Studievejledning

Medicin - fejl i ansøgning

30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

Sagen er den at jeg søgte ind på medicin på KU, AAU, AU, SDU med standby på de 3 sidste.

Jeg ændrede, AAU til min 2. prioritet og AU til 3. prioritet inden min ansøgning. (sendte ændringsprioriteringsskema).

Efterfølgende fortrudte jeg dette, og ringede til studiekontorerne og fortalte dem dette.

Men nu kan se jeg på AAU at jeg er blevet optaget på standby?!?!?!?! (det må vel betyde at jeg skal vente 1 helt år :| )

På trods af at jeg jo burde være optaget på Århus, nu hvor jeg ændrede tilbage..Det kan jo ikke være rigtigt! Er virkelig gal lige nu, blev nød til at komme af med frustrationerne..

Kan man forresten ringe til dem om lørdagen?


Brugbart svar (2)

Svar #1
30. juli 2011 af lamajser (Slettet)

Hvad sagde de til dig på studiekontorene ? , Var det desuden efter fristen ?


Brugbart svar (2)

Svar #2
30. juli 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Det er korrekt - hvis du er optaget på standby på AAU, så kommer du formentlig til at vente et år.

Jeg mener, at man kun kan ændre prioriteringsskemaer skriftligt - har du gjort dette eller blot ringet?


Brugbart svar (2)

Svar #3
30. juli 2011 af KlogeÅse (Slettet)

#0 De har måske åbent for henvendelse på netop denne lørdag, men det må stå på universitets hjemmeside.

Standby betyder, at du har en mulighed for at blive optaget i år, hvis tilstrækkeligt mange siger nej tak til deres studieplads - og hvis det ikke sker, så er du garanteret en studieplads næste år (du skal dog søge, hvor du vedlægger dit brev om standby).

Kan du huske, hvilken dato du ringede til studiekontoret for at ændre din prioritering tilbage? Bad de dig om at sende et nyt  ændringsprioriteringsskema?

Hvis du gjorde det inden 5. juli, så har du efter min opfattelse god grund til at være gal. Hvis det var efter, så fanger bordet (men det skulle stiudiekontoret så have informeret om).


Brugbart svar (2)

Svar #4
30. juli 2011 af lamajser (Slettet)

..Det ville være godt hvis du husker hvornår eller med hvem du talte. Om ikke andet for at klage over den dårlige vejledning.


Svar #5
30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

#1 Alle handlinger jeg foretog, var før d. 5. juli. Det vil sige opkald, mails og breve m.v.

#2 Jeg ændrede skam både telefonisk og med ændringsprioriteringsskema. Men efter jeg havde tilsendt ændringsprioriteringsskemaet og fortrudt det, fik jeg af vide at den blot gik tilbage til din oprindelige ansøgning(bare med standby) hos studiekontoret.

Hvordan kan du vide dig sikker på at jeg skal vente 1 år? Den går jo fra 10,4 til 10,1. Ligger 0,2 fra direkte optag.

#3 Kender du nogen, steder(telefonnumre) jeg kan kontakte dem på?

Jeg fortalte det meget tydeligt i telefonen at jeg havde fortrudt mit ændringsprioriteringsskema, og at jeg hellere vil have AARHUS som 2. prioritet fremfor AALBORG. Men de har åbenbart ikke hørt efter?!?!

Jeg er virkelig sur lige nu.. Ved ikke hvad jeg skal gøre.. Kan risikere at vente et helt år, fremfor at starte sep/feb i Aarhus.. Det kan selvfølgelig også være at der er tilstrækkelig der siger nej tak, nu må vi se..


Brugbart svar (2)

Svar #6
30. juli 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Når du ændre prioriteringsskemaet skriftligt, så har du ændret din prioritering. Hvis du så vil ændre den tilbage, så kræver det en ny prioriteringsændring. Umiddelbart vil jeg tro, at denne nye prioriteringsændring kræver et nyt prioriteringsskema. Det skal du selvfølgelig undersøge.

At du kun er 0,2 fra ændre ikke det helt store. Det er forholdsvis sjældent, at uddannelsesstederne gør brug af standbypladserne. Specielt på uddannelser, som er meget populære, da der er få, som springer fra før uddannelsen begynder. Jeg kan derfor ikke sige med sikkerhed, at du skal begynde om et år, men der er meget stor sandsynlighed for dette.

Derudover kan det siges, at du formentlig ikke optages til feb., da vinterstarterne også høre til denne optagelsesrunde, hvor du ikke er direkte optaget, men er på standby.

Derfor peger er mange ting i retning af, at du skal begynde om et år.


Svar #7
30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

Fuck mand.. De er da nogen idioter på det studiekontor.. Kan jeg få fat i dem i morgen? Eller skal jeg vente til mandag?

I tilfælde af at de indser at det er deres fejl(hvilket det jo er!!), kan jeg få min fortjente studieplads på Aarhus? Eller er jeg "locked up" til den standbyplads uanset hvad?


Svar #8
30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

Mit snit er over adgangskvotienten på Aarhus jo?


Brugbart svar (2)

Svar #9
30. juli 2011 af KlogeÅse (Slettet)

#7

Om der er åbent i morgen eller ej kan du finde oplysninger om på universitets hjemmeside.

