Diskussion af Guldagers "Køjesenge"

Hej!

Jeg skal skrive en opgave om Guldagers novelle "Køjesenge". Der er dog nogle ting, jeg slet ikke forstår, efter at have siddet og tænkt i flere timer.

Novellen handler kort om en pige. Hun har en storesøster. Historien starter i 1977 i Hillerød. Forældrene skændes, og pigerne hører med gennem et hul i væggen. Forældrene bliver skilt, og pigerne "bliver til en enkelt person". Selv i dag er søstrene stadig en hel person, og når den ene er ked af det, bliver den anden glad. De er altså komplementære kræfter.

Hvis du er interesseret, kan hele teksten findes nederst i det vedhæftede dokument. Den er kun på 2½ side.

Hvad jeg ikke forstår, er hvorfor de to piger bliver såkaldt komplementære kræfter? Hvorfor påvirkes de så meget af hinanden? Jeg kan forstå, at de udelukker forældrene og lukker sig inde i deres egen lille bobble sammen. Det kan ske, når man går igennem trauma. Og de har jo kun hinanden. Men hvorfor bliver de så ikke bedste venner? Godt nok kan de ikke undvære hinanden i starten, men alligevel virker det næsten som om de hader hinanden. Hvad sker der lige? Er det fordi det er det sidste nære familiebånd, og de ikke kan give slip? Og hvad er signifikansen i at søsteren bliver pædagog og gift med en socialdemokratisk it-programmør?

På forhånd mange tak for hjælpen!