Studievalg og videregående studie

HJÆLP! Fortsætte jura på 2. år?

04. juli 2011 af VH^ (Slettet)

 Hej alle. Hvor mange ECTS-point skal man have for at kunne forsætte jura på 2.år?


Brugbart svar (2)

Svar #1
05. juli 2011 af Roman Garcia

Der er en række særlige regler, men som udgangspunkt skal du have bestået hvad der svarer til 60 ECTS-point.


Svar #2
05. juli 2011 af VH^ (Slettet)

 Første år???


Svar #3
05. juli 2011 af VH^ (Slettet)

 Og jeg har dumpet familie-arveret 2 gange, senest i februar. Hvad kan man gøre?


Brugbart svar (2)

Svar #4
05. juli 2011 af Roman Garcia

Ja - hvert semester svarer til 30 ECTS point.

Det kommer an på, hvor du går, den studieordning, du er på, og hvad karaktererne fra de andre eksaminer er. Nogle steder er det muligt at komme igennem 1. år, selvom man har dumpet én eksamen, hvis karaktererne fra de beståede fag er høje nok. Normalt kræves det dog, at alle eksaminer på 1. år skal bestås.

Hvis du er dumpet familie/arveret, så bliver du nød til at tage den til næste eksamen, hvilket er enten til sommer eller til næste jul. Hvis der først er eksamen til næste jul, bør du snakke med studievejledningen, og høre om muligheden for at følge undervisningen på 2. år med mulighed for at tage eksaminerne på 2. år, når familie/arveret er bestået. 

Nogle gange er der også et omgængerhold, hvor de studerende der har dumpet én eller flere eksaminer på 1. år har mulighed for at få genopfriste undervisningen.  


Svar #5
05. juli 2011 af VH^ (Slettet)

 Vi har fået at vide at alle fag skal være bestået ved udgangen af 2.år, men at der ikke er noget krav for 1.år. Jeg går på KU.


Brugbart svar (2)

Svar #6
06. juli 2011 af MaryFont (Slettet)

Det er korrekt som du skriver, man skal "bare" have bestået stopprøvefagene inden udgangen af 2. år, så du har i princippet et helt år at planlægge det efter, men jeg ville nok råde dig til at få det overstået så hurtigt som muligt. Har du bestået de øvrige stopprøvefag? (forfatning-, formue-, folkret?) Hvis du har det, er der stor chance for at du vil få dispensation og få et 4. forsøg, hvis du skulle dumpe 3. gang også...

Når du skal læse op igen: 1) Læs hele pensum grundigt igennem, 2) læs loven! -og slå meget gerne op i den samtidig med at du læser pensum, 3) gik på de tidligere eksamensopgaver og rettevejledninger, de giver dig både en idé om hvilken type spørgsmål du kan blive stillet, og så er rettevejledningerne også ret godt struktureret i overensstemmelse med, hvordan en besvarelse skal struktureres.

Find nogen som du kan læse op sammen med, der er med sikkerhed en hel del andre. Det er ret normalt at dumpe familie-arveret, da det kan tage tid at lære at skrive juridiske opgaver... Du skal ikke fortvivle, jeg kender flere som har været i din situation og har klaret den.


Brugbart svar (2)

Svar #7
06. juli 2011 af Roman Garcia

#5

Ok - det lyder meget sandsynligt, at reglerne er således på KU. På andre universiteter er der andre regler. Det relevante i denne forbindelse er studieordningen. Her kan du finde det konkrete svar, og hvad der gælder på KU.

Som MaryFont også skriver, så er det ikke usædvanligt at dumpe et fag eller to på jura. I Århus, hvor jeg går, er det mere reglen end undtagelsen. Men når man er dumpet to gange, bør man nok tage nogle ting op til revision. Feks. læser du nok, læser du på den rigtige måde, er du nok koncentereret, forstår du faget osv. Så du må lige vurdere, om der er nogle mangler i din tilgang til faget, og så forsøge at reparere på disse mangler.


Svar #8
06. juli 2011 af VH^ (Slettet)

 Sagen er den at jeg efter at have dumpet familie og arveret 2 gange mere eller mindre tænkte at jura ikke var mig og opgav nærmest. Derfor dumpede jeg også formueret og forfatningsret, men bestod folkeret.  Men jeg havde heller ikke læst op stort set og havde opgivet på forhånd. 

