Dansk

Gråvejr kortfilmsanalyse

21. april 2022 af Annicca (Slettet) - Niveau: 9. klasse
Her er et lille udpluk af min kortfilmsanalyse, jeg ville høre om nogen gad at se på eventuelle rettelser - komma, stavefejl etc.
(OBS: dette er ikke hele min analyse, blot en lille del)
På forhånd MANGE TAK. Vh.


Teksten er således:
Symboler:
“Gråvejr” indeholder en del symboler i form af b.la: Deres påklædning, deres navne samt farverne de omgives omkring.

Mandens navn “Jørgen” som kommer fra det græske navn “Gregorius”, betyder jorddyrker/ jordarbejder.
Han er iklædt noget grønt og brunt tøj, som b.la. symboliserer håb og ydmyghed.
Rebet han har om halsen (med lykken), symboliserer handling og død.

Kvindens navn Tascha kan betyde at noget/nogen er skrøbelig, ligeledes hentyder “Tascha” til noget guddommeligt el. højtideligt.
Tascha er iklædt noget rødt og lidt sort tøj, hvoraf det røde symboliserer kærlighed, raseri, varme og spænding, hvilket senere hen får hende til at fremstå stærkere og mere menneskelig. Det sorte symboliserer sorg, død og ulykke.
Taschas solbriller, som hun har fået af Ulrik taber hun på jorden ved et uheld, så de går i stykker, hvilket kan symbolisere, at deres kærlighed til hinanden er knust (slut).


Genralt er grå den dominerende farve igennem hele kortfilmen, men idet Tascha indtræder i billedet til start med sin skrigerøde jakke, kommer hun i fokus og man får en følelse af, at nu skal der ske et eller andet.

Lige inden de vil springe, titter der noget lys/sol frem, som (måske) får dem til at lade være, da det lys/sol kan symbolisere, at der stadig er håb for dem?

Tremmerne på selve broen kan symbolisere at de er “fanget”i tanken om at selvmord er den eneste løsning.

I starten ser vi vejret være meget gråt og helt afdækket af grå skyer, hvilket giver os en tung følelse af tristhed og ulykke, dog ændres dette, hvor det til slut lysere op og bliver mere klart, hvilket kan give os seere en fornemmelse af, at det alligevel endte godt.



Filmiske Virkemidler:
Den synsvinkel der er brugt mest i “Gråvejr” er normalt perspektiv dvs. lige over for. Der er nogle fa° scener filmet fra frøperspektiv, for at fa° personerne til at se mere truende og ma°ske lidt mere viljestærke ud. Kort Filmens første scene er et panoramabillede, hvor vi får hele lokationen at se. Her ses: landskabet, vejen og broen.
Der ses ligeledes nogle tætte scener af deres ansigter, for at fa° deres mimik og ansigtsudtryk med som f.eks. til slut.
Krydsklip bruges under deres dialoger og ved ekstra spænding, f.eks. da de kommer op og “skændes”.
Ved 9,40 min. ses der en skæv diagonal linje samt veksling.
I slutning ses der, at det gradvist bliver tydeligere, hvor kameraet zoomer ud til et halvbillede, som b.la. er med til, at vi seere får fornemmelsen af, at de stadig er i live.
Zoomer ind til et supernærbilleze af rebet hvorfra vinklen skifter til frøperspektiv således, at rebets løkke ses tydelig


Lyd:
“Gråvejr” kører primært på reallyd. Der er ikke særlig meget underlægningsmusik, da størstedelen af lyden kommer fra replikkerne. Det meste af tiden høres kun samtalerne og replikkerne mellem manden og kvinden, dog hører man i ny og næ en bil/lastbil komme kørende.
I det Tascha tager et brev op ad Jørgens taske læses det op som voice over
Første gang der spilles noget musik, er der, hvor vi tror, de er sprunget, men noget meget skarpt lys breder sig over himlen, hvoraf vi seere tror/forventer, at de er døde og på vej op i himlen, særligt fordi det er klassisk musik, der spilles, hvilket vi ofte forbinder med noget stort, højtideligt eller prægtigt såsom død f.eks.
Til slut afspilles ligeledes noget tema musik ligesom fra filmens begyndelse, men denne gang er musikken meget mere glad og positiv, hvor den til start virkede meget sørgelig.


Musikken ophører kort og erstattes af enkelte krage skrig. En krage er et symbol for ulykke og død, og som seer er man i tvivl om, hvorvidt de er døde eller ej



Målgruppe: Jeg ville ikke sige, der er en decideret målgruppe “Gråvejr” er rette mod. Den kan både ses af unge, voksne og ældre, da budskabet klart er tydeligt, samtidig med at det er en meget lærerig kortfilm.
Målgruppen bør måske lige undtagen børn under 7 år , da de ikke vil forstå budskabet med det.


Lys: Farverne og lyset spiller en stor rolle i “Gråvejr”. Det hele i filmen er gråt: Titlen, vejen, broen, mandens tøj, vejret.
Selve lyset samt stemningen er råkold og deprimerende, hvilket giver os seere en træthedsfølelse. Til slut begynder det stille og roligt at lysne op: De grå skyer er knap så tydelige, og der ses en lille sol titte frem.


Fortolkning:

Tema: De temaer der tydeligt kan ses er: Selvmord, sorg og tvivl. Tvivlen er der faktisk igennem hele kortfilmen, da de begge virker meget tvivlende på, om de nu også oprigtigt vil dø? De står begge gentagne gange parate til at springe, men alligevel formår de det ikke.


Budskab: Det selve kortfilmen i bund og grund vil have os til at forstå er, at man i situationer som denne (eller lignende) altid bør tænke sig rigtig godt om. Heriblandt overveje, om det virkelig er det værd. F.eks. siger Tascha, at Jørgen bare kan finde et nyt arbejde i en anden zoologisk have.
Det er blot et eksempel på, at budskabet kan være, at lære os, at tænke os ordentligt om og endda en ekstra gang, hvilket Tasha gjorde, da hun valgte at vente med at springe til dagen efter, hvor hun måske har overvejet sin situation, og faktisk slet ikke vil dø.

Budskabet er helt sikkert også, at man bør overveje om, der eventuelt er en anden løsning?



Titel: Titlen som er “Gråvejr”, beskriver godt selve handlingen. “Gråvejr” giver os en ide om, at filmens stemning nok er trist og mindre positiv, fordi når vi hører selve ordet “Gråvejr”, forbinder vi det med noget: Dårligt, uhyggeligt, trist, deprimerende.


Slutningen: “Gråvejr” slutter med, at Tascha beslutter sig for at vente med at begå selvmord til dagen efter, hvor Jørgen foreslår at tage kaffe med. Jørgen forlader broen i gadedrengehop og smil på læben, hvilket vi ville forbinde med godt humør, hvoraf han forsvinder ud af billedet, det samme gør Tasha bare med et vink og et stort smil.


Skriv et svar til: Gråvejr kortfilmsanalyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.