Debat om SKAT

Alt andet lige burde det være nemmere at spille rød blok, når man diskuterer skat. Blå blok vil jo lave skattelettelser osv. Det vil sige minimere de muligheder, som skatten giver. Derfor kan man jo bare komme med en masse eksempler på skattefinansieret udgifter og spørge til, hvordan blå blok vil finansiere disse. Så skal der nemlig tales vækst og alt muligt der er meget abstrakt. Skat er jo meget konkret. Kræver man mere i skat, så har man flere penge.

Ja, tak for din hjælp. Kan jeg helt sikkert bruge til noget :-)
 

Andre der har nogle idéer? :-)

Jeg hjalp en anden herinde vedrørende argumenter for, at momsen kunne opretholdes på et så højt niveau. Hvis vi lige erstatter "moms" med "skat", kan du sagtens bruge det:

Hvis du skal argumentere for, at skatten skal være så høj, så skal du ind på, hvordan offentlig forvaltning og service kan være med at til at skabe fornuftige arbejdsmiljøer for de private virksomheder. Der findes et begreb som kaldes institutionel konkurrenceevne, der beskriver de faktorer, der institutionelt er med til at skabe bedre arbejdsforhold i Danmark frem for i udlandet.

For nu at nævne et par eksempler:

I Danmark er den private ejendomsret sikret. Lov og orden er essentiel for at skabe et miljø, der kan tiltrække kapital til lave renter, som virksomhederne kan benytte i deres vækstproces og sikre, at arbejds- og teknologiske ressourcer udnyttes optimalt. 

Ligeledes er et velfungerende sundhedssystem med til at sikre, at virksomhederne kan forvente at få det optimale ud af deres arbejdskraft, idet arbejderne ikke konstant skal frygte for, at sygdom eller skader skal tvinge dem ud af beskæftigelse i en længere periode. Hvis de ikke har den frygt, tager de ikke samme forsigtighedsforhold, og så arbejder de mere effektivt.

I Danmark har vi desuden det, der kaldes flexicurity. I praksis vil det sige, at arbejdsmarkedet er gjort fleksibelt, så det er relativt let for virksomhederne at fyre medarbejdere i krisetid, så de kan nedbringe deres omkostninger og gøre sig selv mere lønsumme. Sikkerheden består i, at der fra offentlig forvaltning og service sikres, at de arbejdsløse samles op af et sikkerhedsnet, der inkluderer overførselsindkomster som dagpenge og kontanthjælp. Denne smidighed gør dog også, at virksomhederne ikke er så påpasselige med at ansætte arbejdere, når det går godt i økonomien, idet de ved, at de hurtigt kan nedbringe omkostningerne skulle det blive nødvendigt. Den offentlige sektor er altså med til at sikre, at arbejdsmarkedet gøres mere fleksibelt. (Dette system har i øvrigt, desværre, ikke virket for godt under denne krise set i forhold til de mere rigide arbejdsmarkedssystemer i Sverige og Tyskland)

Virksomhedernes produktion og salg er desuden afhængigt af, at der er en velfungerende infrastruktur. Tilgang til elektricitet, rent vand, veje, togforbindelser et cetera er essentielt for de private virksomheder for at kunne producere og afhænde deres varer. 

Virksomhederne skal bruge arbejdskraft, men det skaber større konkurrencedygtighed, hvis arbejdskraften er effektiv. I økonomisk forstand betragtes effektiv arbejdskraft ofte som uddannet arbejdskraft, så det vil sige, at et vigtigt element i skabelsen af en fornuftigt konkurrencedygtighed er at uddanne en arbejdsstyrke, der kan være innovativ og være produktiv. 

Læg mærke til, at alt ovenstående er eksempler på faktorer, hvor virksomhederne er direkte afhængig af en stærk offentlig sektor til at støtte og sikre arbejdsforhold, der er nødvendige for erhvervslivet, hvis det skal være konkurrencedygtigt. For at tilbyde alt dette skal det finansieres. Det skal skatter og afgifter bruges til.

De aller rigeste er dem, som har fået de største skattelettelser. Forskellen mellem rig og fattig har aldrig været så stor, som den er nu. Er det social ansvarlighed? Danmark skal have det bedste velfærdssamfund, for alle borgere har ret til de mest basale velfærdsydelser, og det har de ikke nu. Derfor er vi nød til at sige til de rigeste, at de skal bidrage med en lille smule mere, for der er mennesker, som har det værre end dem selv.

Nu er jeg godt nok ikke enig med ovenstående, men det er nogenlunde sådan det lyder fra den røde blok.

Godt valg :)

#1 Udsagnet "Kræver man mere i skat, så har man flere penge" er ikke nødvendigvis korrekt.

