Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)
Priselasticitet
Redegør for, hvilken form for priselasticitet man må antage, at der foreligger på det danske marked for hvert af efterfølgende produkter eller serviceydelser.
Safari-rejser til Kenya
Snørebånd
Cigaretter
Store fladskærms-tv
Elektricitet til privat brug
Hovedpinepiller
Oksemørbrad
Synåle
Svar #1
24. september 2011 af Walras
Måske det hjælper, hvis du starter med at definere, hvad en priselasticitet er..
Svar #2
26. september 2011 af Slackie (Slettet)
Det er jo svært at kende det rigtige resultat præcist - med mindre du kender tallene.
Safari-rejser til Kenya - elastisk
Snørebånd - uelastisk
Cigaretter - elastisk/neutralelastisk
Store fladskærms-tv - elastisk
Elektricitet til privat brug - neutralelastisk
Hovedpinepiller - uelastisk
Oksemørbrad - elastisk
Synåle - uelastisk
Svar #4
27. september 2011 af Slackie (Slettet)
:) med mindre man har tallene - vil det jo bero på antagelser ...
Men ... umiddelbart tror jeg ikke man vil købe flere snørebånd, hvis prisen blev sat ned ... man ville stadig kun købe det antal man skulle bruge ... og ikke flere end det ... (det ville jeg ihvertfald personligt)
Med mindre vi snakker om dem af lakrids ...
Jeg ville være mere mistroisk om feks Elektricitet til privatforbrug ... prisstigningen har netop gjort, at mange er begyndt at spare mere på strømmen. Der findes strømsparere til det meste efterhånden ... prisen på elektricitet er nok nærmere elastisk end neutralelastisk... men om den procentuelle ændring i afsætning divideret med den procentuelle ændring i prisen ligefrem er mere end +1 ... ved jeg ikke :)
Svar #5
27. september 2011 af Walras
Priselasticiteten udtrykker, hvor mange procent efterspørgslen falder med, hvis prisen øges med én procent.
Hvis |εp|=0 vil det sige, at efterspørgslen slet ikke påvirkes, såfremt prisen stiger med én procent. Efterspørgslen siges da at være fuldstændig (perfekt) uelastisk.
Hvis 0<|εp|<1 siges efterspørgslen at være uelastisk, idet efterspørgslen vil mindskes med en procentdel imellem 0 og 1, såfremt prisen øges med én procent.
Hvis |εp|=1, vil det sige, at efterspørgslen falder med én procent, såfremt prisen stiger med én procent. Da siges efterspørgslen at være enhedselastisk.
Hvis 1<|εp|<∞ er efterspørgslen elastisk, idet efterspørgslen falder med en procentdel, der er imellem 1 og ∞, hvis prisen øges med én procent.
Hvis |εp| --> ∞, da vil efterspørgslen helt udeblive, såfremt prisen øges med én procent. I dette tilfælde siges efterspørgslen at være fuldstændig (perfekt) elastisk.
Lad os se på de varer, jeg er uenig i din vurdering af:
Cigaretter. Umiddelbart er cigaretter et nødvendighedsgode. Rygere er afhængige af nikotinen, så det virker plausibelt, at de skulle vælge at spare andre steder, hvor deres trang er mindre, end at kvitte smøgerne, såfremt prisen skulle stige. Efterspørgslen efter cigaretter vil jeg helt klart vurdere til at være uelastisk. Dette viser langt størstedelen af estimaterne i øvrigt også.
Elektricitet til privat forbrug. Det moderne menneske kan vel dårligt fungere uden elektricitet i privaten, så det må helt klart være uelastisk. Bemærk venligst, at det ikke er mærkværdigt, at efterspørgslen aftager, hvis prisen øges. Spørgsmålet er, om efterspørgslen procentsvise fald er større eller mindre den procentvise stigning i prisen. Det tror jeg altså, at det bliver svært at argumentere for og/eller estimere.
Svar #6
28. september 2011 af Slackie (Slettet)
Hej Walras
Jeg vil ikke påstå, at du tager fejl i dine betragtninger - blot at det vil være svært at afgøre præcist med mindre man kender de reelle tal.
Jeg fraskriver mig slet ikke muligheden af, at jeg tager fejl, men understreger derimod at muligheden for fejltagelse er tilstede kva den ubekendte faktor - fakta.
Priselasticitet udregnes (i min lære bog) som beskrevet i mit forrige indslag (den procentuelle ændring i afsætning divideret med den procentuelle ændring i prisen). Ordet efterspørgsel optræder ikke i denne sammenhæng.
At de to ting i realiteten afspejler hinanden er en anden sag.
Jeg opfattede det i øvrigt, at du mente udsagn # 2 og ikke indlæg # 2 - men fred være med det :)
Tak for input om perfekt elasticitet, perfekt uelasticitet og enhedselastisk (sidste benævnes neutralelistisk i min bog).
Manglede du forresten ikke definitionen af et giffengode?
Svar #7
28. september 2011 af Walras
#6 Det er korrekt, at priselasticiteten udregnes sådan. I de fleste tilfælde benyttes den matematiske definition, idet
εp=∂x1/∂p1*p1/x1.
Giffengoder har intet med elasticiteter som sådan at gøre. Et giffengode er kendetegnet ved, at ∂x1/∂p1>1, dvs det tilfælde, hvor efterspørgslen efter en vare rent faktisk stiger med ∂x1/∂p1, når prisen øges med én enhed. Det er modsat et ordinært gode, hvor ∂x1/∂p1<1 således, at efterspørgslen falder med ∂x1/∂p1, når prisen øges med én enhed.
Giffengoder er dog mest af alt af teoretisk interesse. Det er tvivlsomt, om et sådant nogensinde har fandtes i virkeligheden.
Skriv et svar til: Priselasticitet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
