Hjælp

"Baggrundsartiklen tager udgangspunkt i den korte nyhed og fortæller, som navnet siger, om baggrunden for nyheden: De nærmere omstændigheder i forbindelse med nyheden, årsager og konsekvenser forklares.

Læseren får med den grundige forklaring bedre mulighed for at forstå, hvad nyheden betyder og kan tage stilling til den.

En baggrundsartikel bygger på interview med eksperter, skriftligt kildemateriale og journalistens egen viden og analyser af forholdene." http://bogwebs.systime.dk/BogWebs/Journalistik_i_dansk_61605336/kapitler/3d-kap4.htm

"Baggrundsartikel

Baggrundsartiklen er en sagprosatekst der er oplysende og holder fast i sit emne." http://www.miljoerejsen.dk/wm142017

"(Lang artikel, der går bag om nyheden, leder efter årsager og svar til læserens spørgsmål)" http://da.wikipedia.org/wiki/Genre_(journalistik)

Mit svar: 

Det er fint med flere interviews, hvis de er relevante og holder fokus på, hvad det er, at baggrundsartiklen skal oplyse om. Billeder skal være relevante. Ofte er der et billede til blikfang i almindelige artikler, mens flere billeder bruges til at supplere teksten. Ved Breivik kunne det f.eks. være et kort, hvor øen og byen, han ramte, er markeret. Der var jo noget med en bombe først. Der skal ikke være flere faktabokse end, der er nødvendigt. Hvad, du kan få naturligt ind i teksten, skal stå der. Det, der er yderst vigtigt at vide, men som du ikke kan få naturligt ind, det kan du skrive i en faktaboks. Hvor mange, før det er forvirrende, afhænger af længden og layoutet på din tekst. Uanset længde vil jeg personligt mene, at der ikke bør være mere end maks to. Online ser man gerne en enkel faktaboks, der remser en række fakta op. Nogle gange fungerer den som tidslinje, hvis man skal have et overblik over et længere forløb. Hos Breivik kunne det f.eks. være de vigtige datoer. Selve datoen for angrebet kan så være underdelt i tidspunkter på dagen, hvis man ønsker at lægge et fokus på dette i artiklen i stedet for forløbet efter den dag.