Er medierne den fjerde statsmagt???

Ja det er det..

#1 Argumenter.. Der er såmæd argumenter for og imod, hvilket er, hvad #0 skal diskutere med.

Hehe ja argumenter ville være alletiders! Jeg synes også de kan betergnes som den fjerde statsmagt, men problemet er, at få skrevet noget ned om, hvorfor det nu liiiiige er jeg synes det :-)

Måske du kunne starte med at definere, hvad der kendetegner statsmagterne. I så fald er det nemmere at overskue, om ens holdning til medierne er i overensstemmelse hermed. Desuden tilføjer du da et afsnit om statsteori/magtudredning, der vil være yderst brugbart i en samfundsfagsaflevering.

et argument for, at den fjerde statsmagt er medierne er, at den har megen effekt på den lovgivende magt. Den lovgivende magt er jo folketinget, den bestemmer de love der skal udstedes. Medierne står for, at bringe de problemer frem i samfundet, der kan udmunde i en lov i sidste instans, de råder altså over retten til, at på et eller andet niveau sætte fokus på det, der laver lovene, eller ihvertfald sætte fokus på hvilke love der muligvis kan laves. jeg ville dog ikke gå så langt som at kalde det den fjerde statsmagt, men den har altså en vis effekt på den lovgivende magt, og det er vel også en magt i sig selv? De har ihvertfald i det nye årtusind fået mere og mere magt... 

håber du kunne bruge det bare lidt..

#5 Har lobbyister ikke en sådan magt?

Når et lovforslag fremsættes, stilles det til høring (med mulighed for lobbyisme). Derefter redegøres der for principperne bag det i 1. behandlingen i Folketinget, inden det sættes i udvalg og bliver udsat for en fornyet høring (med ny mulighed for lobbyisme), inden 2. behandlingen i Folketinget tager sig af at diskutere de mere substantielle og detaljerige ideer i forslaget. På den måde er lobbyisterne vel langt mere inflydelsesrige end medierne, der, selv om de kan påvirke befolkningens humør og dermed politikernes gunst, vel ikke har indflydelse på ret store ændringer, når det kommer til stykket.

Det er eksempelvis et argument imod medierne som den fjerde statsmagt, at deres indflydelse er begrænset om end meget opblæst, hvorimod andre grupperinger i samfundet "i det skjulte" muligvis har markant større indflydelse på det vedtagede lovforslag. I øvrigt kan disse grupper også agere igennem medierne, det samme kan politikerne selv (via spind), så det er tvivlsomt, om medierne altid fører egen agenda.

Jeg vil mene, at medierne fungerer som en slags fjerde statsmagt, såfremt der er tale om et demokrati som her i vesten. I disse lande er den folkelige opinion af afgørende betydning, og det giver stor magt til dem, der styrer den folkelige oplysning eller har en afgørende rolle for den informationsstrøm folket får.

I lande, hvor der er dikataturer, har medierne ikke samme funktion, da den folkelige opinion ikke er afgørende på samme måde. Men der kunne man så også argumentere for, at der i de lande er mulighed for at lave en statskontrolleret propaganda, men der vil det i princippet ikke fungere som en uafhængig magtinstitution.

Man kunne måske kalder medierne for "den opinionsdannende statsmagt" eller "den bevidstliggørende statsmagt"

Medierne er i f.eks. i  stand til at frembringe bestemte holdninger blandt populationen, enten i form af positive eller negative tilkendegivelser af bestemte forhold i samfundet. Dette sker ganske enkelt ved at vinkle bestemte ting på en bestemt måde, f.eks. ved at undlade omtale af bestemte former for kriminalitet eller udsætte besteme befolkningsgrupper med negativ omtale.

Vi ser f.eks. også. hvordan medierne kan være med til at fremme eller ødelægge individers professionelle karrierer og private forhold. Dette kan til en vis grad sidestilles med den funktion dem dømmende statsmagt har, hvor de med en domsafsigelse kan være med til at ødelægge individers karrierer. Medierne har en lignende magt, hvor de ved at bringe en objektiv historie, hetze eller på anden vis frembringe en bestemt person i et negativt lys, kan være med til at ødelægge dennes karriere.

