Samfundfag C. Økonomi:

Jeg går ud fra, at man mener indkomstskatten. Hvad sker der, hvis man sætter den ned sådan helt generelt? Du kan tage udgangspunkt i din egen familie. Hvad sker der, hvis din familie får flere penge at gøre med?

Jeg forstår godt, hvad der sker, hvis man sætter skatten sådan generelt set. Man får en større disponibel indkomst og derved mere købekraft. Det jeg ikke forstår er, hvad der sker, hvis skatten sættes selvom der er højkonjunktur. Det er der, hvor jeg er i tvivl.

Så er det fordi du ikke har nok led med i "kæden". Hvad sker der når folk får større disponibel indkomst? Du skal tænke virksomhederne med.

Det kommer faktisk en smule an på årsagen til, at økonomien er i højkonjunktur. Der er forskel på, hvordan mekanismerne forholder sig alt efter, om højkonjunkturen skyldes et positivt udbuds- eller efterspørgselschok.

Hvordan har I haft om det? - Har I tegnet, hvordan det ser ud?

Hvilken økonomi ønsker du en forklaring for? - Den danske? - Den amerikanske? Igen er der forskel.

Men du kan overveje kort, hvad der sker, hvis efterspørgslen øges, når maskinerne ude i virksomhederne i forvejen producerer lige på grænsen til, hvad de kan klare og ledigheden er så lav, at det er svært for virksomhederne (flaskehalsproblemer) at ansætte nye medarbejdere uden at byde lønningerne helt vildt op (inflation). På den måde kan man altså forestille sig, at inflationen øges (konkurrenceevnen forværres) og om muligt, at den hungrende efterspørgsel må stilles ved udenlandske varer, dvs import, der forværrer nettoeksporten - sådan lidt knapt forklaret. Men I behøver nok heller ikke at gå meget mere i dybden på C-niveau. Økonomien bliver ganske simpelt overophedet.

Okay, nu forstår jeg det bedre. Tusind tak for svarene. 

I skal passe på med at bruge IS-LM modellen, for den er kun gældende i én periode. Så man render tit ind i problemer, hvis man forsøger at løse alt for avancerede problemer med den. Vi kan prøve at tage et eksempel, hvor den ikke dækker.

Antag, at en økonomi med fast nominel valutakurs (som den danske) er i sin langsigtsligevægt i periode 0. I periode 1 vælger staten pludselig at sænke indkomstskatten midlertidigt, så økonomien lander i en ny kortsigtsligevægt med højere inflation og højere produktion end i langsigtsligevægten. I periode 2 trækker staten så skattelettelserne tilbage, da de var midlertidige, men det bringer ikke økonomien tilbage i sin langsigtsligevægt. Årsagen er, at den højere inflation i periode 1 har forværret konkurrenceevnen, der dermed betyder, at efterspørgslen og dermed produktionen og inflationen falder til et niveau, der ligger under langsigtsligevægten. Lige pludselig er økonomien altså havnet i en recession som følge af, at politikerne skulle lege med skatten, selv om det ikke var nødvendigt. Den lavere inflation i periode 2 betyder, at den reale valutakurs stiger, hvilket i praksis vil sige, at konkurrenceevnen bedres, hvorfor ligevægten i periode 3 vil have højere inflation og produktion end i periode 2. Sådan vil der foregå en gradvis, periodisk konvergens frem imod langsigtsligevægten.