Historie
Det store sammenbrud
hvis der lige er nogen hurtigt, som kan forklare mig det ville det være rigtig fedt.
Svar #1
16. maj 2011 af Thinkpositive (Slettet)
1900-1919 Det store sammenbrud
Europa skifter karakter ID
Perioden fra 1900 til 1919 er kort, men afgørende for det moderne samfunds og den moderne kunsts udvikling. I løbet af få år skifter Europa karakter: da 1. Verdenskrig omsider er slut, og fredstraktaten underskrives på Versailles-slottet uden for Paris, ringer klokkerne for de store europæiske kejserriger. Hohenzollernes Tyskland, habsburgernes Østrig-Ungarn og romanovernes Rusland er alle faldet som konsekvens af de sociale jordskælv, krigen sætter i gang. En epoke er slut.
For den europæiske kunst er perioden rig: her opstår en række af de ‘ismer’, der skal bringe litteratur og billedkunst ind i det 20. århundrede: kubisme, ekspressionisme, futurisme for nu blot at nævne nogle af de vigtigste.
Imidlertid får eksperimenterne i kunsten først deres dybde og perspektiv igennem krig og revolution. Før 1919 eksisterer de fortrinsvis som avantgardens formeksperimenter. Krigen giver disse nye måder at se verden på en dybere sandhed og et kraftigt anstrøg af fortvivlelse og kulturpessimisme.
Verdenskrigen og den russiske revolution kommer endvidere til at præge kulturdebatten afgørende i det, vi i dag ved blev en mellemkrigstid, og ikke som man i 20’erne troede det: en efterkrigstid.
Specielt 30’erne bliver et ideologisk årti, hvor politisk og kulturel kamp står på programmet. Hvor grænserne mellem kunst og politik på mange områder helt viskes ud. Indtil også dette årti udmunder i den store katastrofe, der flytter debatten fra den politiske og litterære scene ud på Europas slagmarker.
I dag, hvor vi kender historiens forløb, kan vi måske undre os over den livsglæde og fremskridtsoptimisme, som prægede perioden omkring århundredskiftet. Vi kan dårligt se de store kjoler og hatte, de første automobiler, pariserkabareternes cancan-dans uden at tænke på det, der skulle følge efter. I samtiden var det imidlertid anderledes.
Det første varsel om katastrofe og undergang kommer som et uforberedt chok for en rig kultur, der på mange måder opfatter sig som den bedste af alle verdener.
KILDE; http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=213
Svar #2
16. maj 2011 af Pettson
Mener du det store sammenbrud på New York Stock Exchange i Wall Street, der i 1929 gav det første varsel om verdenskrisen i 1930'erne?
Svar #3
16. maj 2011 af Pettson
Hvis ja, så er der en kort beskrivelse fx i artiklen Børskrakket 1929 i Den Store Danske : Gyldendals åbne encyklopædi.
Svar #5
16. maj 2011 af Pettson
Jeg tolker #4 som et 'ja' til mit spørgsmål i #2.
På www.danmarkshistorien.dk er der et afsnit om perioden Fra systemskifte til besættelse, 1901-1940, hvor du kan læse om bl.a. Den økonomiske udvikling:
"... Væksten var ikke kontinuert, men svingede med konjunkturerne - alvorligst som følge af den verdensomspændende krise, der udbrød i 1929 og nåede Danmark i 1931. Den var først og fremmest en landbrugskrise, og det danske landbrug, som importerede foderkorn, havde i årene forud nydt godt af, at kornpriserne var lave, og havde foretaget store investeringer i svinestalde. Det hævnede sig nu, da også priserne på smør og bacon dykkede, og mange gårde endte på tvangsauktion.
Byerhvervene klarede sig bedre gennem krisen, og arbejdsløsheden steg her kun i 1932 for derpå atter at falde. Man undgik de bankkrak, der i andre lande spredte krisens virkninger, fordi en ny banklov i 1930 skærpede kravene til bankernes reserver. ..."
Men læs selv hele artiklen, og brug også de relevante links i venstre og højre spalte!
PS hvis du fortæller, hvad du skal bruge svaret til, og hvad du evt. allerede ved, vil det være lettere at besvare dit spørgsmål.
Skriv et svar til: Det store sammenbrud
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
