Hjælp til komma-afsætning

Hej alle, er der nogen der gider at sætte og rette kommaer i min stil?
TAKKER

Indledning
"Det kan være svært at indse virkeligheden, men denne bog giver et indblik i livet som en helhed udført smukt af Tove Ditlevsen. Det dyster med had, lykke, død, sygdom og en slags fred som ikke beskrives konkret. Forsiden er ret skræmmende og tonen i billedet kan man blive helt forskrækket over - det er som et øje, der holder øje med én" 
Tove Ditlevsen blev født i 1917 og døde i 1976. Hendes udgangspunkt var i bund og grund et arbejderhjem på Vesterbro i København. Hun har fået udgivet 37 bøger, herunder hører noveller, lyriksamlinger osv. med. Hun begik selvmord i 1976, efter hun mange gange før havde været indlagt på psykiatrisk afdeling.
I min opgave vil jeg arbejde med Tove Ditlevsens Den onde lykke, der udkom i 1963. Jeg vil give en kort karakteristik af bogen og se lighederne mellem novellerne. Derefter vil jeg gå i dybden med en af novellerne fra novellesamlingen. Jeg vil gå i dybden med Den onde lykke som også er navnet på novellesamlingen samt navnet på novellen. Jeg vil i min analyse fokusere på forfatterens sprog/skrivemåde og give en personkarakteristik af de personer, som er med i novellen
Jeg vil derefter perspektivere novellen Den onde lykke med fra samlingen med de andre noveller som er i novellesamlingen. Herunder vil jeg se på om forfatteren har nogle generelle træk i de noveller hun skriver i bogen.
Det materiale, som jeg vil arbejde ud fra er novellesamlingen Den onde lykke og anmeldelser fra internettet.

