Sammenlign

Hej ;)

Jeg er i gang med en opgave, med at jeg skal sammenligne nogle uddrag med hinanden, men er gået lidt død. Så håber der er nogen der kan hjælpe mig :)

BILAG 2:

uddrag fra Niels Lillelund/Flemming Rose: Velfærd tur -retur..

Velfærdsstaten er en ulykke. Hverken mere eller mindre. Efter halvtreds års massiv socialisering af det danske samfund har velfærdsstatens arkitekter ikke formået at indfri deres egen utopi, drømmen om et samfund med ressourcestærke, trygge og socialt mobile borgere. I stedet oplever vi et samfund, det gør stadig flere danskere til skrøbelige og afhængige individer, som er ude af stand til at klare sig selv. Velfærdsstaten er kort og godt blevet indbegrebet af en ny og foruroligende kultur, der befordrer svaghed og fortrænger personligt ansvar.

Bilag 3:

Uddrag af Ove K. Perdersen "Den nye velfærdsstat".

Vores forestillinger om velfærdsstaten har ændret sig. Velfærdsstaten er en positiv faktor - måske den vigtigste - til sikring af landets konkurrenceevne.

Den havde også til opgave at stille velfærdsgoder til rådighed for alle - uanset stand, rang, køn og formue, og derved at give alle lige muligheder for at blive uddannet, få adgang til viden, og til informationer.

Den anden - den velfærdsstat som langsomt blev startet i 90’erne og hvis grundsten nu er lagt - har til formål at bygge den enkelte op, udstyre ham eller hende med kompetencer, der beskytter mod social ulykke. Altså mod forventede risici.

Den første - som jeg kalder fordelingsstaten, fordi den fordeler velfærdsgoder til de som er ramt af social ulykke, og den sidste - som jeg kalder konkurrencestaten, fordi den investerer i fremtidens konkurrencedygtige borger - er meget forskellige.

De har forskellige formål, varetager forskellige opgaver, bygger på forskellige visioner. Fordelingsstaten bygger på erfaringerne med 30’ernes økonomisk krise, og de sociale risici der her viste sig ved at leve i en åben kapitalistisk økonomi. Konkurrencestaten bygger på erfaringen med fordelingsstaten og på den viden, at en stor og ressourcefuld velfærdsstat - mod forventningerne og mod intentionerne - kan skabe nye uligheder. For eksempel når de, som modtager kompensation, ekskluderes fra arbejdsmarkedet, fordi de mister kompetencer, mister incitament, eller i det hele taget mister tilknytning til arbejdsmarkedet.

Den bygger også på den overbevisning, at den internationale økonomi i dag er mindre forudsigelig end tidligere. Og at kravene til fremtidens arbejdskraft derfor også er mindre forudsigelig end tidligere.

Den sætter i det hele taget velfærdsstatens formål og opgaver ind i en ramme af fordums erfaringer og af visioner om fremtiden, og lægger op til at velfærdsstaten skal investere i fremtiden, ved at gøre tre ting: (1) skabe en arbejdskraft, der er internationalt konkurrencedygtig; (2) mobilisere alle i den arbejdsdygtige alder til at arbejde; og (3) skabe incitamenter til, at alle får interesse i at arbejde, og hvis ikke, at de så bliver nødet, overtalt, eller presset til det, og under ingen omstændigheder bliver hindret heri eller får foræret muligheden for at lade være.