Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Skatteproblemer

26. juli 2012 af Lakana (Slettet)

Jeg har nogle problemer ang. skat. Jeg er godt klar over, at det normalt er revisorarbejde, men da det er så simpelt, så håber jeg nogen kan guide mig hen ad vejen :D

Hvordan finder jeg ud af, hvor meget jeg har indbetalt til SKAT? Nederst på min lønseddel er der en slags opsummering, hvor der bl.a. er A-skat både for perioden og i alt. Problemet er, at A-skatten for periode og i alt begge kun er lig den A-skat jeg har betalt jf. denne lønseddel, og altså ikke i alt som jeg ellers ville tro.

Jeg har fuldstændigt styr på, hvor mange penge jeg har tjent på mit arbejde, hvor meget jeg har fået i SU og hvor meget jeg har fået udbetalt i SU-lån. Er der et sted, hvor jeg kan se præcist, hvad jeg har indbetalt i SKAT, så jeg på den måde selv kan udregne, hvor meget jeg enten skylder eller har til gode?

Jeg betaler renter af både SU-lån og kassekredit hver måned. Jeg har ikke indberettet dette selv om jeg ved, at det er fradragsberettiget. Er det vigtigt at indberette eller får jeg bare pengene i restskat, hvis jeg intet gør før da eller bliver jeg snydt for dette fradrag?

Jeg synes lidt, at det virker som en jungle at finde ud af, hvad jeg skylder SKAT, og det lader til, at der er flere, der er i samme båd når rigtigt mange er helt spændte over, hvad deres restskat lyder på.


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. juli 2012 af anonym000

Skat.dk

Der burde du kunne finde alt.

- - -

...............


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. juli 2012 af KlogeÅse (Slettet)

#0

På din lønseddel står kun den skatteindbetaling, som den pågældende arbejdsgiver er ansvarlig for.

Hvad du betaler i skat af din SU burde fremgå af din støttemeddelelse.

Dine rentefradrag kan du forskudsregistrere, men du kan også vente med at angive beløbene på din selvangivelse. Banken informerer som oftest Skat om kendte renter (fra indestående i pengeinstitutter), men det er altid dit eget ansvar at tjekke tallene.

Husk dog, at du ikke kan trække renter fra på dit SU-lån, før du er i gang med at betale tilbage.

Generelt er man tjent med at tjekke sin forskudsopgørelse, når den kommer i oktober. Hvis ens forhold ændrer sig væsentligt i løbet af det efterfølgende indtægtsår, så kan man altid få justeret sin forskudsopgørelse.

Hvis nogle er spænde på deres restskat, så er det som regel fordi de ikke har besværet sig med netop forskudsopgørelsen, for det er ikke ret svært at få styr på.


Skriv et svar til: Skatteproblemer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.