Jeg er dog enig med Roman Garcia; når ændring i prioriteterne kræver et ændringsprioriteringsskema, så må en ændring tilbage kræve et nyt ændringsprioriteringsskema.


Brugbart svar (2)

Svar #10
30. juli 2011 af KlogeÅse (Slettet)

#8

Hvis universitetet er af den opfattelse, at du har søgt AAU som højere prioritet end AU og endda ønsket standby, så er det uden betydning, at din kvotient er højere end den adgangsgivende kvotient på AU.


Svar #11
30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

Jamen det er jo stadig forkert af AU, at fortælle mig at mit telefonopkald har haft en tilbagevendende virkning, selvom den ikke har - og at jeg faktisk i stedet skulle sende et nyt ændringsprioriteringsskema. Men dette var jo ikke hvad de fortalte mig. Dermed er det jo AU, der må tage konsekvensen af at give mig forkerte oplysninger? Det kan ikke være rigtigt det her, synes fejlen er meget åbenlys fra universitetets side. Skandale, intet mindre!


Brugbart svar (3)

Svar #12
30. juli 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Der står inde på optagelse.dk i vejledningen, at hvis man vil ændre uddannelsesønsker - altså herunder prioriteringsskema, så skal det ske på papir inden den 5. juli.

Det vil sige, at der er to betingelser, hvis man ser vejledningen.
1) Det skal ske skriftligt
2) Det skal ske inden den 5. juli

Hvis én af disse to betingelser ikke er opfyldt, er der i forhold til vejledningen ikke lavet nogen fejl. Det er muligvis en fejl, at de ikke har givet dig korrekt vejledning.

Derfor vil det sige, at du er forholdsvis låst til din plads. Men der kan selvfølgelig foretages en konkret vurdering, men kigger man strengt på vejledningen, så er det formentlig ikke lavet nogen fejl.


Svar #13
30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

Ok - jeg takker mange gange for hjælpen. Ved du om, jeg kan få kontakt til AAU/AU i morgen, eller åbner de først på mandag?

Kan kun krydse fingre og håbe på at der er et par stykker der siger nej tak til studiepladsen, så jeg kan komme ind i år.


Brugbart svar (2)

Svar #14
30. juli 2011 af Roman Garcia (Slettet)

De har vist åbent først åbent på mandag desværre.

som nævnt er der ikke særlig mange, der melder fra til de populære uddannelser, så meget peger i retning af, at du desværre bliver nød til at vente et år. Men på den lyse side, så er du sikret optagelse om et år.


Brugbart svar (2)

Svar #15
30. juli 2011 af KlogeÅse (Slettet)

#13

Hvis der er åbent for henvendelser i weekende, så står der sikkert noget om det både på AUs og AAUs hjemmesider.


Svar #16
30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

#14 Husker dog stadig at nogen af dem fra standby sidste år(9,7), fik lov til at starte samme år.. Men ja, du har ret.. Mine chancer er ikke gode.. Kunne det evt. være at jeg kunne læse medIS i 1 år, og så hoppe over på 2. år på medicin?

Ærgeligt at vente 1 år, når man allerede har ventet 1 år.. Og mere ærgeligt, at ens snit var nok til en standby på KU faktisk.

#15 Det må jeg lige se på. Mange tak for hjælpen.


Brugbart svar (2)

Svar #17
30. juli 2011 af Roman Garcia (Slettet)

Du kan vist ikke gøre brug af din standbyplads, hvis du påbegynder en anden uddannelse. Derfor er det en risiko at tage.

Det er selvfølgelig rigtig ærgeligt, at du skal vente et år. Det handler dog om, at man i ansøgningen altid søger det man helst vil. I den forbidelse er det selvfølgelig rigtig uheldigt, hvis du har fået forkert rådgivning omkring ændringen af dit prioriteringsskema. Hvis du kan påvise den fejlagtige vejledning, så har du måske en mulighed for at klage, men du skal nok høre studievejledningen på mandag.


Svar #18
30. juli 2011 af kmy1234 (Slettet)

Jeg kan godt påbegynde en anden uddannelse, hvis jeg har fået et tilsagn. Har selv ringet rundt før jeg søgte om standby for at undersøge dette.

Men ja, det er meget ærgeligt. Må bare prøve at se, om jeg kan få talt med dem på mandag. Der er trodsalt 'kun 9', der er optaget på standby på Aalborg. I tilfælde af at jeg får lov til at komme ind på Aarhus, hvis det ikke kunne mærkes hos Aalborg, når de alligevel får pladserne udfyldt næste år.


Brugbart svar (2)

Svar #19
30. juli 2011 af Dulugtergrimt (Slettet)

#18

Pas nu på, for Roman Garcia har ret. Standby er et kompromis, der siger at du accepterer risikoen for at gå studieløs i et år, mod at være sikker på optagelse året efter.. Self. kan du påbegynde en anden uddannelse, men så ryger dit tilsagn altså.. Sådan plejer det at være, og du bør være ekstremt påpasselig med oplysninger fra telefonsamtaler (jvf. tråden her ;)).


Skriv et svar til: Medicin - fejl i ansøgning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.