Samfundsfag
Socialisme
16. august 2003 af
SP anonym (Slettet)
Vi hører altid, at børn af akkademiske/faglærte forældre altid eller for det meste tager samme uddannelse status, som deres forældre, og børn af en arbejdere / ufaglærte forældre gøre det samme?
Undersøgelserne viser at den primære socialisering er jo ved at miste betydning, og at den ssekundær påvirker og har en større inflydelse på os.
Alle har adgang til viden, gå i skole osv. vi har jo alle de samme muligheder, så hvorfor har vi ikke så mange mønstrebrydere`???
Undersøgelserne viser at den primære socialisering er jo ved at miste betydning, og at den ssekundær påvirker og har en større inflydelse på os.
Alle har adgang til viden, gå i skole osv. vi har jo alle de samme muligheder, så hvorfor har vi ikke så mange mønstrebrydere`???
Svar #1
16. august 2003 af Kaare (Slettet)
Vi har faktisk også en del... i hvert fald hvis vi ser i forhold til tidligere og mange andre lande hvor der er langt dårligere adgang til f.eks. uddannelse. Men du har ret i at der stadig er en høj grad af det man kalder "social arv" som netop er det du beskriver. Det skyldes jo nok to ting. For det første (og primære) så bliver der jo indlejret værdier i barnet allerede inden dette bliver optaget af systemet i diverse institutioner. Disse værdier vil naturligvis afhænge af forældrene og der vil derfor være en tilbøjelighed til at børn på en eller anden måde er påvirket af forældrenes situation lige meget hvad vi gør for at forhindre det med mindre vi er villige til på marxistisk vis at gå over til fuldstændig samfundsopdragelse hvor alle vil være "lige" i værdipåvirkning og personlighedsdannelse. Mens det nok ikke er så realistisk så kan vi dog godt gøre langt mere for at forhindre den anden faktor (den sekundære) der også leder til social arv. Den går jo simpelt nok ud på at der rent faktisk ikke er samme muligheder for alle når det drejer sig om uddannelse. Hvis vi ser på folkeskolen så vil veluddannede og rige forældre have en mulighed for bedre at stimulere deres børn hvor alt den tid som trods alt ikke bliver brugt i institutionerne i højere grad akademisk sset går tabt hvis forældrene ikke er veluddannede. Dette problem kan mindskes ved at forbedre mulighederne for at børnene bliver stimuleret intellektuelt i skolen og får mulighed for f.eks. også efter skoletid at søge organiseret hjælp til lektier og andre problemer når de ikke får tilbudt denne "service" i hjemmene. Det andet problem på folkeskolestadiet kan ligeledes afhjælpes - der er simpelthen tale om at velhavende forældre har langt bedre forudsætninger for at sende deres børn på de privatskoler som unægtelig kan tilbude bedre undervisningsvilkår til eleverne. Dette problem er rent økonomisk... folkeskolerne kunne også bringes op til en høj kvalistet hvis der blev afsat flere ressourcer på uddannelse af lærere og på faciliteter i den offentlige folkeskole. I gymnasiet er det klart at den tidlige værdipåvirkning fra forældrene stadig spiller ind ligesom de forskelle i forudsætninger som kan være opstået gennem at gå på henholdsvis offentlige og private skoler stadigvæk spiller ind. Ligeledes kan der måske opstå den forskel at børn af rige forældre har et mindsket behov for at søge arbejde ved siden af gymnasiet og derved har bedre overskud til at koncentrere sig om skolen. Dette problem kunne muligvis afhjælpes ved dels at fjerne brugerbetaling HELT fra gymnasiet og dels ved at tilbyde en SU-lignende ydelse til alle i gymnasiet uafhængigt af deres alder. På de videregående uddannelser bliver problemet med forskellene i ressourcer forstærket. Vi har en vis grad af brugerbetaling på de danske universiteter gennem tvungent indkøb af undervisningsmaterialer og ved siden af dette skal de studerende få en hverdag til at løbe rundt. Dette kan være meget svært på bare en SU som trods alt er relativt lille - man tjener mere som arbejdsløs end man gør som hårdtarbejdende studerende. Det kan lade sig gøre men det kræver et stort opbud af vljestyrke at gå gennem seks eller syv år på denne måde og det er vel at mærke et problem som som børn af rige forældre i mange tilfælde kan slippe for. Derfor vil børn af rige forældre ofte være mere motiverede for at begynde på en videregående uddannelse end andre. Dette problem har den mest simple løsning af alle da dete simpelthen bare er et spørgsmål om at hæve SU'en så man mindsker den relative forskel mellem rige og fattige forældres børns levestandard.
Skriv et svar til: Socialisme
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
