Dansk
Hvordan skriver man en bograpport?
Goddag
Jeg er ny på studieportalen. Jeg skal skrive en bograpport af bogen 'drageløberen'. Hvad skal jeg gøre? Jeg er hel tom for ideer, og min lærer er for doven til at forklare hvordan det skal gøres, selvom det er første gang vi skal skrive en.
Nogen der kan fortælle mig hvordan man laver en bograpport, evt. en der allerede har skrevet en bograpport af drageløberen før?
Mange tak på forhånd
Svar #2
04. oktober 2012 af Because0i0can (Slettet)
Du kan droppe det og give dem forklaringen: hvis du ikke gider at forklare, hvordan skal jeg lave en bograpport, når jeg ikke hved hvordan det skal skrives.
Jeg har prøvet hvor læren sagde: hun var for doven til at forklare det. jeg sagde det til min mor. og så skulle læren fortælle min mor: hvorfor hun ikke forklarede det. MEGA FEDT!!!!!!!!
Svar #3
04. oktober 2012 af exatb
Forsiden: Forsiden skal vise, hvilken bog, du har læst.
Man kan evt. scanne bogens forside eller fotokopiere den
og sætte den ind på forsiden.
Herudover skal bogens titel fremgå.
Udgivelsesår, antal sider
Navnet på forfatteren, navnet på forlaget
Dit eget navn, klassebetegnelse
Resume: En kort beskrivelse af handlingen – max 200 ord og ikke for
detaljeret.
Skriv resumeet uden at give din egen mening til kende.
Tiden: Hvor lang tid strækker handlingen sig over? (prøv at uddybe det)
På hvilket tidspunkt foregår handlingen? Find 2-3 beviser/
henvisninger og argumenter for dit synspunkt
Person
Karakteristik: Du skal skrive en karakteristik af bogens vigtigste personer.
Hvordan ser de ud? Ydre karakteristik (det du kan tegne)
Hvordan er personerne?
Hvordan opfører personerne sig? Indre karakteristik
(det du ikke kan tegne, men som fortæller lidt om, hvorfor
personen handler som han/hun gør)
Miljøkarakteristik: Beskrivelse af de vigtigste miljøer handlingen foregår i.
Husene, de bor i, landet, naturen osv.
Her er det en god ide også at beskrive, hvilken historisk tid
handlingen foregår i. Hvilke regler, normer og love der er i
samfundet
Bogens temaer: Beskriv bogens vigtigste temaer; fx fra barn til voksen, kærlighed,
Krig, had, venskab osv
Anmeldelse/
Vurdering: Her skal du anmelde bogen. Komme med din egen mening om
bogen. Fortælle hvorfor du valgte den.
Skriv et svar til: Hvordan skriver man en bograpport?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
