Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)
Hvad synes du om dette? Læs igennem og kom med mening
Hej Alle - Hvad synes i om det nedstående svar? Det er en redegørelse om handler om valgsystemet i USA. Læs det igennem og kom med din mening så er så sød, eller hvis der eventuelt skulle være fejl om hvordan det i virkeligheden er. På forhånd tak!
Valgsystemet i USA er hovedsageligt bestående af tre trin. Ved første trin afgøres hvem, der skal være præsidentkandidat, fra henholdsvis Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti. Dette kaldes primærvalget. Herefter foregår selve valget, hvor de amerikanske borgere kan stemme på den præsidentkandidat, de ønsker som præsident. Endeligt bestemmes vinderen af et amerikansk valg ved et flertal af valgmænd, hvor udfaldet af et flertal, hedder en af de to præsidentkandidater.
Ved et amerikansk valg foretages der forinden et primærvalg, hvor der dertil også vælges en vicepræsidentkandidat samt valgmænd i hver delstat, som anses for værende en formel ære. Begge præsidentkandidater vælges under et primærvalg ved såkaldte ”Caucases”, også kaldt opstillingsmøder, i de enkelte delstater. Ved hvert primærvalg i delstaterne stemmer vælgerne p en kandidat, Her afgøres hvem af de opstillede kandidater partiets delegerede ønsker, som endelig præsidentkandidat. Ved hvert caucus kan kandidaterne vinde et antal af delegerede. De delegerede er repræsentanter for kandidaterne, som vælgerne kan stemme på. De første afgørelser finder sted i delstaterne Iowa og New Hampshire. Hvordan det går i disse to delstater kan ofte have en stor betydning for det endelige resultat, da disse foregår under stor opmærksomhed og medialisering. Altså nominereres den opstillede kandidat fra hvert parti, som flest delegerede bakker op, ved partikonventet. Det er i partikonventet hvor Det Republikanske Parti og Det Demokratiske Parti til sidst i den lange udskillelsesproces udpeger den kandidat, som skal nomineres. I Det Demokratiske Partikonvent bruges en proportional valgmetode til fordeling af de delegerende hvorimod der i Det Republikanske Partikonvent bruges flertalsvalg. Partikonventet udnyttes også som medieevent, hvor de to kandidater kan kickstarte deres valgkamp om præsidentposten. Her præsenterer de to nominerede kandidater også deres vicestatspræsident og fremlægger deres politik på et grundlæggende niveau.
Den formelle valgkamp starter herefter, på Labor Day, som er den første mandag i september. Nu gælder det, for de to valgte præsidentkandidater, borgernes stemmer. Borgernes stemmer repræsenteres til afstemningen igennem valgmænd, som tilsammen udgør Valgmandskollegiet. I hver delstat findes et antal af valgmænd, tilsvarende det antal af medlemmer, delstaten har i Repræsentanternes hus. Disse medlemmer bedømmes altid i forhold til delstatens indbyggertal. Endvidere findes to valgmænd mere, tilsvarende de to senatorer, som hver delstat har i Senatet. Altså afhænger antallet af valgmænd i en delstat, af delstatens indbyggertal. I en delstat stemmes der så om hvem af kandidaterne, der ønskes som præsident og dermed vil den kandidat med flest borgerstemme få det antal valgmænd, som findes i den gældende delstat. Det gælder derfor om at vinde flest valgmænd, ved at få et flertal af borgernes stemmer i de forskellige delstater. ”The winner takes it all-konceptet”, betyder altså at ALLE valgmænd i en delstat endeligt vil bakke den kandidat op, som har fået flest borgerstemmer. I Californien, som har det største befolkningstal i USA, har 53 kongresmedlemmer samt 2 senatorer, hvilket betyder at delstaten har 55 valgmænd. Californien har 37,7 millioner indbyggere, og dette svare dermed til en valgmand per 685.000 indbyggere cirka. Præsidentkandidaterne skal for at vinde præsidentposten, vinde 207 ud af de 538 valgmænd, der findes delt over alle 50 delstater. Dog findes der undtagelse ved to delstater, hvor stemmefordelingen ikke betyder at vinderen får sig tildelt alle delstatens valgmænd. I Nebraska og i Marine deler kandidaterne stemmerne. Hele dette koncept med valgmænd som stemme repræsentanter kaldes for et flertalsvalg i enkeltmandskredse, hvor formålet er afbalancering af delstaternes indflydelse overfor hinanden. Denne ikke-proportionale metode betyder også, at kandidaten med flest borger stemmer nødvendigvis ikke vil vinde valget. Dette er bl.a. sket i år 2000, hvor Al Gore tabte til Bush, på trods af, at Al gore havde en halv million flere stemmer end Bush. Hver enkelt stemme kan dermed gøre sig gældende og derfor sætter præsidentkandidaterne stor fokus på de såkaldte svingstater. Svingstater er delstater, hvor der ikke findes et klart flertal til en kandidat og delstater som Ohio, Florida samt New Hampshire høre typisk under denne kategori.
Svar #1
21. november 2012 af Andersen11 (Slettet)
Caucases --> Caucuses
"207 ud af 538" --> "270 ud af 538"
Marine --> Maine
Nogle stater bruger caucuses ved primærvalgene, andre stater har almindelig afstemning. Kun de vælgere, der er registreret for et bestemt parti kan deltage i dette partis primærvalg. Primærvalgene strækker sig fra januar til juni. I starten er der en del kandidater, men efterhånden opgiver de kandidater, der ikke opnår tilslutning i de første primærvalg. I primærvalgene stemmes der kun blandt partiets vælger om en præsidentkandidat. Den kandidat, der til sidst kåres af partiets konvent i sensommeren, udpeger selv sin vicepræsidentkandidat.
Sætningen
"Denne ikke-proportionale metode betyder også, at kandidaten med flest borger stemmer nødvendigvis ikke vil vinde valget."
er forkert formuleret; "nødvendigvis ikke" --> "ikke nødvendigvis", hvilket giver en helt anden mening.
Svar #2
21. november 2012 af MiaPihl (Slettet)
Tak for det!
"Den kandidat, der til sidst kåres af partiets konvent i sensommeren, udpeger selv sin vicepræsidentkandidat." - Hvad mener du? Udpeges vicepræsidentkandidaten ikke ved Partikonventet, altså når primær-valget afsluttes?
Er der andet du mener jeg burde havde med?
Svar #3
21. november 2012 af Andersen11 (Slettet)
#2
Jo, formelt, men det er jo i praksis præsidentkandidaten, der vælger/nominerer sin vicepræsidentkandidat ud fra forskellige hensyn.
Skriv et svar til: Hvad synes du om dette? Læs igennem og kom med mening
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