Medierne holder kontrol med de øvrige statsmagter ved f.eks. at undersøge valgløfter, politiske tiltag, korruption, bedrageri mm. og frembringe det for folket, der så stiller de pågældende institutioner til ansvar for det. Dette er på sin vis også lidt a la det som f.eks. den dømmende/udøvende magt gør, når de holder opsyn med, om den lovgivende magt forholder sig indenfor rammerne af det, der er tilladt for dem.

Medierne har en stor opinionsdannende rolle, og i et demokrati er den folkelige opinion af afgørende betydning. Dem der har størst indflydelse på den folkelige opinion, får dermed også meget magt. F.eks. er det velkendt, at opmærksomheden ved at en sag kommer i medierne kan betyde ændret lovgivning på området. Var sagen ikke kommet i medierne, så var loven ikke blevet ændret, for ingen havde interesseret sig for det.

Mediernes frihed betyder også, at de ikke selv er underlagt anden kontrol end deres egen. Det er igennem medierne, at kritk til andre statsmagter når ud til masserne. Men kritik af selvsamme medier kan medierne selv vælge at undlade at bringe. Medierne kan kontrollere magthaverne, men magthaverne har ikke samme vilkår for at kontrollere medierne.

Medierne afgør selv:

Hvad de skal fortælle

Hvordan de skal fortælle det

Hvornår de skal fortælle det

Hvem de skal fortælle det til

Da en stor del af befolkningen benytter medierne som kilde til deres information (i nogle lande som fx usa meget ukritisk), spiller de ovenstående beslutninger en central rolle. Afhængigt af om medierne fortæller noget eller ej osv., så vil det også få en direkte konsekvens for, om  og hvordan masserne får kendskab til det, og det har deraf en afgørende opinionsdannende effekt.

Ja, sorry, det er blev lidt laaaaangt, så jeg stopper her...

#7 Det var et glimrende indlæg. Set i sammenhæng med sidste afsnit i #6 er der grobund for et glimrende bachelorprojekt/speciale for der er en stor uenighed, som bør undersøges nærmere (og som helt sikkert ikke er sort-hvid), så nu burde der i hvert fald være nok at tage fat på.

#0

Medierne er en uofficiel 4. statmagt 

#9 Er det noget, du synes eller føler for? For dine argumenter er ikke ret gode. 

#10

Det er noget jeg synes, fordi de er på en måde uafhængige og ikke som den lovgivendemagt, udøvendemagt og dømmendemagt, som skal holde øje med hinanden :)

Det forklarer stadig ikke, hvorfor du mener, at det er en statsmagt.

#11

Du kan måske bruge den fjerde statsmagts påvirkning og indflydelse på folketinget eller borgerne som argument, for som Walras i #12 rigtigt siger, forklarer det ikke hvorfor du synes det :-)

Jeg undrer mig over, hvorfor I alle synes, at medierne har en så stor magt. Set i forhold til hvor mange love, der gives af Folketinget, er det da de færreste, som medierne har fokuseret på endsige påvirket. Naturligvis er medierne indblandet, når det handler om finanslove men ellers er det ofte enkeltsager (gerne socialpolitiske), hvor medierne hidser befolkningen op, så politikerne laver love (af og til uden helt at tænke sig om). Til gengæld er det også sådan, at mediernes fokus (og dermed befolkningens) er flygtigt, så det tvivlsomt, hvorvidt opfølgningen er på lovenes udformelse er så lige så intens som evnen til at frembringe reaktion. Det er vel i evnen til at påvirke lovenes essens, der er afgørende for, hvor stor magten er.

Jeg vil for min part mene, at der andre institutioner/grupperinger i samfundet, der har større indflydelse på de givne love, end medierne har. I hvert fald vil jeg mene, at folk bør passe på med at overdrive mediernes betydning og indflydelse på lovgiverne