Hvad undrer du dig over?

 Er det klogt at stille den slags spørgsmål til en, der undrer sig over alt i hverdagen og aldrig holder op ? En, hvis tanker er en lang flod med en hurtig strøm, der sjældent kommer om blide bugter, hvor farten sænkes, og man stopper op og slet ikke tænker? 

Findes der andre farver, end dem vi kan se, hvis vi kunne udvide vores synlige spektrum? 

Hvordan motiverer man højt begavede børn, der har opgivet skolen? Og hvordan fastholder man denne motivation, så de kan trives i en normal klasse? Hvad skal der til for, at vi overhovedet opdager, at de er der? Hvordan får vi folk til at forstå, at højt begavede børn også kan være svage elever? Og at de ofte også er det? Hvordan fjerner vi janteloven og lader accept og tolerance og anerkendelse lyse vores veje og dage op? 

Hvorfor forstår folk, der er blevet anerkendt hele deres liv, ikke, at hvis man ikke er, så står man meget svagere end nogen andre? Hvorfor er vi så afhængige af andre? Hvorfor er vi ikke blevet udviklet nok til, at vi kan fungere alene og uden at have brug for denne magiske anerkendelse, der lægger grundstenen til, hvordan vi har det som mennesker? Hvordan klarer eneboere sig? Kan de virkelig leve uden at blive ensomme? Hvad tænker de på? Hvad får de dagene til at gå med? 

Hvorfor er jeg så glad for at gå i kærestens tøj? Hvorfor er det mere specielt end mit eget? Vi bor trods alt sammen, og det er mig, der står for at vaske det. Så det rene tøj lugter jo ikke specielt af ham? En duft jeg elsker. Det er egentlig sjovt så tæt knyttet, man kan blive til bestemte dufte, lyde, billeder, ting... Minder er i det hele taget en sjov størrelse. 

Hvor tit mon drømme og ønsker bliver en del af ens mindebilleder - noget vi husker som sket? Hvorfor er det tit de værste minder, der er sværest at lukke ude og glemme, selvom man ønsker det? Hvorfor forsvinder mine gode minder, når jeg forsøger at holde fast i dem? Er det bare, fordi de dårlige er så markante og stærkere følelsesmæssigt, at de simpelthen overskygger resten? Jeg ved bare, at jeg har brug for alle mine små ting, dimser, tegninger, og fotografier for at minde mig selv om, hvad der engang har gjort mig glad og givet mig en god dag.

Sjovt nok er mange af de billeder i dag også billeder, der gør mig ked og vred. Så megen vrede jeg gemmer og stadig gør. Så lidt forståelse. Hvorfor kan jeg ikke komme af med denne vrede? Hvorfor manipulerer den sådan med mig og gemmer sig bag hvert et hjørne? Jeg vil jo bare have den til at gå væk, så jeg kan slappe af og tro på, at alting nok skal blive godt. 

Jeg hader, når mit temperament løber af med mig. Folk bliver så bange, og de reagerer straks på vreden, og de glemmer at stoppe op og tænke over årsagen. Hvorfor? Og hvordan kan nogle bare gå bagefter og lade som om, at ingenting er hændt, når jeg aldrig hopper op med at tænke over det og mindes det? Hver lille fejl.... Jeg glemmer dem aldrig... Uanset hvor meget jeg ønsker at slippe alt dette. Hvorfor kan jeg ikke det? 

Hvorfor vil min far ikke indse, at han har handlet forkert i min opvækst? Hvorfor vil min farmor og farfar ikke tro på, at ærligheden er, hvad jeg mest af alt går ind for og tror på? Hvorfor vil de ikke acceptere, når jeg fortæller sandheden? Hvorfor ville min veninde ikke? Jeg har prøvet så hårdt at fortælle og forklare, hvad der for mig er sandheden - jeg kan jo intet andet. Sandheden er trods alt skabt af den, der fortæller den. Bevidst eller ubevidst. Sandheden skabes på baggrund af den viden, man har. Hvor har min søster mange gange beskyldt mig for at lyve, og hvor havde jeg svært ved at forklare hende, at det ikke var en løgn, men min manglende viden, for da jeg sagde, som jeg gjorde, da var det for mig sandheden. I dag husker hun det vist ikke engang. I så fald nævner hun det aldrig. Selv husker jeg det hele. Alt. hvorfor? Hvorfor er der så få, der husker ting, som jeg? De grusomme ting jeg har været ude for... Hvordan kan de folk leve med sig selv i dag? De kan tage kontakt til mig, hvis de vil. De kan se mig. De kan finde mig. Aldrig nogensinde er der kommet et undskyld eller en velment kommentar fra dem. Hvorfor ikke? 

Og så må jeg vist hellere stoppe her... hvorfor? fordi jeg bevæger mig ind på en sti, jeg ikke ønsker at betræde... 

Jeg underer mig over dit indlæg??????????????????????

Jeg er dybt forundret????????????????????????????????????????????????????????????

????????????????????????????????????????????????????????????????????????????

