Essay

Et essay opbygges ud fra disse tre ting:

• Beskrivelse – Sanserne
• Erindringer – Hvad kommer du til at tænke på? (i dit tilfælde Bali)
• Refleksioner – Hvad undrer du dig over? Hvad får det dig til at overveje?

Mit problem er bare starten. Når jeg først har fundet starten, så kører det bare.. Men i det her tilfælde, er jeg helt blank.

Okay, hvad lyder opgaven på, udover du skal skrive om langs stranden? 

Man skal bare skrive om ens tanker, overvejeser. En erindring eller oplevelse, hvor den så skal afrundes på en naturlig måde.

Det sådan lige hvad der står omkring den.

Hej :) Jeg sætter lige et link til et svar, jeg skrev her den anden dag

https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=1176022#1176566

(Eller dvs. jeg kunne ikke lige lave et link, men bare kopier det ind i adresselinjen (;)

Jeg ville foreslå dig at starte med et oplevet plan, hvor du går på stranden og på den måde får sat gang i tankerne herom.

Altså så du har de hersens glidende overgange, og det ene fører til det andet.

Måske kunne du lade som om, du som i et helt magisk øjeblik var på stranden, da hundredevis af skildpaddeunger gravede sig op af sandet, og kæmpede sig vej ned mod vandet (Jeg mener, der er skildpadder på bali?).

Det kunne måske få dig til at tænke over noget med hieraki i verden, eller hvordan nogel må kæmpe for livet, mens andre bare for alting serveret på et sølvfad, som så blev til et afsnit med reflekteret plan.

Herefter kunne du (F.EKS!) komme til at tænke tilbage på en tv-udsendelse du engang så, der handlede om, hvor svært børn har det i visse ulande, (Erindret plan, så du fortæller hvad den handlede om)

Og så igen tænke på din egen situation, hvor nemt du har det, at det er uretfærdigt, osv.

Og så kunne det f.eks. slutte med, at du ''kom tilbage til virkeligheden'' og så skildpadderne nå vandet. Og så komme med nogle dybsindige afsluttende linjer om livet... 

Det var KUN et eksempel, for du skal jo skrive om noget, du selv kan tænke og skrive om...

(Og i forhold til den TV-udsendelse, du så, behøver du jo selvfølgelig ikke have set i virkeligheden. Du kan opdigte alle de erindringer, der skulle være brug for, i dit essay, og ligesådan med oplevet plan - Essay er også en fiktiv genre.)

Håber du kunne bruge det til noget, og at det måske kunne hjælpe dig igang :)

Hej Frida96

Det vil jeg huske det der. Rigtig godt forklaret, tak! Den blev godt nok afleveret her idag, og det kom så ikke til at handle om Bali alligevel. 

Hvis du er interesseret, så blev den til den her:

Langs stranden

De små sandkorn samles om mine fødder, for hver skridt jeg tager. Det kilder mellem mine tæer. Om hele Danmark har vi strande. Frit tilgængelige for enhver. Netop, tilgængelige. Man behøver bare at blive ved med at bevæge sig til fods.
Strande lader sig ikke tilbagelægge på racercykler. Man må indstille sig på det langsomme. Ty til bentøjet. Og vandre af sted langs vandet i adstadigt tempo. Selv den trænede joggingløber vil føle besvær med at bevæge sig fremad her i jævnt luntende trav. 
I millionvis af store og små strandsten, eller lag på lag af blødt sand, gør de fleste strande til terræner, man ikke sådan lige kan spurte over.
I det hele taget lader stress og strande sig ikke forene. De tager den tid de tager. Og giver den ro det giver i sindet og kroppen ikke kunne skynde sig.
Stranden hører med til de fleste danskers sjæl. De er en del af vores bevidsthed. Vi har fornemmelsen af den under huden.
En tanke, flere tanker. Jeg tænker. Følelsen af det våde lune vand ramme ens fødder. Vinden suser forbi og mågerne synger til hinanden. Stranden sætter tanker i gang, om hvor smukt det er vi lever, hvor smukke vi er og hvordan vi skulle behandle hinanden. En tur langs stranden sætter ikke bare tanker i gang, den sætter også minder i gang fra da man var barn.
De fleste af os har et forhold til strande helt tilbage fra barndommen af. Som børn har vi blandet stemmer med bølgeskvulpene, og mågernes kalden på hinanden over det hvide skumsprøjt. Vi har oplevet at kunne se langt i klart, stille vejr. Mærket sandet eller de små rullesten under de bare fødder. Fundet flotte skaller, muslinger, forsteninger. Overskredet grænsen mellem land og vand, landstilstand og vandstilstand. Lært at svømme. Følt på kroppen, hvad det vil sige at blive båret oppe, at flyde ovenpå, at lette fra havbunden. En langsom, flydende fornemmelse. En kommen overens med vandets kræfter, og kræfter i os selv.
Jeg sætter mig ned på hug, tager sandet op i hænderne og lader det sive imellem mine fingre. En, to, mange. Mange sandkorn.
Langs med vandet, som det bevæger sig, ebbe, flod, forskelligt fra time til time, fra årstid til årstid.
Langsomme ture. Drømme ture. Afbrudt af vandture om sommeren. Og alle mulige andre oplevelsesture efterår, vinter og forår. Og sådan bliver det ved, år efter år.
At gå tur langs stranden. Jeg går tur langs stranden. Jeg oplever et pludseligt farvespil overalt. Rødt fra en morgensky. En nyudsprunget hvidtjørn har fået skyens fineste violette på sig. Det samme har fjordens lige linje forude, og vandets glimten.
Der er helt stille nu. Man kan hverken høre måger eller vinden suse. Jeg bliver blændet af den smukke himmel. Smuk, smukkere, dig.
Strandstenenes millionvis af grå nuancer er pludseligt alle rundet op af et lyst lilla skær, der løfter sig op i himlen, og trækker stentæppet med sig. Op i det kølige, klare.
Selve stranden er en historie i sig selv, hvilket er en opdagelse værd.

Det er virkelig, virkelig, virkelig godt!

Jeg blev nærmest helt rørt! Du skriver virkeligt flot og malerisk, og du kommer med nogle udtalelser, der sætter gang i noget hos læseren.

Det er sådan en historie, man får lyst til at printe på noget gammelt pergament, og hænge den op i en billedramme i ens sommerhus, som ligger tæt ved havet... Det fik jeg i hvertfald! (Selvom jeg ikke har et sommerhus der ligger ved vandet, eller et sommerhus overhovedet...) Men jeg fik lyst til at gøre det alligevel :)

jeg synes virkelig du har ramt godt, og det føles lidt som om man bliver lukket ind i dit sind, og får en lille fornemmelse af, hvad der foregår deroppe, mens du har denne tur på stranden (Selvom den er fiktiv, det ved jeg godt).

Det er meget bedre, end hvis du havde skrevet om skildpadder på Bali!

Men virkeligt flot arbejde,

Den kan du være stolt af :)

PS, godt du kunne bruge mit svar, selvom det kom lidt for sent... ;)

PPS. Vil bare lige gentage min interesse for dit essay... Virkeligt godt gået! 

:)

Åh, tusind tusind tak! det var pænt af dig :)

Jeg får karakterer på torsdag, så glæder mig til at se hvad jeg har fået!