Studievejledning

Læse medicin, Ikke højt nok snit! Hjælp søges

27. november 2011 af 123julemanden (Slettet)

Hej alle sammen ..

Jeg er en 3.g'er som meget gerne vil læse medicin, men mit snit er ikke godt nok!

(Jeg læser på den naturfaglige linje, så jeg har alle de fag, der kræves, altså: Mat A, Fys A, Kem B, Eng B, Dansk A)

Jeg har et gennemsnit på præcis 7,00 efter 2.g, og så har jeg lige fået min første standpunktskarakter her i 3.G for ca.

en uge siden, hvor 'de nye' altså A-fagene + nogle C-fag lå på omkring 8..

Mit spørgsmål er: Er det for sent at rette op på mine karakterer? Hvad skal jeg gøre? Jeg vil bare ind på medicin-studiet..

Mine karakterer fra 1.- og 2. G , som jeg ikke kan gøre noget ved:
 

Musik C års: 02 vægt 1
Musik C eks: 7 vægt 1
Samf c års: 7 Vægt 1
Datalogi C: 10 vægt 1
Engelsk B skr: 10 vægt 0,75
Engelsk B mndt. 7: vægt 0,75
Kemi B skr: 7 vægt 0,75
Kemi B mndt 7 vægt 0,75
Kemi B eksamen: 02 vægt 1,50
Tysk B skr: 10 vægt 0,75
Tysk B Mndt: 7 vægt 0,75
Engelsk B eks: 7 vægt 0,75
Gennemsnit: 7,00

1. standpunktskarakter fra 3.G:


Fys A: 10
Fys A: 7
bio C: 4
dansk A: 7
Dansk A: 7
His A: 7
Mat A: 10
Mat A: 10
Old C: 12
Reli C: 4
Idræt C: 10

.... Hvad skal jeg gøre? Er løbet kørt... Der er ikke lang tid tilbage og mit snit er ikke i nærheden af de 10,1-10,8 som kræves... Hvad gør jeg? :O Takker.


Brugbart svar (2)

Svar #1
28. november 2011 af eksamenshajen (Slettet)

Hvis du mener det seriøst, og tror, at du har evnerne, kan du overveje at tale med en vejleder fra VUC hf enkeltfag, og tage resten af fagene som enkeltfag.

DVS at du dropper ud fra tredje g, tager alle fag på enkeltfag, og overfører de karakterer, som du skal have overført. De fag det er gået dårligt i (alt under 10) kan du tage på højere niveauer. Nogle af fagene er ikke obligatoriske på HF, så dem kan du droppe, fx din dårlige karakter fra musik etc.

Men før du gør noget, skal du tale med en vejleder fra VUC.. www.kvuc.dk er et godt sted at starte, hvis du bor i Kbh.

Du skal dog regne med, at du skal arbejde lidt mere for sagen, end du hidtil har gjort..


Svar #2
28. november 2011 af 123julemanden (Slettet)

Jeg bor ikke i KBH, men jeg synes, at det er lidt ærgeligt, at jeg skal droppe ud af 3.G, nu da jeg er nået så langt i mit forløb ... 5/6 færdig..

 

Hvor lang tid tager VUC? Skal jeg læse alle fag op igen? Jeg forstår det ikke rigtigt... og hvorfor så ikke tage gym igen, som jeg bestemt ikke har lyst til.


Er der ikke andre muligheder?