Har du andre tosserier at byde på? - - - Sikkert _<∩Π_∩∩

Først og fremmest staver du jo af H til. Og ærlig tal, hvis du synes det er tosset, så stop med at skrive kommentarer!

 Hvor jeg dog savner en anmeld-knap her på siden o.o Indlæg som Duffys burde kunne fjernes eller censureres eller lign.

#1

Du skriver: "Hvordan motiverer man højt begavede børn, der har opgivet skolen? Og hvordan fastholder man denne motivation, så de kan trives i en normal klasse? Hvad skal der til for, at vi overhovedet opdager, at de er der? Hvordan får vi folk til at forstå, at højt begavede børn også kan være svage elever? Og at de ofte også er det? Hvordan fjerner vi janteloven og lader accept og tolerance og anerkendelse lyse vores veje og dage op? "

Jeg synes, at der er kommet en generel anerkendelse af, at hbb også har behov for at blive mødt og udfordret gennem de senere år. Pressen har fokuseret mere på det, men lærerne ved ofte ikke rigtig, hvordan de skal gribe børnene an i praksis.

Vi mangler undervisning på lærerseminarierne i hvordan undervsiningsdifferentiering kan gribes an, og hvordan de spotter og møder de højtbegavede i skolen, så de ikke udvikler mistrivsel, skoletræthed og dårlig arbejdsmoral. Der sidder trods alt ca 1-2 i hver klasse, så det er meget relevant.

Jeg ser på din profil, at du er kommende lærer. Så der er håb for fremtiden. :) Du kan måske kontakte foreningen Gifted Children og høre, om de har gode råd til at tackle hbb, det vil jo kunne hjælpe mange børn, og evt sprede sig til dine kommende kollegaer.

 Jeg undre mig over hvorfor vi mennesker er, som vi er.

Hvorfor skal vi i krig og dræb hinanden, hvor er kærlighed til den næste?

Hvorfor er der så meget vold og ondskab i verden? 

Hvorfor bliver ens tennager år gjort til helvede, bare fordi man er anderledes end de andre?

Hvorfor har DK så strenge regler imod indvandre?

Jeg undre mig så meget over at folk går så meget op i materiale og vil gør alt for at have så mange penge som muligt.

Jeg under mig også over om  fisk kan blive tørstige??? :)

#4:

Jeg undrer mig over, at man i Danmark i det 21. århundrede stadig kan snakke om censur.

 #5 - www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx og jeg er desuden i kontakt med flere forældre til hbb-børn, men de er også meget forskellige, og der findes endnu ingen viden om hbb's motivationsmønstre. Generelt tænker jeg meget langt udover mig selv og min egen vide, når jeg tænker på, hvordan disse børn kan hjælpes - jeg tænker ligeså meget på, hvordan man kan få andre til også at tænke over disse ting, overveje dem, undersøge det, og bare hjælpe til en større viden og forståelse. 

#8 Det er godt, at du har et netværk af forældre til hbb. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget, du gerne vil vide.

Angående motivationsmønstre, så mener jeg, at mange hbb er nysgerrige og føler en tilfredshed ved at få svar, og udforske verden omkring sig. Desværre mister børn motivationen, hvis de altid føler sig forkerte ved en indlæringssituation i skolen, enten fordi de anskuer tingene anderledes end deres kammerater, og dermed tror, at der er noget galt med dem, at de er dumme, fordi de har andre svar på tingene, eller også fordi lærerne ikke støtter dem i deres udvikling.

Hvis man føler, at der ikke er plads til ens spørgsmål og tilgange, at man altid keder sig uanset hvad, så giver man måske op overfor skolen og bliver skoletræt. Hvorfor gøre en indsats, hvis man aldrig bliver anerkendt alligevel..

Desuden er der mange hbb, der bare gerne vil tilpasse sig socialt, og de forsøger at lægge sig lige i midten fagligt, fordi deres målsætning er at blive anerkendt, ikke at være den bedste, da det giver en udsat position ifht klassekammeraternes behandling af dem, hvis miljøet i klassen ikke opfordrer til at man kan være dygtig uden det er negativt. Disse børn kan måske være svære at spotte.

De fleste børn vil bare gerne værdsættes og mødes der hvor de er, både følelsesmæssigt og fagligt. Det gælder også hbb.

Jeg undrer mig over at så mange danskere i dag tror på begrebet gud - hvorfor har de brug for en gud at tro på? Jeg har ikke. Hvorfor har man brug for at vide at alt er til af en grund? Og at der er en mening med alt? Det undrer jeg mig over. Jeg kender godt de almindelige svar. Dem har jeg hørt alt for ofte. Men jeg undrer stadig. Hvorfor være imod at udforske Jorden og universet med videnskab og teknologi - hvorfor giver man alt for let op og overgiver sig til en "gud"?

Det er ikke en generalisering - jeg ved godt at andre mener det samme som mig. 