Den onde lykke
Novellen Den onde lykke handler om en familie som i bund og grund ikke lever særlig godt, de har ikke mange penge og deres sammenhold i familien hænger i en tynd tråd. Jeg tror denne novelle handling er noget, som kunne være foregået i 1920-1930’erne, da novellen er den eneste novelle i novellesamlingen, som har en ”jeg” fortæller. – Så det kunne godt tyde på, det var en lidt mere privat novelle end de andre i samlingen. Derfor er det også en meget almindelig stil de har mht. sproget i novellen. Der er ingen steder noget talesprog, eller noget sprog som er meget fint. Det foregår meget normalt. Datteren er meget beskrivende og har mange af sine meninger. Det er en ”jeg” fortæller og vi får historien fortalt af den 17-årige datter. Familien starter i novellen med at flytte ind i en treværelsers lejlighed. Huslejen var 20 kroner højere end det de boede i før. Datteren arbejder for 25kr i ugen, hvor det var hun pakkede blikæsker. Dette får hurtigt læseren til at tænke på, at de ikke har særlig mange penge at gøre godt med om måneden. Miljøet er nok ikke det helt fattige, men det hænger lige på vippen. Broderen havde giftet sig nogen tid før, kun for at slippe væk hjemmefra. Dette viser en vis usikkerhed i familien, og familien gør faktisk ikke noget ved det. Man skulle tro at forældrene behandler deres børn skidt, men dette er ikke helt tilfældet. Moderen er i denne novelle den dominerende, det er hende alle lytter til, hver gang hun får en indfald eller et slags hysterisk anfald. Faderen er den person, der mest lytter, hver gang moderen får et indfald. Hjemme ved familien var den eneste gæst de havde, tante Anna. Hun var en dejlig person og så altid tingene på en helt anden måde end moderen gjorde. Datteren var meget interesseret i digte og unge mænd. Hver gang moderen finder et af hendes digte går hun helt i gråd og spørger hende, hvor det er hun har sine svinske tanker fra.  Dette havde moderen selvfølgelig noget imod, da hun på en måde anså det som et fjendtligt element i familielivet. Man skulle nærmest tro, at moderen er bange for ændringer i familien og at hun er bange for at få flere familiemedlemmer ind i familien. Dette er meget egoistisk og kan misforstås, da alle forældre selvfølgelig gerne vil have at ens børn har det godt. Men de kan ligesom ikke nyde livet, hvis de bliver hakket ned på, lige meget hvad det er de gør. De digte hun skriver er udelukkende kærlighedsdigte. Jeg fortælleren fortæller, hvordan og hvorledes det er de bor i den nye lejlighed. Her kommer hun også ind på ”snottede unger”, som altså bor på gaden, der hvor de har lejlighed. Det er åbenlyst, at hun også er lidt snobbet og kan også være ret hård i munden engang imellem.
Datteren er meget ude med drengene, og hver gang hun er hjemme fra byen står moderen parat i døren, til at skræmme drengene væk fra huset. Hun fortæller hende også, at hun skal passe på med ikke at blive en et offentligt kvindemenneske. Moderen brugte meget bibelske citater og udtryk, selvom hun ikke troede på Gud eller djævelen.
»Hun betjente sig med forkærlighed af den slags udtryk, af og til isprængt bibelske citater, skønt hun hverken troede på Gud eller djævelen.«  . Dette viser læseren, at hun måske ikke er en helt normal person som andre. Da langt de fleste mennesker har et eller andet de tror på, men her er det ikke tilfældet. Hver gang mennesker og andre sjæle ikke har andre udveje tilbage, så er det altid Gud man beder til. Hver gang moderens søster, Anna kommer forbi bliver moderen helt anderledes og glad. Det er som at se en helt anden person, sådan som hun opfører sig. Livsglad, glædelig og generelt bare helt anderledes i forhold til den person, hun før var blevet beskrevet som. Dette er et tegn på, at hun måske ikke kan lide sin egen mand, sine børn osv.. Da hun meget hellere gerne vil være sammen med sin ”rigtige” familie som er hendes søster. Hun viser meget mere stråling og energi, når det er hun er sammen med søsteren.
Hun var blevet forelsket i en ung mekaniker med motorcykel, men hun opfattede det kun som glimt i sit hoved. Dette ser jeg som et tegn på, at hun virker en del usikker for tiden. Derhjemme er alle hende meget på nakken. Dernæst, nu hvor hun kommer ud i realiteten kan det være lidt sværere at skelne mellem realitet og fantasi. Jeg ser det lidt ud fra, at forældrene har ødelagt datteren på en underlig måde. At smadre en bi kup, blive stukket 200 gange og overleve, ville være det samme som det der sker hjemme ved hende. Det synes jeg i hvert fald at det ville føles som. Tante Annas mand var røget ind på hospitalet. Fortælleren beskriver ham bare som et subjekt, som virkelig intet betød i nogens liv. Jeg synes dette er endnu et tegn på, hvor snobbet hun i virkeligheden er. Alligevel tager hun med til begravelsen, nu hvor det var han døde. Hendes mor græd, og det samme gjorde datteren.
Efter en halv time, hvor tante Anna og moderen var taget over til værtshuset, sad de begge to flade af grin over et eller andet de havde lavet, da de var unge. Jeg synes dette viser lidt, hvor ligeglade de begge to egentlig er, ikke fordi det ikke er i orden. Men det var jo trods alt en hun havde valgt og være sammen med resten af sit liv. Finder det lidt arrogant af moderen. Moderen er jo sammen med sin mand, deres ægteskab er rettere sagt elendigt også kan hun have det fint med, at grine til sin søsters mands begravelse. Det synes jeg simpelthen ikke er i orden. I det fortælleren kommer ud fra værtshuset får hun at vide, at broderens kæreste er smuttet væk fra ham. »Lise er rendt væk med en anden. Jeg bor på et værelse i Larslejstrælde. Han sagde det, som om det ikke rørte ham et hak, og det troede jeg heller ikke det gjorde. Lad være med at fortælle de gamle det.« 
Med det samme får fortælleren at vide, hun ikke skal fortælle det til forældrene. Jeg fortolker det sådan lidt at de måske er bange for den konsekvens det må have, hvis det er nu er broderen gerne vil flytte tilbage. Hvor han dog i starten bare gerne ville flytte, fordi han ikke gad bo hos sine forældre mere.
Her springes der meget rundt, og ind imellem kommer der mange ting som ikke er spor relevante for selve teksten. Dette kan gøre tekstens opbygning lidt underlig, da man springer rundt mellem emner og diskussioner. Tante Anna var nu begyndt at komme oftere hjem til dem. Dette beviste så, at moderen blev overraskende gladere. Moderen ønskede aldrig at nogen af hendes børn allierede sig med det modsatte køn på noget som helst måde. Dette viser os en del had og en måske en lille smule jalousi fra moderens side af. Det kan sagtens være, at hun ikke har fået lov til noget som helst da hun var ung. Så derfor synes hun også at det skal gå ud over hendes egne børn.
Tante Anna var lige pludseligt begyndt at bløde, men de vidste så ikke hvorfor. Så kom moderen med det samme, at det var kræft. – Synes da ikke hun kan være det bekendt bare at råbe det ind i sin datters øre. Det viser lidt, hvordan det var hendes opdragelse var. Måske lidt selvbestemt og lettere irriterende overfor andre mennesker. Hvis man graver lidt dybere ned i moderen, så er hun faktisk ikke en helt så dårlig mor, som man ellers kunne tro. Hun er meget omsorgsfuld og inderst inde ved alle godt, at hun elsker alle dem hun har valgt at dele sit liv ud med.
Manden med den røde motorcykel havde givet datteren forlovelsesringen, så de kunne giftes. Men ingen steder i novellen bliver der akkurat beskrevet, hvor, hvordan og hvorledes det hele med ringen foregår. Det sker faktisk bare. Det er en af Ditlevsens måder at skrive på, og gøre en forvirret igennem teksten.
Efter det med tanten, og efter hun har tænkt, så ved hun faktisk ikke engang om en mekaniker er noget for hende, da hun er digterinde. »(…)dybt i mit hjerte var jeg begyndt at tvivle på, om en mekaniker var en passende ægtemand for en digterinde.« 
Fortælleren var begyndt at skrive ind til tidsskriftet og redaktøren havde svaret hende, at de vil trykke to af hendes digte. Redaktøren syntes at de var ”overordentlig lovende”, hvilket siger mig, at datteren faktisk burde interessere sig for at skrive digte. – Da hun faktisk godt kan lide det, så burde der vel heller ikke være noget galt i det. Men som altid er hun bange for at fortælle det videre til sine forældre. Hun har ikke skabt den der stabilitet mellem hende selv og forældre.
Det var endelig lykkedes faren at skaffe sig et midlertidigt arbejde, han gik på værtshus. – han var overflødig i hendes mors verden. Til hendes fordel får hun sit endelig sit eget værelse for sig selv. Jeg synes det viser mig et tegn på, at hun måske er træt af sin fars tilstedeværelse. Trods alt det så er der faktisk fuld forståelse, da han hele tiden læste leksikons på hendes værelse.
Tanten var kommet hjem til moderen og datteren, hjem i deres hus. Da de ikke mente de kunne gøre mere for hende på hospitalet. En aften ringer det på, der står så Kurt – pludselig skal moderen bruge hjælp af en læge. Kurt kører hende til lægen og tilbage igen. Ude foran lægen tænker hun på sin tante Anna, om hun mon vidste at det var hun skulle dø. – Jeg tror at datteren på dette tidspunkt føler et meget stort pres og simpelthen har brug for at smide det i hovedet på en eller anden. »Alt hvad jeg ønskede var at blive fri for Kurt. «  Her kan jeg konkludere at hun får stresset helt af, hun råber det nærmest i bogen. Faderen var igen blevet arbejdsløs, mens moderen skrabede margarine på brødet og egentlig bare var helt ligeglad med alt for tiden. Det var blevet vinter, og hendes tante var stadigvæk ikke død. Hun nægtede simpelthen at ånde sit sidste åndedrag.

