Andre fag
For lave karakterer til læreruddannelsen?
Hej jeg bliver student her til sommer og jeg har planer om, at læse til folkeskolelærer i 2012 efter et sabat år. Jeg er bare i tvivl, om mine karakterer er gode nok og kræver det noget bestemt snit? jeg har fx. 7 i mundtlig matematik på B niveau - og er det ikke noget med man skal have 7 i sit hovedfag eller hvordan foregår det? Jeg vil gerne have matematik eller engelsk som hovedfag men er i tvivl om uddannelsen kræver et højt snit?
Svar #1
06. juni 2011 af Pettson
Kender du UddannelsesGuiden?
Dér kan du læse om læreruddannelsen - og fx se adgangskvotienterne i 2010.
Vær opmærksom på, at du kan vælge mellem at søge optagelse i kvote 1 og kvote 2.
Svar #2
06. juni 2011 af Nilletøz (Slettet)
Det linjefag, du vælger, skal du have haft i gymnasiet på A- eller B-niveau. En enkel af de karakterer, du har fået i faget, skal på B-niveau være et 7tal på ny skala, og på A skal det være et 2tal. Dvs. at du kan sagtens have fået 00, -03 i skriftlig og mundtlig årskarakter, men har du bare fået 2 til skriftlig eksamen, så har du lov til at blive lærer i det fag, hvis vi taler A-niveau.
Matematik er fagfagligt meget omkring at konstruere beviser, og det bliver du også bedømt på til eksamen. Du skal ligeledes kunne sætte dig ind i nyt matematisk stof til eksamen, som du ikke nødvendigvis har fået undervisning i.
Det er jeg ikke selv ret stærk i, så matematik er p.t. et svært fag for mig, da vi har haft mange fag samtidig, der har gjort, at jeg har underprioriteret det, da jeg først afslutter det til næste år, hvor jeg har afsluttet de andre fag samme år eller året før matematikeksamen.
De forskellige seminarier har forskellige måder at bygge deres uddannelse op omkring fag, så det er svært at skifte seminar, hvis du ikke bryder dig om det, du havner på, og du har gået der i mindst et år.
Vær opmærksom på, at forskellen på underviserne er enorm, så nogen lægger mere vægt på din fagfaglighed end andre. Der opereres heller ikke med pensum, så hold dig gode venner med den udleverede studieordning, og er der noget, du ikke synes, at du har fået undervisning i, så er det dit eget ansvar at skaffe en bog og læse op på det selv. Det måtte jeg gøre i dansk - til gengæld fik jeg 12 i skriftlig og 10 i mundtlig ;)
Svar #3
19. juni 2011 af xsandra (Slettet)
Jeg har fx. 4 i mundtlig og skriftlig engelsk som årskarakterer men fik 7 til eksamen i engelsk A er det så "godt nok" til at søge engelsk som hovedfag hvis det er det jeg vælger? Eller skal jeg have 7 "i gennemsnit" ud af de tre karakterer? Hvad mht til mit snit det ligger kun på lige over 5 og jeg er færdig nu, jeg kan se dem der søgte læreruddannelsen sidste år havde omkring 6, men kan det være faldet til i år? og fx. silkeborg og skive har ikke noget snit - der står alle optaget, bliver alle der søger så optaget uanset om de har et snit på 2,1 fx?
Svar #4
19. juni 2011 af Pettson
#3
Dit første spørgsmål har Nilletøz allerede svaret på i #2:
"En enkel af de karakterer, du har fået i faget, skal på B-niveau være et 7tal på ny skala, og på A skal det være et 2tal. Dvs. at du kan sagtens have fået 00, -03 i skriftlig og mundtlig årskarakter, men har du bare fået 2 til skriftlig eksamen, så har du lov til at blive lærer i det fag, hvis vi taler A-niveau."
Dit sidste spørgsmål: "der står alle optaget, bliver alle der søger så optaget ...?" Ja!
Skriv et svar til: For lave karakterer til læreruddannelsen?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
