Fluorescens

Når farvetofferne er i opløsning, kolliderer de meget tit med andre molekyler. Hvis de er ved at udsende lys, når der sker kollision, bliver udsendelse forstyrret, så lyskvantet nærmest bliver kortet af.

Når bølger forekommer som bølgepakker, vil en måling af bølgelængden have en usikkerhed, der afhænger af bølgepakkens længde. Man kan så at sige ikke måle på en bølge, hvor der er f.eks. 100 bølgelængder på 50μm, om det er 99 eller 101 bølgelængder, så man kan ikke vide, om bølgelængden er 50μm/101 eller 50μm/99 eller noget derimellem. Den enkelte spektrallinie tværer derfor ud og når afstanden mellem linierne er så lille, som den er mellem vibrationstilstande, overlapper linierne hinanden.

Man kan iagttage fænomenet med et specielt neonrør, der er formet, så det kan køles med flydende kvælstof. Her er det ikke vibrationstilstande, man ser på, men forskellen mellem bølgelængderne for to forskellige neonisotoper. Forskellen i kernes masse giver en meget lille forskel i bølgelængderne fra de to isotoper. Med en spektrograf med meget stor opløsning kan man ved stuertemperatur se, at linierne er ret brede. Køler man så røret ned, bliver linierne smallere og de opdeles i par. I neongassen ved stuetemperatur er der hyppige sammenstød mellem atomerne, hvilket giver udtværingen af linierne. I den nedkølede gas er sammenstødene meget sjældnere.