 

Håber I vil hjælpe :))


Svar #3
28. november 2011 af 123julemanden (Slettet)

Hvad med at afslutte gym, og så tage de fag op, som jeg kiksede i(70% af dem) på VUC på 1 år? Kan jeg det :O


Brugbart svar (2)

Svar #4
28. november 2011 af MaibritG

#3
Dit gennemsnit fastlåses så snart du får huen på hovedet, så der kan HF-enkeltfag eller supplering ikke hjælpe dig. At droppe ud af 3.G nu og tage diverse enkeltfag vil jeg også mene, er en tvivlsom vej, da du jo i teorien hverken har en fuld HF eller en fuld STX. Jeg ville sætte min lid til kvote 2. Kravene gennem kvote 2 kan læses her: http://studieinfo.au.dk/uddannelsen.cfm?navigation=optagelse&fag=2000&type=bachelor&overskrift=Optagelse og http://bachelor.au.dk/optagelse/behandling/genereltomkvote2/

Går det slet ikke med eksamenerne til sommer og snittet bliver lavere (også fokusfagene i kvote 2) vil jeg allerede nu overveje andre uddannelsesmuligheder.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (2)

Svar #5
28. november 2011 af Zalam (Slettet)

Det er ufatteligt så mange med ikke helt højt nok snit som mener de har evnerne til medicin og ikke mindst VED med 100% sandsynlighed at  medicin det eneste i hele verden som interesserer dem.

 


Brugbart svar (2)

Svar #6
28. november 2011 af Dulugtergrimt

#5

"Evnerne til medicin"? Nu er det ikke fordi, at medicin er en helt vildt sindssygt kompliceret uddannelse der kræver geni-hjerne at gennemføre. Der er en masse at lære uden ad, men det er ikke sådan at man bliver stillet over for syge problemstillinger hver dag.

Men jeg er enig med dig i, at der må være ting, der minder om medicin, som også kunne være interessante.


Brugbart svar (2)

Svar #7
28. november 2011 af Zalam (Slettet)

#6

Det har du for så vidt ret i.

Men at "påstå" man har evnerne får man starter ved man reelt set ikke. Det er før set, at folk ikke kan vænne sig til overgangen fra gymnasie til uni.
LIgesom evnerne også er bredere end at bestå uddannelsen. - Som f.eks. på det mere personilge plan.

 


Brugbart svar (2)

Svar #8
29. november 2011 af Dulugtergrimt

#7

Du ved godt, at folk fra kvote 2 har lavere rate for at droppe ud, end folk fra kvote 1, ikke? Om du kan vænne dig fra gymnasie til universitet har i mine øjne absolut intet med dit gennemsnit at gøre, og jeg vil så også lige indskyde, at det ikke er alle med et højt gennemsnit, som rent faktisk bør have det. Vi har bare så mange faktorer, der spiller ind på vores gennemsnit, at det er muligt, selv for de middelmådige elever, at få et højt gennemsnit.


Brugbart svar (2)

Svar #9
01. december 2011 af Merit-HB (Slettet)

Jeg synes Eksamenshajens løsning lyder som den mest reelle hvis du vitterligt vil stå inde for det du har skrevet oprindeligt, nemlig at det er den eneste uddannelse du brænder for, og at du er fuldstændigt afklaret om at det er det du vil.

Ved at bruge eksamenshajens løsning med at stoppe nu og kun overføre de gode karakterer, og tage opgradere igennem HF er det sandsynligt, hvis du har evnerne, at du kan få et godt nok gennemsnit igennem kvote 1, hvilket vil give dig en ærlig chance.

 

Kvote 2 optag på både Århus og KBH er helt groteskt svært sidste gang jeg kiggede, de har meget få kvote 2 pladser, og de kvote 2 pladser der er kræver ekstremt højt gennemsnit. Så i første omgang er der meget meget færre pladser på de 2 universiteter i kvote 2, i anden omgang er konkurrence benhård på kvote 2, da de allesammen øver deres gennemsnit op på videruddannelse og får tårnhøje karakterer.

 

Syddansk Universitet har et stort kvote 2 optag, jeg mener det er halvdelen af en årgang der er kvote 2, og optaget består igennem en multiple choice test som tester mentale evner, efterfulgt af et multiple interview hvor du snakker. Det er mere sandsynligt, men igen meget svært. Det er de færreste af dem der ansøger til prøven der klarer multiple choice testen, og af dem der klarede den går kun cirka halvdelen igennem interviewet.

