Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)
Driftskapital
Hej
Kan nogen fortælle mig hvad driftskapital er ? Jeg sidder med et regnskab hvor der i pengestrømsopgørelsen er en post der hedder ændring i driftskapital, og jeg ved simpelthen ikke hvad det er, eller hvordan man regner det ud
Svar #1
22. juni 2012 af emul0c
Driftskapital (på engelsk Working Capital) er groft sagt Kortfristede Aktiver minus kortfristede passiver.
Oftest regner man dog WC som værende Lager + Tilgodehavender fra kunder - Leverandørgæld (inventory + accounts receivable - accounts payable).
Det er positivt for de fleste virksomheder at have en meget lave working capital eller en negativ working capital, da det betyder at virksomheden binder færre penge på f.eks. lager eller i tilgodehavender end de gør i leverandørgæld.
Supermarkeder har typisk negativ WC, da de har et forholdsvis lille lager, samtidig med at deres kunder betaler med det samme (lager + tilgodehavender = små), men de varer de har købt fra deres leverandører har de typisk en kredittid på, f.eks. 30 dage. Dvs. at supermarkedet får penge ind i kassen før de skal bruge dem, dvs. at virksomheden kan forrente de penge selv inden de skal betale deres leverandører, og altså tjene penge på renterne.
Hvis det gav mening?
Skriv et svar til: Driftskapital
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