 #9 - ja, der er egentlig ikke noget i det, du skriver, jeg ikke ved og kender til, men der kan være langt fra teoretisk viden og til handling i praksis, når man kommer ind i en klasse med en (eller flere) underpræsterer. Første punkt må vel så næsten være at finde ud af, hvilken slags underpræsterer, der er tale om (det kommer som regel ret så hurtigt!), og derefter forsøge at anerkende og gøre plads til den elevs tanker og spørgsmål i undervisningen. 

Jeg havde en i min sidste praktik, og det var super svært at motivere ham, uanset hvad vi gjorde. Vi fandt kun en aktivitet, han var helt vild med. Bort set fra det havde han og jeg et godt ping-pong kørende, når jeg skulle havde ham i gang og sådan rent lærer-elev socialt, så havde jeg haft dem i mere end tre uger, så havde det måske været nemmere at arbejde med ham - men det er jo ikke til at vide. 

Jeg havde også en i min forrige praktik - det var så før, at jeg kendte til disse børn, men jeg kan se og forstå det nu, og jeg kan se, at jeg naturligt har reageret med den anerkendelse og åbenhed, som der har været brug for. Hans mor fortalte, at han snakkede om mig hjemme, og han virkede glad for mig, selvom han normalt ikke kan fordrage nye mennesker XD 

Mit bud er, at det er, fordi jeg selv forstår, hvordan det er at sidde i sådan en situation, og jeg kan følge deres tankegang og spørgsmål - og deres humor! XD årh, hvor kan lærere da blive unødigt sure på deres små udskejelser o.o Jeg ville ønske, at de også kunne se og forstå de ting... Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne åbne den verden op for dem... 

Jeg synes at det lyder helt vildt godt, at du formår at sætte dig i deres sted, og du vil komme til at gøre en forskel, hvor det virkelig betyder noget, hvilket måske vil kunne inspirere dine kommende kollegaer. Nogle lærere vil aldrig forstå formålet med at udfordre ungerne, mens andre bare har brug for konkrete redskaber tii, hvordan man behandler hbb i praksis. 

Jeg undrer mig over, hvorfor folk i det hele taget gider at svare..

 #12 - jeg har selv mange af trækkende, og mange af deres historier om deres skoleliv er ikke uvante for mig og mit eget liv, og så har jeg af en eller anden grund altid haft en stor empatievne, så... ikke så svært igen :) 

Jeg elsker at undervise, og jeg elsker spørgsmålene, der kommer, og jo mere refleksive og overvejende jo bedre til mig :)

Alkymisten:

Undrer mig over, hvorfor du svarer...

#15

jeg svarer netop fordi jeg undrer mig over, hvorfor folk gider at svare?

 #16 Du svarer jo selv på tråden, derfor må du vel kende svaret :P

Jeg synes da det er en interessant og hyggelig diskussion. Hvis man ikke synes det kan man jo bare læse noget andet :)

Jeg undrer mig over, at omtrent halvdelen af Danmarks befolkning tror mere på Pia Kjærsgaard og Peter Skaarups propaganda (læs: de benytter enhver lejlighed til at fordreje sandheden) end Rigspolitet og en professor i statskundskab. 

Jeg undrer mig over, hvorfor der findes så mange egoistiske danskere.

...nej, nej, nej. De er da ikke egoistiske. De vil bare have deres efterløn, for nu har de arbejdet hårdt hele deres liv, så de har fortjent det, og så kan det altså i øvrigt være ligegyldigt med de kommende generationer, for de kommer sikkert ikke til at arbejde nær så hårdt, selv om de er færre til at finansiere et stadigt dyrere velfærdssamfund. 

Endnu en undren:

Hvorfor tror folk, at de begrebet fortjeneste findes i en velfærdsstat, når den er baseret i langt højere grad på pligt end på incitamenter?

Vi vil have, vi vil have, men vi vil ikke dele. Alle skal have det godt i Danmark, for jeg kan ikke holde ud at se på folk, der ikke har det godt. Desuden er det fedt, for så kan jeg også tillade mig at kræve mere! Men indvandrerne fra Mellemøsten, Afrika og Østeuropa skal ikke komme ind og stjæle min velfærd, de er ikke mit problem, jeg kan nemlig ikke se, at de har det dårligt, når jeg lukker min grænse ned for dem. Jeg vil have min grænse, så jeg kan svælge i min rigdom og min lykke, så jeg kan glæde mig over, at jeg har det godt og får og får på andres regning. 

Livet er bare godt!

Det er morsomt, at de, der betaler MINDST ind til velfærdssamfundets fællespulje, også er dem, der er mest bange for, at Østeuropæere skal komme og hjemmerøve dem, imens de, der betaler MEST, hvilket hovedsageligt er akademikerne, direkte raser imod grænseaftalen (Gad vide, hvem der er i størst risiko for at blive røvet..). Det er simpelthen så positivt med uvidenhed, gammelkonservatisme, manglende omstillingsparathed og paranoia, det skal Danmark nok blive rige af at profilere sig på. Det står ihvertfald ikke i modstrid med, at de Skandinaviske lande har tilegnet sig deres velfærd på at omstille sig....