En måned inden hun fyldte 18 år tog hun hjem til sin bror. Broderen var glad for at se hende af en eller anden grund. Jeg synes det er overraskende at hun bryder ud i tåre når det er de snakker så åbent med hinanden. Det er nærmest som en stor byrde fra ryggen, som bliver fjernet fra ryggen. Det er ingen dem jo vant til, de havde jo de dårligere vaner hjemmefra. Broderen kommer hjem, hun flytter ud fra hjemme og flytter alene i en lejlighed, hvor det er hun lever sit eget liv. »Kæmp for alt, hvad du har kært, klimprer det slidte, gamle spilleværk, og en sorg uden navn vælder op i mit sind, for de er alle døde eller forsvundne, og mellem min bror og mig findes ikke længere noget sprog. «
Her siger datteren, efter min fortolkning at man skal kæmpe for alt hvad man har holdt af. Dermed har hun en sorg som ingen betydning i hende har. Både for de døde eller forsvundne. Hun snakker ikke med sin bror længere, han har vel gjort sit. Dette er en flash-black, intet kan eller vil blive som før. Tekstens opbygning er meget fin hele novellen igennem, der er ikke særlig mange steder, hvor man kommer i tvivl om hvad forfatteren egentlig mener. Dog kan jeg hurtigt fornemme at historien er realistisk, da den i bund og grund godt kunne være sket og jeg tror det er noget, som er sket i Tove Ditlevsens liv.
Perspektivering – hele novellesamlingen
Jeg vil gerne perspektivere novellen Den onde lykke til hele novellesamlingen, da den har en hel del tilfælles med alle de andre noveller. Alle novellerne i samlingen handler basalt om, hvordan mænd er dominerende, dette er dog en undtagelse i ”Den onde lykke” hvor det er moderen, som er den alle lytter til. Kvinderne er for det meste dem der bare lader sig blive hive med og lavt manipulation med.
Tove Ditlevsens sprog
Tove Ditlevsens sprog er meget moderne og nyt, selvom nogle af de tekster man har læst er gamle, kan man faktisk stadigvæk godt relatere det til vores moderne samfund vi lever i nu. Mange udlændinge kan faktisk som lærer dansk, kan faktisk have godt af at læse Tove Ditlevsens noveller og digte. Man bliver introduceret til modernismen i novellerne