Nu overvejer jeg dog igen om jeg skal forsætte på jura..? Er bare bange for at starte, dumpe familie og arveret endnu en gang og så ikke kunne forsætte på uddannelsen og på den måde ville spilde et år.


Brugbart svar (2)

Svar #9
06. juli 2011 af Roman Garcia

Det er selvfølgelig risikabelt, når der kun er én chance tilbage på familie/arveret. Men hvis du gerne vil være jurist, så er der jo ingen vej uden om, så skal faget bestås sammen med de andre. En huskeregel, der har hjulpet mig er, at jeg minimum skal bruge 40 timer om ugen på jura. I visse perioder f.eks. eksamensperiodern, er der mange flere timer, men det går aldrig helt galt, hvis man bruger min. 40 timer på jura om ugen. 

Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad der er rigtig at gøre i din sitaution, om det er at fortsætte og tage risikoen, eller tage en anden måske lidt lettere uddannelse, HA (jur) eller noget andet, Men hvis du vil være jurist, så skader det jo ikke, at bruge et år på at forsøge at bestå eksaminerne. Det kommer ikke an på det enkelte år, man muligvis spilder. Et enkelt år er meget lidt i den store sammenhæng.   


Brugbart svar (2)

Svar #10
07. juli 2011 af MaryFont (Slettet)

Ja, det første spørgsmål du skal have afklaret, er om du har lysten og viljen til at fortsætte. Det er jo som du jo har bemærket et meget tidskrævende og, efter manges mening, ikke særlig spændende studie med mange skriftlige eksamener. Sådan vil det også fortsætte med at være på især andet men også tredje år, hvorefter det tilgengæld lysner en del og bliver lettere, da fagene på kandidaten er valgfrie, og man er således mere motiveret, og da de fleste er med mundtlige eksamener med en langt lavere, næsten ikke-eksisterende, dumpeprocent...

Du fik ikke søgt ind på noget andet her inden d. 5.?

Hvis du beslutter dig for at fortsætte, ville jeg sætte alle sejl ind på at bestå forfatningsret og formueret I til reeksamen, så du kan få det ud af verden. Selvom du ikke har læst meget på det, har du alligevel noget af det liggende friskt i hukommelsen, så på den måde er det også en fordel at tage det nu. Jeg kan se at det er d. 8.-10. og 12. august, så du har en måned til at læse op. Det er tid nok, medmindre du skal rejse el. lign., da du skal regne med at læse hver eneste dag i mange timer, gerne hele dagen, så du må nok også bede om fri fra et evt. arbejde. Har du kompendier til fagene? Det er efter min mening et rigtig godt supplement til bøgerne, da de giver et godt overblik og trækker de væsentligste regler/pointer frem. 

Men igen, det kræver at du har viljen og en god portion selvdiciplin.. Jurastudiet siges at være 10 % hjerne og 90 % røv. Du skal altså sætte dig ned, slå bogen op, læse og blive siddende sådan i lang lang tid :)

Hvis du bare ikke orker det, kan du selvfølgelig også gå året om. Du er ung og et år fra eller til gør, som Roman Garcia, ingen nævneværdig forskel...  


Brugbart svar (2)

Svar #11
08. juli 2011 af MaryFont (Slettet)


Brugbart svar (2)

Svar #12
08. juli 2011 af Roman Garcia

Efter min opfattelse, vil jeg sige det er lidt presset at skulle bestå såvel forfatningsret og formueret til reeksamen, når trådstarteren har tilkendegivet, at man ikke har læst særlig meget om faget. Men det er selvfølgelig KU ;-)


Brugbart svar (2)

Svar #13
08. juli 2011 af Djemba (Slettet)

Hvis jura er 90 % røv, kan man så regne med at forlade studiet med en flad røv? I så fald må det da være noget som kan skræmme enhver pige væk fra juraen:)


Brugbart svar (2)

Svar #14
09. juli 2011 af Roman Garcia

# 13 :-)

Det skal siges, at det er en skrøne for mange. Der skal selvfølgelig bruges rigtig mange timer i bøgerne, men ligesom alle andre fag, handler det jo om at se systematikken i forbindelse med teoretiske problemstillinger. Der er selvfølgelig nogle der har nemmere ved at komme fra A til B end andre, men det er en forudsætning at man bruger lang tid på bøgerne. Det er dog ikke ligesom anatomi på medicin, hvor det blot er en uselvstændig læse-huske øvelse.