Så eksamenshajens løsning er til den person der er helt igennem afklaret, og ved at det rette valg for vedkommende med sit liv er at blive en læge, eller at det er det man er helt afklaret om at man brænder for. Så kan man så vælge at afslutte gymnasiet for ikke at få fastlåst de dårlige karakterer og slide igen, og hårdere for at klare det på HF.

Jeg ønsker det bedste for dig, læs dine muligheder igennem, og så kan du selv komme frem til den konklusion du tror passer dig bedst.


Brugbart svar (2)

Svar #10
02. december 2011 af Dulugtergrimt

#9

Det er forkert, at kvote 2 ansøgningerne kræver grotesk høje gennemsnit. Hvis det var sådan det hang sammen, ville pladserne bare blive fordelt i kvote 1.

Kvote 2 på hhv. Aarhus (det er lige blevet ændret nu) og KBH kigger primært på din erfaring, både inden for sundhedssystemet men også på hvilke uddannelser du har været igang med. Aarhus havde et system, hvor de kun kiggede på gennemsnittet af adgangsgivende fag, men de har fået at vide, at de fremover skal kigge på CV og holde samtaler når de optager folk på kvote 2. Bemærk dog, at det giver et langt bredere felt at kæmpe imod, da flere folk har chance for at kæmpe med.

At satse på kvote 2 er derfor, i mine øjne, at spille hasard med ens fremtid. Den hurtigste, nemmeste og mest smertefrie måde at blive medicinstuderende på, er at give den en skalle i de 3 år, man går på gymnasiet.


Brugbart svar (2)

Svar #11
02. december 2011 af Walras

Man kan undre sig over, hvordan et 7-tal i historie kan retfærdiggøres, hvis man drømmer om et højt samlet gennemsnit. For at maksimere på rationel vis er det naturligvis det fag, hvor den største mundtlige indsats ydes. 

Find på noget andet at bruge fremtiden på. Der er super mange interessante (naturvidenskabelige) uddannelser. Lad være at spilde tiden på kvote 2, hvor du blot kommer ind i samme kø, som resten af overskudsudbuddet til optagelse på medicinstudiet. Engagér dig hellere i noget andet. 

Folk har brug for et realistisk billede af deres fremtid og deres muligheder. #1's forslag er selvfølgelig muligt, men det er ikke sikkert, at det ender succesfyldt i første forsøg, og hvad så? - skal man så prøve igen? Nej, bliv nu færdig med ungdomsuddannelsen, kom på universitetet og få dig en brugbar uddannelse, så du for alvor kan komme ud i livet og bidrage til samfundet. Accepter, at det ikke bliver medicin, så er det nemmere at se nye muligheder. Husk på, at accept altid er første skridt til noget bedre. 


Svar #12
02. december 2011 af 123julemanden (Slettet)

@Walras "accept altid er første skridt til noget bedre" Det sagde kommunisterne også..


Til jer andre.. Jeg har undersøgt sagen nærmere og kan konkludere, at I ikke har nogen forstand på dette emne overhovedet.. F.eks. Dulugtergrimt siger, at universiteterne skal holde samtaler med personer, når de optager på kvote 2 - Det skal de ikke. Og: Universiteterne er ikke tvunget til at kigge på CV-et , men et godt CV øger bare chancen, for man viser, at man er engageret i det her og viser, at det er virkelig medicin, som man brænder for..

Jeg sidder mellem valget at tage HF (2 år) og prøve at ansøge i kvote 1 og droppe ud  ELLER lukke mit eksamensbevis og derefter læse eng B, kemi B, mat A, fys A, dansk A op igen (Dette kan gøre på et år) og ansøge i kvote 2..

