Side 2 - ethos

#20:

Det har jeg såmænd gjort, og jeg  har flere gange bedt dig om at slå 'ethos' op. Men det må vel være utænkeligt for dig, at du skulle kunne tage fejl, så hvad i alverden skal vi dog bruge de bøger til?

For en gangs skyld siger man noget rigtig i Studieportalens video om ethos, logos og pathos. Den burde du se og prøve at forstå.

Du har misforstået det hele og fået et enkelt ord galt i halsen.

#22:

Så Studieportalens videoer tager ellers altid fejl, men så snart en video er enig med dig, er den sand sand sand?

Simpelthen blot  nonsens.

Sæt dig ind i hvad logos, pathos og ethos er for noget,  -og hvad ordene kommer af.

Det er ikke nok at slå om sig med nogle fine ord man har opsnappet.

Græsk:

λογοσ - logos    = tanke, ord, mening, fornuft       (jf. 'logisk')

παθοσ - pathos = erfaring, følelse  --> lidelse, oplevelse, tilstand     (jf. 'patetisk')

εθοσ  -  ethos   = vane, sædvane, skik, -> den rigtige vane, det moralsk rigtige   (jf. 'etisk')

#24:

Det er da fint, at du har ordenes oprindelse med.

Det betyder bare ikke, at ethos kun har med etik og moral at gøre.

Skal vi lige kravle ud af mudderet her en gang? Fakta er, at Ethos er et begreb indført at Aristoteles i hans tanker om retorik. Der stopper fakta egentlig. Den præcise betydning af begrebet afhænger af sammenhængen.

Den klassiske forståelse af begrebet omhandler netop troværdighed, som spørgeren siger. I retoriske sammenhænge skal ethos etableres fra start på en sådan måde at tilhørerne bliver overbevist om at vedkommende har ret til at tale om pågældende emne. Det kan fx gøres ved at være en ekspert på et område, men det kan også gøres ved at tale til folks etik, moral og karakter eller fx ved brug af overbevisende logos. 

Begrebet "Ethos" har i denne sammenhæng intet at gøre med talerens habitus eller troværdighed. Det drejer sig om hvad afsenderen appellerer til hos modtageren for  at overbevise denne, og det er dennes sans og forståelse for hvad der er etisk rigtigt og forkert.

Kalder man det ikke netop for appelformer ??       Ingel appellerer vel til sig selv. Det er sludder.

#27:

Det bliver Aristoteles da ked af at høre.

Det tror jeg næppe.

Han brugte nok heller ikke de cafésmarte udtryk som de oversmarte fyre i undervisningsministeriet der ikke kan tale dansk, finder på (outline, essay, abstract og lignende tåbeligheder) .

Dog, deres betegnelse "appelformer" siger vel hvad de skal dreje sig om. De er de appelmidler man bruger i et forsøg på at overtale/overbevise nogen om sit synspunkt,  -ikke beskrivelser af afsenderen. 

Jo man kalder det netop appelformer, som du selv siger. Det er altså hverken en beskrivelse af afsender eller modtager, men i stedet en beskrivelse af de virkemidler, der gøres brug af for at etablere troværdighed i ens budskab. Man kan etablere troværdighed ved at henvende sig til etik og moral og derfor kan de være en del af ethos, men jeg mener, bestemt ikke at henvendelsen til etik og moral er den eneste form for ethos.

Jeg tror Anxyous og jeg er rimelig enige her. Men lad nu vær at komme helt op i det røde felt. Det er skam ligeså frustrerende for mig (os) at du ikke er enig i min (vores) holdning, som det er for dig, at jeg (vi) ikke er enig i din. Det er meningsløst at blive sur over det. Med hensyn til de cafésmarte udtryk som de oversmarte fyre i undervisningsministeriet sidder og finder på, så tror jeg du har ret i at Aristoteles ikke brugte dem. Men nu levede han jo også for jeg ved ikke hvor mange år siden, så det er vel lidt ligegyldigt? Det er hans holdninger, tanker og ideer, der er interessante, ikke sproget i sig selv. Det udvikler sig lige meget om du kan lide det eller ej - heldivis. 

I øvrigt, Stygotius:

Jeg ved ikke, om du lukkede ørerne, da du så videoen om appelformerne her på Studieportalen, men personen i videoen siger dig imod - hvor god er kilden så til at underbygge din egen mening?

Jo, det er den "eneste" form for ethos. Afsenderens troværdighed kommer slet ikke ind i billedet her.

Det kunne sagtens tænkes at modtageren ikke delte afsenderens ethos og at appellen til dennes etik ikke havde nogen indflydelse på modtagerens holdninger. Dette gør ikke afsenderens ethos hverken værre eller bedre, men blot forskellig, dvs. har intet med hans/hendes troværdighed at gøre.

Hvis nogen siger at man bør afskaffe tortur fordi det er menneskeligt forkert at pine andre, kunne modtageren måske sige at han/hun da fandt det helt i orden. Så har de to bare forskellig ethos/etik, og overbevisningsforsøget er mislykkedes.

Afsenderens troværdighed bliver ikke påvirket af det, sagligt set. (-men måske nok i den ene af de tos sind)

ad #31  -med det kultiverede sprog.

Jeg bruger ikke den nævnte video som hjælp til noget, -tværtimod. Du kan jo læse mine kommentarer til den, hvor jeg netop kritiserer taleren (og en anden) for at have taget fejl.

En appelform drejer sig ikke om at fremstille hverken modtageren eller afsenderen i et bestemt lys. Den er et redskab til at overbevise nogen om et ellet andet med.  Derfor har troværdighed intet med appelformer at gøre.

#33:

Besynderligt, jeg kunne (næsten) sværge på, at du i #22 bruger videoen som forsvar. Sikke da noget.