Engelsk

Hjælp med engelsk fremlæggelse!

30. september 2012 af hoppekevin (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej folkens, jeg skal lave en fremlæggelse til imorgen med underemnet Internet piracy. Jeg vil så gerne spørge om hvad jeg kan fortælle om? Jeg starter med at fortælle hvad det er og hvordan det påvirker os, og derefter ved jeg ikke hvad jeg skal sige.


Brugbart svar (1)

Svar #1
30. september 2012 af rakijovic

Du kan kombinere netpirateri med en lille historielektion. ;) Lad os tage udgangspunkt i hele polemikken omkring dét at skaffe sig "ulovlig" musik. Musikindustrien bræger løs om at vi heller eburde købe cd'erne eller betale for ærlig download for dermed at støtte kunstnerne, men glemmer at hele lovgivningen for længst har overlevet sig selv.

Sidst i 90'erne og starten af 00'erne var forskellige fildelingstjenester – fx Napster, Morpheus, Gozilla, m.fl. – meget populære. Man loggede sig på netværket, og så kunne alle andre brugere downloade éns mp3'ere, ganske ligesom man kunde downloade deres. Det var en langsom og møjsømmelig affære; de fleste havde stadigvæk modem, ISDN var endnu i sin barndom, så der sad vi og downloadede time efter time, og vi var glade hvis vi bare én gang kom op på en hastighed over 10-12 kb/s. (I dag tager alle jo nærmest bredbånd for givet!) :D

I dag får de fleste deres musik formentlig via YouTube (YT); det er ingen kunst at "udtrække" lyden fra YT's videoer og lave egne mp3'ere. Og så kan mig spørge sig; er det virkelig pirateri? Lovgivningen hænger stadig i bremsen og definerer stadigvæk netpirateri som ulovlig kopiering af ellers ophavsretbeskyttet materiale. Men er man netpirat hvis man laver en mp3 af et stykke musik på YT? Eller downloader selve videoen? Og, siden YT har fået lov til at fungere siden 2005, har musikindustrien de facto ikke opgivet sine ophavsrettigheder gennem ikke at have gjort mere for at lukke sitet, ligesom de gjorde med Napster m.fl. i sin tid?

Hvis du er i det filosofiske hjørne, og du har forholdsvis meget tid til din fremlæggelse, kunne du sammenligne mp3er osv. med fortidens videobåndoptagere. Hvorfor er man pirat hvis man downloader en mp3 (eller laver sin egen fra YT), mens det var helt lovligt at optage tv-programmer? Selv efter at (semi-)professionelle videobåndoptagere kom på konsumentmarkedet var optag lovligt. Men vé den som downloader en film fra nettet!

Dét tror jeg I kunne få en ganske småsjov debat ud af i klassen. Hvis nogen af jer altså aner hvad en videobåndoptager er. Og nogensinde har hørt om de fildelingstjenester jeg har nævnt. :D :D :D

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Svar #2
30. september 2012 af hoppekevin (Slettet)

Wow, tak! Det hjælper meget :-) 


Skriv et svar til: Hjælp med engelsk fremlæggelse!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.