Folkeskolelærer

Silkeborg læreruddannelse er et rigtig udmærket uddannelsessted, med masser af dygtige undervisere.

Jeg tænker på det faktum, at jeg skal køre frem og tilbage mellem århus og silkeborg hver dag.

Hvis du ikke kan komme ind i Århus, så er Silkeborg et rigtigt godt alternativ. Hvis du tænker på transport, så tager det ca. 50 min. i bil og lidt over en time med tog og bus at komme til Silkeborg, om det er noget du kan leve med er jo op til dig.

#1 ....og en hel del dumme studerende kunne det lyde til. Man rystes ved, at studerende lukkes ind på folkeskolelæreruddannelsen de fleste steder blot med en bestået studentereksamen, og det borger ikke for kvalitet, at grænsen sættes ved 2,5 i Silkeborg. Det er ikke så mærkeligt, at de startende elever i gymnasiet ikke evner at læse eller stave, for hvis deres folkeskolelærere ikke kunne, hvem skulle de da have lært det fra? Magen til inkompetente lærere skal i hvert tilfælde ikke undervise mine børn. Fra min side ventes forhåbningsfyldt på, at der sættes begrænsninger, så det end ikke er muligt at blive pædagog med et studentergennemsnit på under 4. 

#0 Nu er det vel ikke umuligt at hæve dit studentergennemsnit op over 8, hvis du yder en ekstra indsats i løbet af din sidste stund på gymnasiet. Der er karakterer, der, hvis de forbedres, ændrer en hel del på det samlede gennemsnit (læs: historie, SRP og AT), desuden skaleres det endelige gennemsnit med en faktor 1,08, som også skal medregnes. For optagelse på folkeskolelæreruddannelsen i Århus var kvotienten i 2011 på 7,8 (standby: 7,1). Det burde være muligt at hæve dine karakterer det stykke på et halvt år, hvis du virkelig vil.

Med hensyn til transport så er det vist sådan, at har man et ønske om optagelse på en specifik uddannelse, så handler det om at være mobil. Hvis du synes, at afstanden fra Århus til Silkeborg er lang - flyt da til Silkeborg, du vil formodentlig alligevel ærgre dig over, hvis du ikke kan være med i det sociale liv på studiet, hvis du stadig bor i Århus. Men det kan selvfølgelig være, at de hjemmevante og traditionsbundne jyder alle bor i Århus, i så fald er det intet problem at køre hver dag - måske medmindre du er typen, der overvejer, hvordan du sviner miljøet, og hvor dyrt det er i længden. Hovedsagen er dog, at der findes en hel masse læreruddannelser, så det handler blot om at lette røven, hvis du gerne vil ind.

#0 Mange bor i Aarhus og studerer i Silkeborg.  Det fungerer helt fint. Bussen går lige til døren og kører okat ofte. Det sociale liv kan man sagtens være med til - bl. a. fordi der bor en masse i Aarhus.

Karakterer har intet at gøre med hvordan man lærer fra sig.

Men man må selvfølgelig lære at kunne sætte komma osv. inden man skal undervise i det..

#6

Det er en sandhed med modifikationer..

Karaktere afspejler i høj grad forståelsen af et fag/emne. Desto bedre forståelsen er for emne er desto større er sandsynligheden for at man kan formidle emnet til andre. Ligesom forudsætningerne for at differentiere sin undervisning (i.e. forklare tingene på mere end en måde, eller udfordre de dygtige elver mere), er også bedre.

Så nej karaktere er ikke irrelevante!

bør skærpes til

    man må mindst lære sig kommatering og retstavning, inden man får tilladelse til at undervise i dansk

#7 - men hvis du ser på kravene for fagene, så hjælper det jo ikke spor at sige sådan. Enten skal man have 7 i matematik B, eller også skal man have 02 i matematik A, hvis man vil være matematiklærer. Så kan man jo overveje, hvad der er bedst... 

---------------------

Problemet for mig at se er så ligeså meget, hvor høje kravene på uddannelsen er. Jeg studerer i Aarhus, og jeg keeeder mig. Matematik er ikke spor svært. Jeg tror, at jeg ville lære mere af at tage det på A-niveau end at læse det på seminariet, når det kommer til det fagfaglige. Dansk var også nemt - jeg kom næsten ikke til timerne i løbet af tredje år, og jeg fik 10 og 12 i henholdsvis mundtlig og skriftlig. 

Jeg går på fjerde år, og jeg har 12 lektioner om ugen fordelt på tre dage. Når jeg har meget for, så læser jeg tredive til halvtreds sider om ugen. 

Det virker idiotisk, at man skal have så høje karakterer for at komme ind på en uddannelse, hvor kravene og det faglige er så lavt. 

Det skal siges, at der er undtagelser, for, hvordan det foregår, da det afhænger meget af underviseren. Jeg havde en underviser på 2. år i dansk, der forventede, at vi læste 150-250 sider om ugen, og der havde vi også andre fag ved siden af, hvor vi også læste op til en 50-100 sider om ugen. 

