Studievalg og videregående studie

Datalog el. Økonom?

05. oktober 2012 af Mitbrugernavneroptaget (Slettet)

Hej kloge folk. 

Jeg vil gerne have afklaret hvad jeg skal fortsætte med forhåbenligt fra næste år. 
Valget står mellem Datalog eller Økonom. Tænker at det skal være kandidatgrad, hvilket gavner mig jo mest i fremtiden. 


- Lønnen mellem disse to uddannelser ligner meget hinanden 40K +  
- De vare begge to ca 5 år på universitet 
- Arbejdsløsheden er mega lav for disse udd. ( næsten garanti for job, hvilket er meget vigtigt i de her tider)
-  Der gode karrier muligheder 


Der er så det at både økonomi intresser mig meget, har hele midt liv siden fulgt med i nyhederne hver eneste dag (stor almen viden og samfunds indsigt), har et naturtalent inden for at holde styr på økonomien, bruge pengene rigtigt, og altid have et overskud(buffer) i banken.
Det vist 7 år siden jeg har haft under 100 kr på kontoen, (er 20 år) 

Som økonom, så er der rigtig gode chancer for at være direktør. Har kigget på mange af ehvervslivets topchefer, og alle har betegnelsen cand.oecon/polit og Anders fog Rasmussen, har også den betegenlse på sit CV. Hvilket motiver en ekstra for den uddannelse, og så kan lønnen være rigtig høj! Hvem vil ikke være direktør eller chef hos Mærks, Novo Nordisk eller Arla


Som datalog, så er man næsten en af de mest efterspurgte folk i it-verdenen, og jobmulighederne er meget store både i DK og udlandet, der mulighed for at starte selvstændigt op, have eget it-firma/konsulent/rådgivning 
og så intresser IT og programmering også ligeså meget som Økonomi, og oftes kan man arbejde hjemmefra eller meget gode flexible arbejdstider!

Som i kan høre, står jeg i et svært dilemma som jeg vil have hjælp til


Brugbart svar (2)

Svar #1
05. oktober 2012 af Casabon

Det lyder som om du har overvejet det nøje, og sat dig rigtig godt ind i begge uddannelser. Hvilken af de to uddannelser du skal vælge, er der desværre ingen, som kan fortælle dig. Du skal naturligvis vælge den du selv synes virker allermest spændende. Hvis de begge to virker lige spændende, kan du skrive dem begge to på ansøgningen, som henholdvis første og anden prioritet. Ellers så husk, at du ikke nødvendigvis tager et valg for livet. Hvis du starter på en af uddannelserne og opdager, at det måske ikke lige var det du troede, så er der intet i vejen for at skifte. :)


Brugbart svar (2)

Svar #2
06. oktober 2012 af RoberDølhus (Slettet)

Du har da gjort visse gode overvejelser, men der er flere ting du glemmer.

1) Du kan ikke tage en uddannelse med henblik på at blive direktør. At blive direktør kræver held, talent, flair og måske allervigtigst NETVÆRK og hårdt arbejde. Om du er datalog, ingeniør, økonom eller jurist er som sådan ikke vigtigt. Du vil også altid kunne supplere med en MBA.

Der findes mange direktører med økonom baggrund, men der er mindst ligeså mange UDEN økonom baggrund, for at nævne et par; Lars Rebien (Novos CEO) er uddannet cand.merc, Niels Bjørn Christiansen (Danfoss CEO) er uddannet ingeniør, suppleret med en MBA, Lars Rasmussen (Coloplast CEO) er uddannet ingeniør og Ejvind Kolding (danskebank CEO), er jurist.

2) Fordi du kan spare penge op er du ikke nødvendigvis en god økonom. Økonomi studiet er langt mere end 2+2 er 4. Det er svær matematik i mange tilfælde, og "abstrakte" ligevægtsmodeller. Det er svært at komme igennem økonomistudiet uden en god matematisk forståelse.

3) Flexible arbejdstider? Hvor har du det fra? Det kommer i højeste grad an på, hvor du ender henne i job.

4) datalogi er langt mere end blot programmering på universitetet, matematikdelen er ret hård. Det skal du have med i betragtningen.


Svar #3
06. oktober 2012 af Mitbrugernavneroptaget (Slettet)

RoberDølhus:I

Hvilken af disse to uddannelser er sværst på matematikken?


Brugbart svar (1)

Svar #4
07. oktober 2012 af hihihej (Slettet)

Med de uddannelser er det helt klart en fordel at være god til matematik. Jeg tror desuden ikke, at bare fordi man har styr på økonomien privat, at man så bliver en god økonom :) Det handler jo bare om at lave budgetter, mens økonomi har med meget andet af gøre.

