Matematik
hjælp til brøker
kan nogle hjælpe mig med hvordan man lægger 2 brøker sammen f.esk. :
3/4 + 4/5 = ??
2 1/2 + 4/4=??
Svar #2
14. september 2011 af hs9845 (Slettet)
Når man lægger brøker sammen, skal du have fællesnævner, dvs. at tallet nederst i brøkerne skal være det samme.
Det finder du ved, at finde det tal som begge nævnere går op i. I den første brøk er de to nævnere 4 og 5. Du skal så finde det mindste tal, som de begge går op i, hvilket i dette tilfælde er 20. Prøv selv med den næste.
Når du har fundet en fællesnævner er det vigtigt, at du ganger med det samme tal i tælleren, som du har ganget med i nævneren. I brøken 3/4, har du ganget med 5 for at få 20 i nævneren. Derfor skal du også gange med 5 i toppen/tælleren. 3*5=15, dvs. at der står 15/20. I den anden brøk har du ganget 5 med 4 for at få 20 i nævneren. Derfor skal du også gange med 4 i tælleren. 4*4=16, dvs. at de to brøker nu hedder 15/20 og 16/20. Så plusser de to tællere.
15+16=31, og den nye brøk hedder således 31/20. Da tælleren nu er større end nævneren, kan du se, at tallet er større end én hel. Så siger du: hvor mange gange går 20 op i 31 : én gang. Hvor mange er der så tilovers? 11. Så kan du i stedet skrive brøken som 1 11/20. altså én hel og 11/20.
Håber det hjalp, og at det ikke er alt for forvirrende. Det er egentlig meget simpelt! Det kan være, du kan få din lærer til at forklare dig det. Det tror jeg egentlig er bedre.
Svar #3
14. september 2011 af Chrystine (Slettet)
Princippet hedder fælles nævner.
Det drejer sig om at finde (helst det mindste) tal, som begge nævnere går op i.
Det første tal, der både er i 4-tabellen og i 5-tabellen er ... 20,
så det er fællesnævneren i første opgave.
Første brøk forlænges med 5 (for at få de 4 i nævneren til at give 20), vi ganger altså tæller med 5 og nævner med 5.
Overvej selv hvordan anden brøk forlænges.
Mathon #2 har givet dig mellemregningen.
Nu lægges tællerne sammen (nævneren 20 beholdes).
I dette tilfælde kan brøken 31/20 ikke forkortes (kan du se det?), men ellers skal det også gøres.
I nederste opgave har vi det blandede tal 2 1/2, der faktisk er 2+1/2 eller 4/2+1/2 ... og så laves den om til fjerdedele for at du kan lægge den sammen med 4/4.
Men ellers gøres det på samme måde.
Skriv et svar til: hjælp til brøker
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
