Samfundsfag
HJÆLP! diskursanalyse af Obama's indsættelses tale
Hej
Jeg skal lave en diskursanalyse af Obama's indsættelsestale, men har ingen idé om hvad man skal gøre, har lavet en analyse af talen, men forstår ikke hvordan man laver en diskursanalyse...? nogle der kan hjælpe??
Svar #1
19. december 2011 af DenBlåBejler (Slettet)
du kan tro, vi kan hjælpe dig!
Man kan sige, at en diskurs er en måde hvorpå man italesætter ting, og dette tjener et formål.
Inden vi går igang med diskurser, er det vigtigt at forstå begrebet antagonisme: Antagonisme er en konstrueret modsætning, men den bliver først en modsætning i det øjeblik nogen definerer dem som modsætninger
Vi arbejder indenfor diskurser med følgende diskurser:
Inde-Ude-Diskursen: Her konstrueres det specifickt danske som en atagonisme til det ikke danske, f.eks. udlændinge. Det fjerne i modsætning til det nære. Dette ses f.eks. i debatten om EU, hvor EU ses som noget fjernt og udansk i forhold til danske værdier såsom kronen og flaget.
Front-Back-Diskursen: Her kan man vælge at arbejde med front eller back diskursen.
Hvis man er front, er man frembrusende og aggressiv, når man mener, at man har svaret på nye problemstillinger, og man er modsat back, hvis man appellerer til noget fjernt der ikke længere eksisterer.
Men det er ikke ens betydning med at back er noget dårligt, det kan også være godt. Hvis man f.eks. snakker om alderdom, hvor tryghed og stabilitet er vigtigt, altså noget fra de gode gamle dage. her bliver back godt og front dårligt.
Oppe-nede-diskursen: Her snakker man om en magtelite, der står i modsætning til folket. Dette kan være noget som en lille mand mod system e.l.. Denne diskurs bruges til at afsløre en korrupt magtelite eller til at fremstille det politiske system, hvor der eventuelt er en, der er kommet i klemmei det.
Højre-Venstre-Diskursen: Denne diskurs handler om økonomi og om klassekamp.
Til de forskellige diskurser kommer der dybden af diskurserne, som ejg vil gå over her (jeg bruger danmark som eksempel, men det kan bruge alle steder):
De dybe diskurser: Dette er de rodfæstede diskurser, der er begravet i en danskernes bevidsthed. Dette handler om en diskurs, der kun kan ændre sig over meget lang tid. Dette kunne være socialdemokratiet som et socialt parti, hvis de lige pludselig skulle ændre sig til at være et liberalt parti, ville den diskurs tage meget lang tid at ændre.
De mellem-dybe diskurser: Dette er de lidt mindre rodfæstede, hvor hvis man tager udgangspunkt i integrationspolitik, ændrer man fra at snakke om indvandrernes rettigheder til deres samfundspligter.
De ikke-dybe diskurser: Dette kan være noget så simpelt som et udsagn - f.eks. en udtalelse fra en politikker. herefter kan man se, hvor meget dette udsagn bliver brugt i medierne, og eventuelt skaber en ny diskurs, der kan ændre debatten i danmark.
Skriv et svar til: HJÆLP! diskursanalyse af Obama's indsættelses tale
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