Min farfar læste økonomi og endte som direktør, min far valgte også økonomi, han havnede i det offentlige. Jeg tror det der er vigtigst er interesse. Du er på ingen måder garenteret et  liv med gode stillinger og masser af penge ved at vælge en uddannelse baseret ud fra en statistik fundet på internettet. Find ud af hvad du kan lide at lave og bruge tiden på. Tag ud og besøg studierne. 

Hvis du virkelig ikke kan vælge, hvad så med at se efter en blanding? ITU har måske nogle muligheder, som er værd at undersøge fx Global Business Informatics.

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #5
07. oktober 2012 af Roman Garcia

Hvis man kigger på fremtiden, så skal man også vide, at økonomi og datalogi er to af de fag, hvor mange jobs kan blive ramt af outsourcing. Som det eksempelvis sker for de to fag i USA.

I Danmark er det allerede ved at ske inden for IT-området, og derfor kan man jo ikke garantere, at datalogi er den sikre vej til en god fremtid. Jeg tror mere, at fremtiden byder på ledelse i Danmark - og teknisk udførelse i f.eks. Indien. Det vil sige, at Djøfferne sidder i Danmark, mens datalogerne sidder i f.eks. Indien. 

Jeg tror selvfølgelig ikke, at det er en nær fremtid - men man kan dog se tendenser. Specielt hvis man kigger mod USA.

Endvidere vil jeg give RobertDølhus ret i, at mange af de forudsætninger, som du har lagt ind i din undersøgelse slet ikke holder stik.

Privat økonomi har ikke særlig meget med økonomi på universitetet at gøre. Hvis du er god til og interesseret i privat økonomi - så skal du tage en bankuddannelse.

Det med de 40.000 kr. Ja, det kommer man muligvis til at tjene, men som nyuddannet datalog får man ca. 28.000 kr. (i forhold til datalogernes fagforenings egne tal) og som nyuddannet økonom får man mellem 28-35.000 kr. i begyndelsen. Dette er Djøfs egne tal. 

Hvis det er pengene, du går efter, så er der en række andre stillinger, som er bedre.

Hvis det alene er direktørstillingerne, som du går efter, så vil en ingeniørtitel muligvis være den bedste løsning. Der er rigtig mange direktører, som har en uddannelse som ingeniør. Og endnu bedre - tag på handelshøjskolen. I fremtiden vil det formentlig være personer med uddannelser fra handelshøjskolen, man kommer til at se på ledelsesgangen. Det er det allerede til en vis grad. Det centrale er, at du ikke kan uddanne dig til topleder. Du kan få nogle kompetencer via uddannelse, men det er mindre betydningsfuldt om du er økonom, ingeniør, jurist eller andet. Det væsentligste er, at man er ambisiøs, rigtig godt kan lide at arbejde  meget har en personprofil som gør at man er en naturlig leder. Jeg vil ikke gå så vidt og sige, at være leder, det er ikke noget man uddanner sig til, det er noget man er, men der er lidt sandhed i det. 

 

Alt i alt så bør det være afgørende, hvilke fag, du er intersseret i. Er det primært IT og matematik - så tag datalogi. Hvis du derimod har mere virksomhedsmæssige og samfundsmæssige interesser kombineret med matematik, så bør du vælge økonomi.

Det er ikke fordi, at mit indlæg skal være pessimistisk, men jeg prøver bare at give dig nogle nuancer i forhold til dit valg.


Brugbart svar (1)

Svar #6
08. oktober 2012 af RoberDølhus (Slettet)

#3

Hvilken der er sværest på matematikken er svært svare på.

Begge uddannelser har en vis andel af valgfag, hvor du kan vælge de hårde matematik fra. Den obligatoriske del af matematik er vist en 20-30 ECTS for begge uddannelser (hvis vi inkluderer statistik som "matematik" på økonomistudiet).

Men i udgangspunktet så er matematikken på datalogi nok mere teoretisk (læs: bevis fokuseret) end på økonomistudet da datalogi er under naturvidenskab, så der vil du have matematik med rene matematikkere.

 


Brugbart svar (1)

Svar #7
08. oktober 2012 af Hexaemeron (Slettet)

#6

Samtidig findes jo også den "hårde" økonomiuddannelse, hvor der er mere fokus på matematikken bag de økonomiske fag, nmelig Matematik-Økonomi (som giver den anderledes titiel Cand.scient.oecon)


Skriv et svar til: Datalog el. Økonom?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.