Engelsk

Engelsk synopsis

26. april 2012 af mollysophie (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Er der nogen der har nogle gode ideer om hvad man kan have som punkter spørgsmål om unges forhold til alkohol,

jeg skal bruge det til min engelsk  Outline "Synopsis" tll min eksame.

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
27. april 2012 af rakijovic

En eksamen, eksamenen, flere eksaminer/eksamener, alle eksaminerne/eksamenerne. Lad være med at hyperkorrigere; det sidste 'n' i eksamen er ikke bestemt artikel, så det hedder altså en/min eksamen.

Nuvel. Du kunne sammenligne danske unges alkoholvaner med fx britiske unges. Danmark bryster jo sig med at være et ganske liberalt land, hvor man i stor udstrækning lader de unge begå deres egne brølere i håb om at de tager ved lære. (Det går der lidt så som så med, hvis jeg skal dømme ud fra nogle af de ting jeg har fundet i min trappeopgang en lørdag/søndag morgen....).

Storbritannien er lidt mere restriktivt i det; den lovlige "sugealder" er højere end i Dannevang, og derfor har britiske unge et endnu mere "kejtet" forhold til de våde varer end deres danske jævnaldrende. Man kan vel sige at de, pga. de tre-fire års ekstra ventetid, bliver alt for kåde, kaster sig over varerne så snart de er inden for lovlig rækkevidde...og resultatet bliver da derefter; i bedste tilfælde falder de i søvn på en bænk (samtidig med 'obligatorisk' pissen i bukserne...), i værste tilfælde skal de ind til udpumpning.

En undersøgelse påstår at britiske unge bæller så meget fordi de keder sig (hm, gad vide hvilken undskyldning danske unge så bruger?), mens jeg hælder lidt til forklaringen om at det er dyreinstinktets territorialafpisning der markerer sig; man er sej hvis man kan drikke meget på kort tid...og af en eller anden mærkelig grund giver det endnu højere status hvis man knækker sig...som jo ellers er kroppens tegn på at den alligevel ikke kan tåle så meget. ;)

Summa summarum: du kan komme ind på danske og britiske unges sugevaner, undersøge om de drikker fordi de keder sig eller om det er for at skabe status blandt deres jævnaldrende, og endelig kunne du overveje om både DK og UK skulle overveje "amerikanske tilstande", hvor man i de fleste (hvis da ikke alle...? hm) stater først må drikke når man er fyldt 21 – eller om sligt forbud blot ville gøre ondt værre (jf. "man kan forbyde, men ikke forhindre").

Det er da i hvert fald nogle ting at gå igang med. Skål i skuret.. ;)

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Skriv et svar til: Engelsk synopsis

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.