Dem, der læser historie på 4. år, læser vist også kun omkring en 100 sider om ugen....

Virker det idiotisk, at man skal have høje karakterer for at komme ind? - Eller virker det idiotisk, at niveauet sættes så lavt på selve uddannelsen? Der er alt for mange folkeskolelærere, der ikke har den teoretiske viden, der skal til for virkelig at forstå, hvad de underviser i. Det må nødvendigvis begrænse deres overblik, hvorfor det må være svært at formidle stoffet inspirerende og struktureret eller for den sags skyld komme med alternative forklaringer. 

Det er altid så morsomt, når folk får det til at handle om at bestå. At bestå er at udvise færdigheder på det absolutte minimum af det acceptable, men det betyder altså samtidig, at der er store mangler i forståelsen af det samlede pensum. 

Der er alt for meget pædagogik i folkeskolen og alt for lidt faglig kompetence. Eleverne er for dovne og forkælede, og det er de færreste lærere, der benytter sig af den forberedelsestid, som de bliver betalt for. Der er så mange spændende undervisningsforløb, der kunne laves, men det bliver så sjældent til noget. Det er sørgeligt i sig selv.

#10 - det er idiotisk, at niveauet sættes så lavt på selve uddannelsen. 

Jeg er sikker på,at man sagtens kunne få uddannelsen til at tage to år i stedet for fire, hvis man bare skubbede tingene sammen, og man ville stadig ikke ramle ind i en studieuge på de 37 timer (inkl. forberedelse). 

Men det er også mit indtryk, at mange af de studerende er ligeså dovne som eleverne i folkeskolen. Og de fleste, jeg har snakket med, har valgt læreruddannelsen 'bare for at have noget at lave'. Man bliver ikke en god lærer med den holdning.

Og så er det jo fint, at man vil sætte adgangskravende op. Men det hjælper jo ikke og en sk*d, hvis det faglige niveau på selve uddannelsen er så lavt, at man knapt nok skal arbejde for at komme igennem den. De skulle hellere sætte kravene op i forhhold til, hvad man skal kunne, når man skal til eksamen på seminariet... 

Jeg finder det stadig uacceptabelt at en ordblind kan bestå skriftlig dansk for indskolingen - også selvom han er en sød, imødekommende fyr med gode idéer og sagtens kan undervise. Det burde så bare ikke være i dansk, når han ikke engang selv kan stave eller sætte komma - hvordan skal han så lære børnene det?! Det har jeg svært ved at se...

De fleste uddannelser i Danmark skyder sig selv i foden, idet de har som udgangspunkt at alle nyoptagne er fuldstændig blanke...og tillige lige så blanke. I det store og det hele en ikke helt urimelig formodning, men det er skræmmende at man samtidig så pure og blankt afviser tanken om at der er autodidakter, som søger ind på en bestemt uddannelse netop fordi de allerede ér velbevandrede i faget.

Jeg fortsatte pr. september i år min universitetskarriere med Balkanstudier (med bosnisk/kroatisk/serbisk (b/k/s) som studeret sprog). Sé, dels taler jeg sproget i forvejen, dels bestod jeg de fleste første- og andenårskurser som tilvalg på mit førgående studie, og således er jeg faktisk rustet til at kaste mig over nogle af Balkanstudiernes tredjeårssprogfag, hvilket mit studienævn -- efter mange ugers papirnusseri og kaffepimpen -- da også indså til sidst, og dermed fik jeg de fleste kurser ækvivaleret. Mao. er der en rimelig chance for at jeg kan færdiggøre BA-uddannelsen på langt under normeret tid, uden for den sags skyld at gå på kompromis med faglig styrke og fagligt overblik. Jeg er dermed en af de heldige.

Så har vi derimod staklerne der også har b/k/s som (mere eller mindre) modersmål og dermed sagtens kunne droppe hele propædeutikken (fordelt over to semestre = et akademisk år) og straks gå i gang med andet eller tredje års sprogfag. Får de lov til det? Nej. Fordi de jo ikke har bestået det adgangsgivende kursus. Og de kan ikke få lov til at gå op i det adgangsgivende kursus, da de ikke har bestået det adgangsgivende kursus til det adgangsgivende kursus. Ergo må de sidde hver dag og spilde tiden på latterlige samtaleøvelser til melodien af "hvor meget koster tomaterne?" En absurditet som ikke engang Kafka kunne udtænke!

Selv på universitetsniveau bremses og forklejnes de fagligt stærke af et søvnigt bureaukratisk apparat, blandet med evig jantelov og dens "du skal ikke tro at du er klogere end os andre" (alt. "vi skal være lige dumme allesammen!"). Så tror pokker at Danmark nærmer sig en national dumhed på niveau med den amerikanske... ("'Europe'? Yoo-rup? Ain't that a country or sumthin?")