En tredje mulighed, som jeg har hørt er, at jeg tager til ALLE mine eksamener her til sommer og simpelthen ikke møder op til den sidste..Dette bliver jeg self. ikke student af, men mit eksamensbevis lukkes ikke.. og så kan jeg tage den sidste eksamen på et senere tidspunkt efter jeg har læst mine andre fag op på VUC, så jeg kan søge ind igennem kvote 1.. Er dette en mulighed eller skal den sidste eksamen tages inden for en bestemt tidsgrænse (og hvad sker der, hvis man ikke gør det?)

Mvh. fremtidens medicinstuderende


Brugbart svar (2)

Svar #13
02. december 2011 af Dulugtergrimt

#12

Sagen er netop undersøgt og har været debatteret livligt på hjemmesider som studmed.dk. Det blev netop pålagt AU fra i år at kigge på et CV også, således at der ikke kun kigges på karakterer. Det er et krav de har fået.


Brugbart svar (2)

Svar #14
02. december 2011 af Dulugtergrimt

Er det btw. et forsøg på pral eller et forsøg på at statuere dig som alvidende, at du underskriver dig som "fremtidens medicinstuderende"?


Brugbart svar (2)

Svar #15
03. december 2011 af Walras

Interessant. Det er sørme første gang, at mine påstande er blevet beskyldt for at være kommunistiske. I øvrigt er det vist misforstået, at det skulle være et kommunistisk citat. Jeg skulle derimod mene, at det i langt højere grad var en påstand med rod i psykologi. Ellers er der vel kun at konkludere, at du burde være mere realistisk og mindre ensidig. Enten evighedsstudent eller umulighedsstudent bliver du, hvis du ikke overvejer andre muligheder.

Svar #16
03. december 2011 af 123julemanden (Slettet)

#13, Ja korrekt. Jeg er selv bruger på studmed.dk og jeg kender skam til debatten, men man skal ikke til nogen samtale. Jeg har faktisk også kontaktet AU's studievejler, der siger, at langt de fleste bliver optaget, hvor de ikke har noget overhovedet på CV'et - bare et godt gennemsnit. Hvis man derimod har enten en bachelor i molekylær biologi eller har været sygepasser i f.eks. Afghanistan i 6 måneder, så trækker det kun op...

 

#14 Nej slet ikke :) Jeg mente "forhåbentligt en af fremtidens medicinstuderende" :)

 

#15 Jeg siger bare, hvad kommunisterne sagde. Jeg kender selv mange med anden etnisk baggrund og kender en del fra de kommustiske lande, Desværre er det sådanne sloganer, de hjernevasker folk med .. Det kan godt være, at det, du mente, bundede i psykologi, men hvor skulle jeg vide det fra? Jeg undskylder, hvis du blev fornærmet..

Jeg undskylder, hvis jeg har virket kæphøj, og jeg kan godt se, at jeg har trådt nogen over  tæerne. Det undskylder jeg meget... Håber at I bærer over med mig - det var vidst et par svipsere.. Nu tilbage til trådens hovedsspørgsmål :
 

Jeg sidder mellem valget at tage HF (2 år) og prøve at ansøge i kvote 1 og droppe ud  ELLER lukke mit eksamensbevis og derefter læse eng B, kemi B, mat A, fys A, dansk A op igen (Dette kan gøre på et år) og ansøge i kvote 2..

En tredje mulighed, som jeg har hørt er, at jeg tager til ALLE mine eksamener her til sommer og simpelthen ikke møder op til den sidste..Dette bliver jeg self. ikke student af, men mit eksamensbevis lukkes ikke.. og så kan jeg tage den sidste eksamen på et senere tidspunkt efter jeg har læst mine andre fag op på VUC, så jeg kan søge ind igennem kvote 1.. Er dette en mulighed eller skal den sidste eksamen tages inden for en bestemt tidsgrænse (og hvad sker der, hvis man ikke gør det?)

er den tredje mulighed en reel mulighed?
 