Konklusion
Ditlevsen fremviser de dårlige sider af Danmark i nogle af hendes noveller, samt også i vores psyke. Hun kan få os til at tænke anderledes over teksterne. I novellen Den onde lykke beskrives der mange steder ikke direkte følelser og handlinger. De er på en måde skjult væk, så læseren selv bliver nødt til at tænke sig frem til dem. Det er det jeg godt kan lide ved denne novellesamling. De problemer, som fremgår i novellen bliver ikke løst på en intellektuel måde. Mange af novellerne har nogle af de samme træk. Fx ”Dolken” og ”Den onde lykke” kan man sige at den store sammenligning er, at der er 3 hovedpersoner og nogle få bipersoner. Hermed sammenlignes de med at faren er meget kold og ikke har respekt eller noget overfor nogen. Modsat i Den onde lykke var der moderen, som ikke viste særlig meget respekt og var en særlig stor egoist.
Ditlevsen kommer rigtig godt rundt omkring dette emne som handler om lykke, kærlighed, ægteskab. Ditlevsen sætter bl.a. vores følelser i gang og får os faktisk til at føle noget, mens vi læser novellen. Det er unikt og kan sagtens relateres til ens eget liv.
Alle 11 noveller i samlingen ser vi primært på almindelige menneskers liv, som i skjul godt kan gå hen og blive det rene helvede. 
 

Litteraturliste
• Tove Ditlevsen: Den onde lykke, Hasselbalch, 1963
• Litteraturhåndbogen 2, Gyldendal, 1996

• http://www.litteratursiden.dk/anbefalinger/den-onde-lykke
• http://da.wikipedia.org/wiki/Den_onde_lykke
• http://www.ufe.dk/upn_public/print.php?id=456
• http://bibliografi.dk/content.php?page=author&value=10911
• http://home1.stofanet.dk/f.f.nissen/Forfattere/ToveDitlevsen.htm