Dansk
Grammatik - store/små bogstaver
Hvad er rigtigt og forkert her?
Mange år har AIDS / aids været en frygtet sygdom
Svar #1
02. september 2011 af MaibritG
Da det er en forkortelse for Acquired Immune Deficiency Syndrome, ville jeg personligt anvende betegnelsen AIDS.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #2
02. september 2011 af SuneChr
AIDS (Acquired Immune Deficiency Syndrome) er den rette måde at skrive - med kun store bogstaver.
De enkelte bogstaver i forkortelsen kaldes akronymer, eller initialord. Dem har vi masser af indenfor sygdomsdiagnoser og indenfor mange andre fagområder. Vi kender også DSB, NATO osv.
Svar #3
02. september 2011 af Pettson
Retskrivningsordbogen: aids ...
Den Danske Ordbog: aids sb. fk. – nu uofficiel, men meget alm. form: AIDS ...
(opslag i begge ordbøger via sproget.dk)
Svar #4
02. september 2011 af Andersen11 (Slettet)
#3
Ja, det er helt korrekt -- og lidt sørgeligt, for resten, at formen med små bogstaver nu er den officielle form på retskrevet dansk, for derved mister man sporene til ordets oprindelse. Det varer nok ikke længe, før det også kan bruges som et verbum (at ejdse nogen (?), med en foregribelse af en mere naturlig staveform) .
Svar #5
02. september 2011 af SuneChr
Ingen ville vel fornuftigvis skrive: nAtO, dSb, dR Logogenkendelsen vil da forsvinde.
# 4 Helt enig i betragtningerne om den uheldige udvikling.
Svar #6
02. september 2011 af Stygotius (Slettet)
ad #2
Det er nu ikke de enkelte bogstaver som er akronymer, men hele udtrykket som er dannet af andre ords forbogstaver.
Hvis et sådant akronym er et navn (proprium), skrives det med kun store bogstaver eller med det første som stort bogstav (NATO eller Nato)
Skriv et svar til: Grammatik - store/små bogstaver
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