Hilsen 123julemanden


Brugbart svar (2)

Svar #17
03. december 2011 af destijl (Slettet)

Medicin. Medicin, medicin, medicin. Spørgsmålet er, om en person, der har slacket (du har et fint gennemsnit, bare ikke fint nok), vil kunne finde det interessant at skulle terpe udenadslære i de første tre år, og stadig bevare interessen. Dine karakterer afspejler lidt, at der er nogen ting, du har fundet interessant og andre, der har været ligegyldige.


Brugbart svar (2)

Svar #18
03. december 2011 af volcom1

Må lige sige at det er en lidt voldsom konklusion at lave at fordi nogle ting var interessant i gym, mens andre ikke var dermed betyder at man ikke kan klare udenadslære på en vidergående uddannelse. Nu afspejler snittet i gymnasiet jo en meget bred vifte af viden og netop at man har fundet nogen ting mere interessante end andre. Hvis man ikke var så interesseret i fx billedkunst og oldtidskunskab, så er gennemsnittet ødelagt. 

Udenadslære er jo ikke kedeligt bare fordi det er udenadslære. At skulle terpe knogler i menneske kroppen kan være temmelig interessant hvis man synes naturvidenskab er spændende og i den forbindelse kan der ikke drages paralleller til gymnasie resultater.


Brugbart svar (6)

Svar #19
08. december 2011 af Merit-HB (Slettet)

Jeg vil blot sige til jer der siger at det ikke kan lade sig gøre, og at han skal give op.

 

Jeg fik præcist det samme at vide, mere eller mindre, i gymnasiet af min, jeg kan sgu ikke engang huske titlen længere, læreren der ikke har nok timer, og sidder og hjælper eller knuser spirende elevers drømme. Ved godt ikke alle er sådan men han var sådan.

Han sagde til mig at det var urealistisk for mig at tro på at hive mit gennemsnit alt for meget op og at jeg bare skulle blive ved og acceptere de dårlige karakterer jeg havde fået. Uanfægtet af jeg havde en voldsom historie som forklarede dårlige karakterer. I 3.g hev jeg stort set kun gode karakterer hjem.

Jeg gav ikke op, og søgte ind på samtlige universiteter til medicin, påtrods af mit af mit snit var dårligt. Jeg kom til SDUs optagelses prøve og jeg er optaget og langt inde i mine medicin studier.

Jeg havde et gymnasie snit under det som den oprindelige trådstarter har, men jeg klarer mig fortrinligt på medicin studiet, jeg har fået 12 og ligger oftest over gennemsnittet på min årgang, ikke altid dog.

 

Pointen er blot du skal aldrig lade nogen fortælle dig hvad du kan, det er der kun et menneske der ved og det er dig. Jeg Har sagt hvilke muligheder du har, det har mange andre også gjort klart.

 

Jeg håber ligesom de andre at du har givet det virkeligt meget eftertanke hvorvidt du vitterligt har et emne indenfor medicin du brænder nok for til at tage de store valgt du står overfor. Hvis du har en enorm interesse i noget specielt indenfor medicin og det er det eneste du vil uddanne dig til og arbejde med i dit liv, så kan det være det er det.

Igen du behøves heller ikke elske alt indenfor medicin for at klare eksamenerne.

Jeg vil ikke skrive mere i den her tråd for jeg tror ærligt talt ikke der er meget mere at tilføje. Ingen kan fortælle dig hvad du kan eller ikke kan, det er kun dig der ved det, og det er dig der skal finde ud af det efter noget selvransagelse. Dine muligheder er at slutte, og prøve HF i stedet, eller køre igennem og satse på Kvote 2, da jeg søgte ind var det benhårdt men der er dog en del pladser på SDU.

Hvad end du gør ønsker jeg dig alt held.


Skriv et svar til: Læse medicin, Ikke højt nok snit! Hjælp søges

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.