Perspektivering til Søren Ulrik Thomsen

Hej.

Jeg skal arbejde med "Hvis Alle Veje Endte Her" af Søren Ulrik Thomsen, og har nogle problemer med det. For det første kunne jeg godt tænke mig at vide hvad i tror temaet i digtet er, og hvilket budskab det indeholder. 

Her er digtet:

"Hvis alle veje endte her

ved bordet i den polske provinsrestaurant

hvor jeg nyder anonymiteten

den melankolske musik

og den diskrete tilstedeværelse

af en lidt skeløjet servitrice

ville det være helt fint for mig

skønt jeg jo ikke blev det

jeg forestillede mig

men den jeg er

hvad der er mindre glamourøst

men mere eventyrligt

eftersom det ikke engang er noget

man kan drømme sig til

men kun vågne op og være

hver evige eneste uventede dag.

Så lad os gennemskue illusionerne

men ikke håne dem

for selvom de lyver for den drømmende

lyver de ikke om ham

og er derfor en del af sandheden:

Lad os græde over tabene

men ikke begræde dem

for ligesom lykken og tilfældighederneførte også dé frem til denne aften

i denne smalle grå gade

ved denne hvide dug

hvor jeg kunne være hvem som helst

og før jeg må videre

kan tillade mig den luksus

at føle mig fuldkommen vægtløs

fordi det ikke er helt sandt."

For det andet skal jeg perspektivere til "I Kurvestolen, I Vintersolen", også af Søren Ulrik Thomsen. Umiddelbart kan jeg ikke se nogle ligheder mellem de to digte. Hvad ville i gøre?

"I kurvestolen, i vintersolen,
drømte jeg, at intet var forgæves.
Jeg drømte, at de store valse kun gik itu,
for at vi skulle hinke rundt med hinanden
på en langt mere gribende måde."

På forhånd tak.