Så jeg vil langt fra sige, at det er 90 % røv. Måske for dem, der ikke har mere end 10 % hjerne ;-) 


Brugbart svar (2)

Svar #15
09. juli 2011 af MaryFont (Slettet)

#12 Det kan godt lade sig gøre, det er sket før. Du kan godt hvis du vil VH^ !

#13 Det er ihvertfald en fordel at træne røven ved siden af studierne, hvis man vil mindske skaderne :)  


Brugbart svar (2)

Svar #16
09. juli 2011 af Roman Garcia

Hvis man ikke har læst særlig meget til fagene, så skal man indhente et helt års undervisnin + pensum + øvelsesopgaver. Hvis man skal gøre det i løbet af 2 mrd. så har man for det første travlt, man skal være indstillet og så skal man være godt begavet.

Det skal dog siges, at jeg læser på Århus universitet, og kan derfor kun tale ud fra erfaringer gjort ved århus uni, og jeg vil vurdere det som ekstremt besværligt at nå at læse to fag til reeksamen. Men jeg ved dog også, at 1. årsprøverne kan variere i niveau fra universitet til universitet, så hvis du siger, det er muligt på KU, er det selvfølgelig det bedste råd.


Brugbart svar (2)

Svar #17
09. juli 2011 af Djemba (Slettet)

Hehe okay, så man kan godt læse jura og afslutte det med en rund numse i tilfælde af en nogenlunde velfungerende hjerne. Interessant oplysning.

Jeg har i øvrigt aldrig hørt en jura-studerende omtale forfatningsret og formueret som værende spændende. Er det et tilfælde?


Brugbart svar (2)

Svar #18
09. juli 2011 af Roman Garcia

Jeg synes både forfatningsret og formueret er meget spændende. Forfatningsret og formueret er to meget grundlæggende fag. Forfatningsret er grundlaget for det danske retssystem og er specielt relevant i forbindelse med offentlige retlige fag. Formueret er derimod grundlaget for de formueretlige fag. Og hvis man deler jura meget skarpt op, så er der kun offentlige retlige fag og formueretlige fag. Så hvis de jura-studerende du kender ikke synes at forfatningsret og formueret er spændende, så synes de ikke, at grundlaget for det de fagområder de med sikkerhed kommer til at arbejde med i fremtiden er spændende. Jeg tror det de fleste er utilfredse med er arbejdsindsatsen. Jeg håber ikke, at de synes fagene er dybt uinteressante, da fagene udgør det teoretiske grundlag for en langt hovedparten af de fag, man arbejder med som jurist og advokat. Det svarer lidt til, at en person fra medicin synes at anatomi er kedeligt.


Brugbart svar (2)

Svar #19
09. juli 2011 af Djemba (Slettet)

Fin forklaring Roman.

De bekendte jeg har som læser jura  virker som om at de ikke overordnet synes at det at læse jura er så interessant igen, men de trives ved at uddannelsen giver en mange muligheder bagefter for at godt velbetalt job.

Jeg underkender ikke muligheden for at de kan være undtagelsen på hovedreglen.


Brugbart svar (2)

Svar #20
10. juli 2011 af Roman Garcia

Jura er også lidt nørdet og støvet, og hvis man ikke interesserer sig 100 % for den juridiske metode, så forsøger man bare at tilegne sig de redskaber man for fra jura, og bruger dem bagefter Det er ikke særlig teoretisk, men som du selv påpeger, så er der nogen, der kun kigger på de muligeheder jura giver. Disse håndværker-jurister kan også blive fine advokater osv., men hvis jeg havde en kombliceret problemstilling, ville jeg nok ikke vælge bistand fra disse.


Skriv et svar til: HJÆLP! Fortsætte jura på 2. år?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.