Kommunikation i kroppen

 Synapser mellem nerveceller og skeletmuskelceller kaldes neuromuskulære synapser. En nervecelle står i kontakt med flere skeletmuskelceller, mens en muskelcelle kun er forbundet med en nervecelle. I nerveenden er der små vesikler, som er små membranblærer. Disse vesikler indeholder transmitterstoffet, som i neuromuskulære synapser er acethylcholin. Transmitterstoffet deffunderer over den synapsespalten og binder sig til receptorer på skeletmuskelcellen. Dette fører til en række af begivenheder som ender med at muskelcellen trækker sig sammen. 

 Du kan med fordel starte med at give et hurtigt overblik over nervesystemet.

At det er efferent kommunikation fra CNS og ud til kroppen og afferent fra kroppen og ind til CNS. At vi har et viljestyret og et ikke viljestyret system der inddeles i et motorisk (det vi bruger når der skal ske en bevægelse - altså det efferent) og en sensorisk del (det der sender information om hvad vi sanser -afferent)og at det ikke viljestyrede kan deles op i et parasympatisk og sympatisk.

Fortæl hvordan en nerve er opbygget ( i store generelle træk) og at kroppen har et finmasket netvæk af "telefontråde" som informationen kan løbe igennem. Informationen løber i begge retninger! Men afhængigt af bland andet nervefiberens tykkelse så foregår det med forskellig hastighed.

Fortæl at nervesystemet er et elektro-kemisk system 

Tegn evt. et standard aktionspotentiale og sig at det består af nogle faser hvor depolarisering og refraktærperiode og repolarisering er de ord du skal forklare :-)

Det er vigtigt du kan give denne korte og præcise inddeling så du har et godt grundlag at tale om kommunikationsvejene ud fra.

Om det motoriske system:

Som skrevet i indlægget ovenfor er det "den motoriske enhed" der er interessant her - giv evt også eksempler på hvad der sker når en motorisk nerve ødelægges - nemlig at man så ikke vil kunne bevæge den del af kroppen - men at hvis de sensoriske fibre løber i en anden nerve kan man måske godt mærke.

Det sensoriske system:

Giv eksempler på hvordan vores sanser responderer på stimuli. Det er altid godt at give eksempler som duft, syn følesans- Hvor sendes sansningen til? fortæl at det sendes til CNS og til specifikke områder i hjernebarken der er særligt modtagelig for f.eks duftstimuli

Som sammenkædende eksempel kan altid gives eksemplet hvor man kommer ti at sætte hånden på en varm kogeplade. Smertereceptorer responderer på stimuli der udløser et motorisk respons.

Parasympatisk:

Det vi pisser prutter og parrer os med :-)

Sig at alle de "afslappende processer" i kroppen (der er undtagelser men på Biologi B er det alle!) styres af parasympaticus. Mave tarm kanalen modtager parasympatikus stimulering efter et måltid. Hjertefrekvensen nedsættes, forskellige lukkemuskler afslappes af prasympaticus.

Angiv gerne at neurotransmitteren i parasympaticus er Acetylcholin

Sympaticus:

er det modsatte - det er vores kampsystem der sætter alle andre processer i vejret og lukker ned for f.eks fordøjelse og lign. I stedet stiger hjertefrekvensen, blodgennemstrømningen i musklerne og vores pupiller udvides.

Så har du vist også fået rigeligt med inspiration :-)

Held og lykke!

Husk nu, at kommunikation i kroppen blandt andet foregår via nerveceller. Det endokrine system (hormoner) har også en del af æren for, at kroppen fungerer som den gør.

Generelt kan celler står i kontakt til hinanden på 4 måder:

Endokrint: Cellen secernerer sit stof til blodbanen. Target-cellen ligger måske i den anden ende af kroppen og effekten tager lidt tid

Parakrint: Cellen secernerer sit stof til det omkringliggende væv, hvor det har en stimulerende virkning. Respons er afhængigt af hvilket stof der secerneres og hvilke celler der er i det omkringliggende væv. Under parakrin signalering findes og den autokrine signalering, hvor en celle secernerer stoffer, der stimulerer cellen selv. Ses for eksempel ved cancerceller, der kan secernere vækstfaktorer, der stimulerer samme celle til celledeling.

Neuronalt: Vha. nervesystemet. Hurtig. Er beskrevet

Direkte kontakt, celle til celle. For eksempel via de såkaldte nexus'er (eller gap junctions), som er en lille struktur opbygget af 2 rør, som tillader ionpassage fra den ene celle til den anden for hurtig signalering. Findes blandt andet i hjertemuskulatur hvor aktionspotentialet skal sprede sig hurtigt til de forskellige muskelfibre, så musklen kontraherer næsten simultat hver gang.

Du kan finde yderligere information om dette på nettet :)