhan (Slettet)

ja okay. Men skal dette forståes sådan i denne tekst??

Svar #12
18. februar 2022 af lauhan (Slettet)

hvilket type digt vil i sige dette er ?

Svar #13
18. februar 2022 af lauhan (Slettet)

jeg tænkte selv på prosadigt, men ved ikke helt

Brugbart svar (2)

Svar #14
18. februar 2022 af Stygotius

Jeg ser ingen grund til overhovedet at kalde dette for et digt. Det er simpelthen  bare alm. daglig prosa, som det ikke adskiller sig fra..

Brugbart svar (1)

Svar #15
18. februar 2022 af Stygotius

Noget er det rene vrøvl, f.eks. . "Forår igen  men jeg gruer For kommer et forår igen, og det er tvivlen jeg vil besynge."

Stavning og ord og "mening" og syntaks er bare én uspiselig biksemad.

Svar #16
19. februar 2022 af lauhan (Slettet)

Jeg er super taknemmlig for din hjælp, og ville egentlig derfor spørge om selve kompositionen i digtet. Og om der overhovedet er en lineær komposition eller cirkelkompotision, da de den begynder med at snakke om selve kirsebærblomsternes skønhed, hvorefter den går over og spørg, hvordan skoven kan få dig til det - hvilket heller ikke rigtigt giver mening oppe i mit hoved

Brugbart svar (1)

Svar #17
19. februar 2022 af Stygotius

Jeg har ikke så meget at sige om kompositionen i dette "digt"

Man kan sige at der er en del (selv)ironi i det.Der bliver gjort en del grin med de sædvanlige forestillinger om skovens og dens skønhed, og der er også i sproget noget hverdagsagtigt og småsludrende  ("Næ, er det sandt? Hvad skal jeg så sige"). Han/hun  gider ikke synes at en skov er smuk og dejlig bare fordi det er en skov.

Læg i øvrigt mærke til alliterationen  i "det Lysende Løv i Lunden", hvilket nok også er en ironisk kommentar til digte og skønhed som sådan.  Dyrkelsen af skønhed hænger tilsyneladende denne såkaldte "digter" ud af halsen.

Det forekomer mig at der her er tale om en livstræt, desillusioneret person, som ikke rigtig finder glæde i noget mere men er blevet noget blasert.  "blasert" = at der ikke er noget som gør indtryk på en længere.

Til sidst kommer der dog en lille sprække i personens blaserthed.  ("Jeg går standhaftigt forbi". Selv om  han/hun  ikke vil indrømme det, gør skoven alligevel indtryk på vedkommende. At poplerne på trods af at de ligger ned og tilsyneladende er døde, har skoven alligevel en  vis kraft til at påvirke ham/hende,   -må det indrømmes.

Jeg ser denne tekst som et spark til de traditionelle naturelskere.

.....Det er blot det jeg har kunnet få ud af den første gennemlæsning. 

Svar #18
19. februar 2022 af lauhan (Slettet)

vil i sige der er metaforer eller besjællinger i dette digt?

Svar #19
19. februar 2022 af lauhan (Slettet)

#17

Jeg har ikke så meget at sige om kompositionen i dette "digt"

Man kan sige at der er en del (selv)ironi i det.Der bliver gjort en del grin med de sædvanlige forestillinger om skovens og dens skønhed, og der er også i sproget noget hverdagsagtigt og småsludrende  ("Næ, er det sandt? Hvad skal jeg så sige"). Han/hun  gider ikke synes at en skov er smuk og dejlig bare fordi det er en skov.

Læg i øvrigt mærke til alliterationen  i "det Lysende Løv i Lunden", hvilket nok også er en ironisk kommentar til digte og skønhed som sådan.  Dyrkelsen af skønhed hænger tilsyneladende denne såkaldte "digter" ud af halsen.

Det forekomer mig at der her er tale om en livstræt, desillusioneret person, som ikke rigtig finder glæde i noget mere men er blevet noget blasert.  "blasert" = at der ikke er noget som gør indtryk på en længere.

Til sidst kommer der dog en lille sprække i personens blaserthed.  ("Jeg går standhaftigt forbi". Selv om  han/hun  ikke vil indrømme det, gør skoven alligevel indtryk på vedkommende. At poplerne på trods af at de ligger ned og tilsyneladende er døde, har skoven alligevel en  vis kraft til at påvirke ham/hende,   -må det indrømmes.

Jeg ser denne tekst som et spark til de traditionelle naturelskere.

.....Det er blot det jeg har kunnet få ud af den første gennemlæsning. 

Tusind tak!!! du hjælper mig med forståelsen af det. Mange tak

Brugbart svar (1)

Svar #20
19. februar 2022 af Stygotius

Selv tak, det glæder mig at du kan bruge det

Forrige 1 2 Næste

Der er 26 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.