Studievalg og videregående studie

Nogle forslag?

20. december 2022 af Toffie1

Hejsa 

Jeg kunne godt bruge lidt hjælp af jer derude.

På nuværende tidspunkt er jeg på mit første sabbatår og planen er, at jeg skal starte på et studie til sommer i 2023. Problemet er dog, at jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal studere, da min interesse er meget bred. 

Jeg synes at kroppen, sygdomme og bekæmpelse er sygdomme er bl.a. nogle meget spændende felter. Jeg finder desuden også læren om lægemidler særligt interessant. Jeg har kigget lidt på nettet og læst om forskellige uddannelser, men jeg synes stadig det er ret svært. 

Er der måske nogle af jer, som er under uddannelse og studere noget om kroppen, sygdomme, bekæmpelse af sygdomme og/eller læren om lægemidler? og kan du/i fortælle lidt om studiet?


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. december 2022 af Justitia

Øhmmmmm medicinstudiet lyder oplagt?


Brugbart svar (1)

Svar #2
20. december 2022 af ringstedLC

Måske farmaceut eller laborant.


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. december 2022 af DrNielsen

Medicin inddrager alt; mennesket, sygdomme og læren herom, farmakologi, psykologi, kommunikation, håndelag - enormt mange ting. Vælger man at blive læge skal man vælge et speciale og det kan være alt fra kirurgi til et medicinsk speciale, arbejds- og miljømedicin eller måske endda noget hvor man ikke har noget direkte med patienter at gøre såsom klinisk famakolog, patolog mv. Man kan selvsagt ikke være ligeså god til farmakologi som en der gennem 5 år er uddannet i feltet.

Synes man lægemidler og lægemiddeludvikling er spændende - og ikke patientkontakten, så kunne farmaceutuddannelsen være en mulighed.

Synes man det praktiske arbejde med blodprøvetagning, EKG tagning og beabejdning af blodprøver(men ikke fortolkning af disse, det er en lægeopgave) er spændende kan man blive laborant.

Er det mere det organisatoriske ift. implementering af behandlingsstrategier er spændende kunne man overveje medicin med industriel specialisering.

Jeg er uddannet læge og under spceialisering til narkoselæge(dem der bedøver, har intensiv, kører lægebil og flyver lægehelikopter mv). Hvis du gerne vil høre lidt om hvad studiet, studietiden og arbejdet har at byde på er du velkommen til at skrive igen.


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. december 2022 af Croissanten

Evt. Biomedicin-studiet. (også kaldt teoretisk medicin). Dette studie er en kort sagt medicin samt naturvidenskaben blandt sammen.

Her vil du blive udlært i at bekæmpe og forske i sygdomme. Du vil have kurser inden for anatomi, immunologi, genetik, sygdomme hos mennesket, farmakologi og biomedicinsk mikrobiologi blot for at nævne nogle. Derudover vil du også have flere kurser inden for lægemiddeludvikling/forskning af lægemidler. I løbet af studiet, vil du gentagende gange blive introduceret til forskning og der er generelt godt sammenspil mellem de studerende og forskerne. 

Dog skal det siges, at biomedicinere IKKE bliver læger. Vores arbejde er ikke bundet til et sted, men i stedet inden for rigtig mange sektorer og felter, herunder sygehuse. 

Hvis du synes, at det lyder interessant kan du læse mere på bl.a. SDUs hjemmeside og UG. Der bliver afholdt nogle "bliv studerende for en dag" arrangementer nogle gange, hvor du rigtigt kan prøve uddannelserne af :)


Skriv et svar til: Nogle forslag?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.