Landbrugsreformer og dansk demokrati

uuh vi har fået et opgavesæt der ligner liiidt hinanden! jeg skal også op imorgen :) 

min hedder Demokrati i danmark og i sættet indgår:

1. om demokratiets fødsel ( casinomødets resolution 20 marts 1848 + frederik d. 7. respons)

2. Fra undersåt til borger (om kongeloven, enevældens dødsdom, grundlovens indførelse 49, samt revideringen 1865 og indførelse af parlementarisme 1901)

3.  Orla lehmands tale 1860.

4. provisoriekrisen 85. 

5. Danmarks riges grundlov 5. juni 1849 + 5 juni 1866 +  5 juni 1915 + 5 juni 1953

6. slutteligt en perspektiverende artikel til idag, om hvorvidt vores grundlov er forældet. 

jeg kan ikke rigtig komme på mit hovedspørgsmål, men efter de 3 taksonomiske niveauer har jeg valgt at stille det således op (indtil videre) : 

1. redegør for forudsætninger for skabelse af ny grundlov.

2. analyser konsekvenserne der fulgte ved at skabe en ny grundlov
(hvordan man søgte at søge udenom disse konsekvenser)

3. vurder om grundloven idag har behov for ændringer siden 1953. 
   (evt. problemer ved at den ikke er fornyet) 

Det var da heldigt :) 

Jeg har også tænkt noget af det samme i forhold til problemformuleringen, men den er selvfølgelig lidt anderledes da jeg også skal fokusere på lanbrugsreformene :) 

men tænkte på i dit andet spørgsmål, hvilke konsekvenser tænker du så umiddelbart på??

bønderne var jo klart overlegne i antal, men har jo altid været domineret af dem som højrepartiet består af

(godsejere og højerestående i byerne) , man frygtede her at bønderne ville få for megen indflydelse på landet.

Som orla lehmann siger i sin tale 1860:"Da danmark i 1848 udførte det dristige vovestykke at overdrage magten til det hele folk, da var det ikke for at lægge statsstyrelsen i den uoplyste almues hånd (bønderne). Det er de begavede, de dannede og de formuende(de velhavende, godsejerne), som i ethvert civiliseret samfund har overvægten i de offentlige anliggenders bestyrelse, og alt, hvad ligheden kan fodre og kan yde, det er at gøre det muligst let for enhver begavelse at erhverve sig dannelse og formuenhed og dermed anseelse og indflydelse"

her taler han altså for at det er risikabelt at give magten til hele folket.
derfor taler han for en revideret grundlov. den blev indført i 1885, som blev skabt dels for at undgå parlementarisk oprør, men også fordi at man i 1864 mistede slesvig/holsten til preussen og disse indgik i grundloven. 
 

jeg har meget meget meget mere, men jeg tvivler på at du vil høre det hele :b

okay, jeg tror jeg har forstået spørgsmålet :p 

Din sidste kilde, altså den perspektiverende artikel til idag, er det en jeg kan finde på nettet???

mange tak for hjælpen og held og lykke med eksamen i morgen :D

ja det tror jeg da :) 
den hedder " ringe støtte til ændring af grundlov" og er skrevet d. 5/6 2012 af kasper iversen og mads brandstrup. 

Iligemåde ! :D