Hjemmeværnet?

"Send mig gerne en mail (...) hvis du kender nogen inden 3 dage."

Godt nok holder jeg af at rejse, men jeg tvivler på at jeg når at tage til Fyn og stifte bekendtskab med en lokal hjemmeværnsperson inden for tre dage. :D (Ja, det gælder om at placere de adverbielle led de rette steder, ellers går det smågalt.) :D

Spøg til side; dagens Hjemmeværn (HJV) opstod i kølvandet på Anden Verdenskrigs afslutning. Den politiske blokformation (øst / vest) var en realitet, og omend Danmark fik ekstra beskyttelse ifa. Nato-medlemskab i 1949, var det nationale forsvar stadig hele befolkningens sag, såvel som at der var brug for styrker herhjemme til at bevogte landets infrastruktur i tilfælde af krig eller anden form for angreb. Mao. var HJV dengang en rigtig god idé og organisation, gennem hvilken en langt større del af befolkningen kunne delagtiggøres i forsvaret af Danmark.

Nu er den kolde krig imidlertid forbi, og så mener mange at der ikke rigtig er brug for et HJV -- dels fordi krige i dag ikke helt udkæmpes på samme måde som for 50 år siden, dels fordi der er langt større risiko for sporadiske, omend velplanerede, terrorhandlinger end traditionelle krigserklæringer. Med det in mente bliver tanken om HJV-patruljer der ligger og bobler i skoven eller i skyttegrave lidt anakronistisk og latterfremkaldende.

Ydermere mener nogle at et HJV som forlængelse af landets militære forsvar er lidt af en joke; i tilfælde af rigtig krig bliver alle våbenføre mænd alligevel indkaldt til det "rigtige" forsvar (jf. værnepligten), og det eneste HJV så står tilbage med er de "bovlamme" ("hobbysoldaterne" / "kaffekorpset") eller mindreårige. Så hvorfor bruge penge på en organisation der alligevel ikke kan bruges hvis lokummet for alvor begynder at brænde?

Når dét så er sagt, er stereotyperne og fordommene om dagens HJV-personnel helt uberettigede. HJV og dets tre værn er slet ikke én stor samling sløve og overfede personager der gumler wienerbasser dagen lang; tværtimod er en betydelig del af styrkerne sunde og friske mennesker, for hvem en militær karriere som sådan ikke er tiltalende, men som stadig vil yde en indsats for Danmark og landets befolkning. Mange med anden etnisk baggrund end dansk føler også at HJV-medlemskab er et solidt skridt fremad mod fuld integration i Danmark -- de ønsker at vise tilhørighed med landet, uanset forældrenes eller forfædrenes hjemland.

Håber at ovenstående "båltale" kan bruges til noget. :) (Forresten, skál din interviewperson være tilknyttet Fyn? Jeg kender et par HJV'ere her på Sjælland, så hvis du får brug for yderligere tanker omkring HJV-medlemskab, så råb endelig op.) :o)

Ææææh.....pis osse.... Der stod 18. maj i det første indlæg, ikke 28. maj. Jeg troede ellers at jeg liiiiige kunne nå det.

Nå, men så kan jeg bare lære at læse indlæggenes datoer ordentligt.) :D