Forklaring:

Skatterevenuet udregnes som produktet imellem skatteraten og skattebasen. At øge skatteraten betyder, at substitutionseffekten og indkomsteffekten træder i kraft. Substutitionseffekten udtrykker, at når skatteraten øges, da mindskes alternativomkostningen ved at holde fri, hvorfor arbejdsudbuddet sænkes. Indkomsteffekten udtrykker derimod, at når skatteraten øges, da vil den disponible indkomst udhules, hvorfor arbejdsudbuddet øges for at godtgøre for dette. Hvis substitutionseffekten dominerer indkomsteffekten, som det normalt antages og oftest er påvist empirisk, da vil den samlede effekt af en forøget skatterate være, at arbejdsudbuddet mindskes således, at skattebasen mindskes. Hvis skattebasen mindskes tilstrækkeligt i forhold til forøgelsen i skatteraten, da vil skatterevenuet mindskes. En skatteforøgelse vil da indbringe et mindre beløb.

Så skat er altså ikke så konkret.

Tak for jeres svar :-) 

Hvis man kræver mere i skat, så får man nødvendigvis flere penge. Det er dog ikke sikkert, at hvis man kræver mere i skat, at der bliver det samme antal eller flere skatteydere. Der kan være færre skatteydere, hvilket vil give en samlet mindre skatteindtægt.

Det forhold at arbejdsmotivationen mindskes har ikke den store effekt i Danmark, da timelønnede oftest arbejder 37 timer - hverken mere eller mindre (og i Danmark er mulighederne for overarbejde internationalt set dårlige). De der arbejder over 37 timer er ofte fastlønnede, og her vil arbejdstiden over 37 timer ofte ikke have en effekt på lønnen.

Det er korrekt, at skat ikke er konkret, men som udgangspunkt vil en øget skat betyde, at de enkelte bidrager mere.

Det er da noget vrøvl. Vil det også sige, at en øget afgift nødvendigvis vil føre til større revenue? Der vil ikke ske en substitution fra de afgiftstunge varer til varer, der ikke er underlagt afgifter? I så fald kan det da opgives at forsøge at adfærdsregulere igennem afgifter...

Det er korrekt, at den enkelte bidrager relativt mere til fælleskabet af sin løn, men det kan sagtens tænkes, at det absolutte bidrag sænkes. Det er sidstnævnte, der er relevant, når det skal bruges i finansieringsøjemed. 

Med hensyn til, hvorvidt der er mulighed for at udnytte substitutions- og indkomsteffekter, så er der modeller, der estimerer det bedre, end vi kan gisne os til. 

Det er i særdeleshed relevant i et reguleringsøjemed. Endvidere betyder som tidligere nævnt en øget skat ikke automatisk, at flere arbejder mindre eller at flere flytter til udlandet (naturligvis inden for visse grænser). Når man taler skat, som jeg gør, så vil det give flere indtægter, hvis skatten stiger. Hvis f.eks. skatten på arbejde stiger én procent, så vil det ikke medføre, at folk holder op med at arbejde i et omfang, så den ene procent i skattestigning udlignes.

Hvis vi taler mindre skattestigninger og inddrager måden hvorpå det danske arbejdsmarked er skruet sammen, så vil skat ofte medføre øgede indtægter. Det er noget vrøvl at påstå andet.  

Regulering af hvad? For hvis det er regulering af indkomst for at skabe lighed, så er det vel i bund og grund ikke andet en etiske argumenter for, at dette skulle være "fair". Men derfor kan vi da hurtigt blive enige om, at det er fornuftigt at omfordele i et vist omfang alligevel.  

<span style="font-size:9.0pt;font-family:"Arial","sans-serif"; color:#222222">Det er jo et problem, at du taler om skat i så kontante meldingerne, når de faglige argumenter er imod dig. Der er mange grunde til, at øgede skatterater ikke nødvendigvis fører til et forøget skatterevenue. Det kan det gøre, men det behøves ikke. Du kan nævne mange grunde til, hvorfor skattebasen kunne tænkes at mindskes. </o:p>

<span style="font-size:9.0pt;font-family:"Arial","sans-serif"; color:#222222">Hvis skatten på arbejde stiger, da bliver det relevant i forhold til fremtidige overenskomster, idet skattestigningerne skal inkorporeres, så den realdisponible indkomst ikke udhules. Det betyder, at lønningerne må stige mere end uden skattestigningen, hvilket bringer marginalomkostningerne for virksomhederne op, hvorfor de udbyder mindre (med ledighed til følge), hvorigennem skattebasen bliver mindsket. Hvis vi antager ufuldkommen konkurrence, som eksempelvis DREAM, ADAM og SMEC-modellerne gør, da vil du have, at når marginalomkostningerne stiger, da stiger også priserne (inflation), idet de sættes som en mark-up over marginalomkostningerne, hvilket mindsker konkurrenceevnen. Det er videre med til at mindske efterspørgslen efter indenlandske varer, der fordrer, at den samlede produktion mindskes (med ledighed til følge) og deraf en mindre skattebase. 

Alt er naturligvis "inden for visse grænser", men du kan da ikke vide, hvornår skattebasen falder mere end proportionalt med en stigning i skatteraten.