Idéer til min novelle?

"Panik", dušice, i "jeg laver" -- sadašnje vrijeme, a ne infinitiv. Osim toga ja bih napisao "skriver en novelle"; pišeš li novelu, ili je radiš? A "i" je u danskom jeziku prijedlog, a "I" (verzal slova 'i') je zamjenica. 'Scenarie' je imenica srednjog roda i zato "et scenarie". 'Inbox'...e pa, 'indbakke' zvuci mi malo bolje od engleske rijeci, ali nisi ti kriva što tvoj(-a) ucitelj(-ica) ne zna svoj maternji jezik, haha. Dobro, toliko o tome.

Du kunne lade hende her Rachel-fimsen troppe op hos organisationen bag showet og insistere på en fribillet fordi hun nærmest er indbegrebet af mode. Det viser sig at der er lidt organisatorisk knas bag kulisserne og at designerne bitcher med stylisterne osv. Og så får Rachel tilbuddet om at være en slags mægler mellem de to lejre, hvorefter hun giver sit besyv med til hvad modellerne skal have på og hvad de ikke skal have på. Måske kunne du indflette en scene hvor hun korrekser en mindre vidende person -- noget à la Meryl Streep i filmen 'The Devil wears Prada', hvis du har set den. Fx kunne den mindre vidende sige noget i stil med "lad modellen tage den der blå trøjedims på", hvorefter Rachel giver en iskold, bitchy reprimande, noget à la dette:

"Trøje...dims? Det er aldeles ikke en trøje, dit ignorante Bilkakludestativ. Det er en bluse....en silkebluse endda. Og den er sgu ikke blå heller, dit farveblinde, tobenede gående læs af idioti. Den er azurblå. Ikke marineblå, ikke lyseblå, ikke smølfeblå, ikke Blue Curacao-blå, som du åbenbart har bællet til morgenmad, siden du fyrer den slags idiotiske udsagn ud i luften, men azurblå...pizda ti materina!"

Folk kan ikke fordrage hendes nedladende stil, men de bliver nødt til at acceptere at hun virkelig kan sit kram. På trods af sin diktatoriske fremfærd, eller måske netop derfor (intet forener som en fælles fjende), skaber hun fred i de to lejre og showet lader til at blive en dundrende success. Indtil hendes tilsvininger af folk går langt over grænsen; hun giver Amila, en af pigemodellerne, en ordentlig verbal lussing gennem at kommentere hendes fede røv (selv om modellen faktisk ligger under sin idealvægt) og spørge om hun æder cheeseburgere fra et svinetrug morgen, middag og aften. Amila bryder sammen i tårer og stormer ud af lokalet. "Skide dramaqueen, jebena kraljica drame", mumler Rachel og vender tilbage til arbejdet. Hun får senere at vide at Amila i flere år havde kæmpet med svær anoreksi og at dette show var en slags comeback for hende. Dér får Rachel trods alt en dårlig smag i munden.

Arrangørerne er vilde med Rachels indsats. Hun får sin fribillet, og showet bliver en success uden lige. Rachel får tilbudt et fast job i organisationen, men hun afslår. Hun elsker tøj og mode, men hun har også indset at det ikke er alt i verden. Hun forlader bygningen og møder Amila uden for. Rachel undskylder sin opførsel og indrømmer at hun i sin modeiver og overvæld af ambitioner glemte at det rent faktisk var mennesker hun omgiks, ikke plastikmannequindukker eller hendes personlige robotter. Rachel bliver tilgivet, og lige da de skal til at gå hver deres vej, spotter Rachel en McDonalds på den anden side af vejen. "Hør, Amila", siger hun, "hvad siger du til en cheeseburger hos McD? Min omgang. Ja, nu har jeg jo været sådan et svin, så jeg kan lige så godt være konsekvent." De to piger griner og går over og får deres burgere.

(Pisuci onaj post pomislio sam na pjesmu "Mama (zar to je onaj svet)"  -- Damjan Eltech i Sajsi MC. Vrlo smiješna pjesma! :D Pozz! :o)

Meget brugbart svar. Idéen lyder genial, og jeg kan nærmest ikke vente til at begynde at skrive novellen. Du virker til at have styr på det skriftelige halløj. Hvis du vil kunne du eventuelt hjælpe mig med historien. Jeg kunne sende dig nogle af mine første kapitler, og du kunne give lidt konstrutivt kritik? Lyder det som noget du har lyst til? Og forresten tusind tak for den gode idé!

Što da ne? Send bare løs på [email protected] :)

Så er de sendt! :)