resume af 'guldhornene' af adam Oehlenschläger

Digtet "Guldhornene" (1802) er faktisk et katalog over hele den romantiske bevægelses elementer og indeholder mange af dens særkender.

NB. Et digt har normalt ingen fortællende, fremadskridende handling, og man kan derfor dårfigt give et "resumé" af  det. Et digt er som regel et fastfrosset billede af en oplevelse som digteren har haft    .....med mindre der er tale om  en  folkevise eller en vise til at synge.

Indstil computeren på fuld skærm og med et sæt eksterne højttalere.
Find den bedste stol frem, sluk lyset, - vil ikke forstyrres de næste 12 min 32 sek.
         https://www.youtube.com/watch?v=aaBhH6WELMo
Følg den ledsagende musik som gør digtet ekstra kraftfuldt.
 

Hartmanns musik til "Guldhornene" er måske nok meget (ret) kendt, men den er en sentimental og litterært misvisende følgesvend til Oehlenschlægers fine digt.

Poul Reumert deklamation er interessant for en sprog-/udtalehistorisk betragtning idet den illustrerer mange -også  på Reumerts tid-  antikverede udtaletræk  som f.eks. den stærkt aspirerede udtale af lyden r,  .....noget der i øvrigt var typisk for Poul Reumert og i det hele taget for tidliger tiders præsters måde at tale på..

ad #2

Et digt er ikke en roman, hvor der bliver fortalt noget, men et udtryk, et øjebliksbillede !!

Så hvad er det vi får et billede af?

Man får et billede af oplevelsen ved at finde guldhornene og de tanker dette giver anledning  til. Det der er karakteritisk for romantikken, er dyrkelsen af det oprindelige som f.eks. barnet (i modsætning til de ødelagte voksne) - naturen (i modsætning  til den ødelæggende by/kuiltur)  -  oldtiden  -  (i modsætning til den ødelagte nutid)  -  Gud/guderne (i modsætning  til de uperfekte små mennesker)  osv. osv. osv.  

.

Ja, -mon hun ikke var kraftigt inspireret af Slott-Møller??

.