hjælp hjælp hjælp

Jeg er total blaank efter jeg har skrevet min åbning, nogle som vil hjælpe mig med at finde ideer til hvad jeg kan skrive den videre på? og her er min åbning:

De skarpe grene rev i natkjolens stof og trængte igennem hendes hud. Det begyndte at bløde. Sårene sved som helvede. Men hun løb videre gennem skoven på bare tæer. Hendes vejrtrækning var forpustet. Hun måtte hjælpe sin veninde Mette. Hun kunne føle Mette, føle hendes smerte, føle hendes anspændelse. Hun var nemlig i livsfare. Tanken om, at hun var i livsfare, gjorde hendes sår mere tydelige.” Jeg må gøre noget”, tænkte hun. Hun fandt en lille spids gren og rev i sin natkjole. Natkjolen blev revet til små stykker stof. Dem forlod hun præcis, lige hvor hun stod, for hun vidste at Mette ville se det. Yrsa vidste godt at Mette var i nærheden. Hun skreg, og pludselig blev alt sort.